Analyse: Simpel fodbold gav point i Horsens

Søndag aften lukkede Brøndby efterårssæsonen ned med tre point i kampen mod Horsens. Det skete efter en meget simpel gang fodbold, hvor det ikke var æstetikken der var i højsædet, men en opskrift der - i særdeleshed efter pausen - betød et lavtstående Brøndbyhold der spillede rigtig meget på bolde i bagrummet og forsømte (eller undlod) at gribe initiativet på pløjemarken i Horsens. Et meget begrænset offentligt output gav dog alligevel to mål, og så betød en sen Finnbogason reducering ikke det store. 3point.dk har kørt kampen igennem videomaskinen og bringer her analysen af 2020s sidste superligakamp.

Kasper Pedersbæk25. dec. 2020

Indikationen på tankerne bag tilgangen til opgøret mod Horsens på udebane kom, da startopstillingen til den velkendte 3-5-2 for Brøndby kom ud før kampstart. Keeper- og stopperne gav næsten sig selv (for hver gang de har været spilberettigede i efteråret har Rosted - Maxsø - Jung spillet fra start), men på midtbanen spillede Børkeeiet, Radosevic og Lindstrøm. En opgradering på fysikken og musklerne til at stå imod Horsens fysiske tryk. På wingbackpladserne gik højresiden til Bruus, mens Frendrup igen måtte vikariere til venstre. På toppen Hedlund og Uhre.

Banens beskaffenhed var ringe, og det var ikke sjældent, at bolden sprang fra en spiller, en tæmning ikke sad lige i skabet eller spillerne ganske enkelt gled. Set over hele kampen kom det også til udtryk i et væsentligt lavere antal afleveringer fra Brøndbys side af, og en horribel lav træfprocent på afleveringerne (udpræget i anden halvleg).

Stringente Horsens i tætte kæder

Hjemmeholdet var sat op i en stringent 4-4-2, hvor fokus i den grad lå på at bagkæde- og midtbanekæden skulle stå snorlige og med meget kort afstand for at mindske det mellemrum, hvor specielt Jesper Lindstrøm i efteråret har været giftig til at finde og vende i. En ikke uvæsentlig del af Brøndbys mål er skabt på baggrund af bevægelser fra spillere med udgangspunkt i mellemrummet - og gerne ude i halvrummene.

Horsens trak som udgangspunkt, hvis ikke et første aggressivt pres gav pote, kæderne et godt stykke tilbage på egen halvdel, og lod frontduoen foretage første pres omkring når Brøndby førte bolden ind på Horsens banehalvdel. Midtbanekæden placerede sig smalt, hvor kanterne, Frantsen og Prip, klemte ind mod det centrale rum og hjalp til at Brøndby ikke kom for meget i overtal. Og med de to angribere fra Horsens som også faldt ned i banen endte Brøndbys ganske enkelt med at spille en del på forsiden af Horsens organisation, og knap så meget i mellemrummene.

Manglende spil i mellemrum

Efter en indledende god boldomgang, hvor Brøndby dominerede på bolden, ændrede kampen langsomt udtryk. Brøndby sjoflede spillet i mellemrummene, og formåede slet ikke at kapitatalisere på Jesper Lindstrøms evner i dette område af banen.

1608645097-Horsensprespå6er.png

For ofte endte der med at befinde sig for mange mand på sidste linke som alle truede med dybdeløb samtidig med at Horsens var ekstremt disciplinerede og holdt en kort afstand mellem bag- og midtbanekæden. Det gjorde det svært for Brøndby helt generelt at sætte spillet op i mellemrummet, og rigtig mange af pasningerne foregik på forsiden af Horsens pres. Ovenstående grafik viser netop hvordan Horsens holder kort afstand mellem føromtalte kæder, og samtidig også hvordan der ikke er nogen muligheder frem i banen, da alle Brøndby-spillere står i lukkede pasningslinjer.

Horsens skal have stor kredit for deres defensive orgasanisation, samtidig med at Brøndby skal have ris for ikke at positionere sig bedre, en god defensiv organisering, som gæsterne havde rigtig svært ved at nedbryde.

1608645093-brøndbyopspil.png

For ofte var mulighederne frem i banen lukket ned. Ovenfor eksemplificeret, da Børkeeiet er i boldbesiddelse, hvor Horsens\\\' angribere er faldet langt ned i banen og lukker mulighederne til siden ned, mens fremadrettet har Børkeeiet heller ikke nogen muligheder, da samtlige medspillere befinder sig i lukkede afleveringslinjer. Der manglede bevægelse, og det gjorde opspillet fra bagkæden og den dybe 6er (Børkeeiet) rigtig svært.

En udvikling der også kommer til udtryk, hvis vi tager et kig på statistikken for boldbesiddelse og præcision i afleveringerne. Begge dele faldt for Brøndbys vedkommende drastisk i anden halvleg, og kendetegnede generelt ikke det normbillede man ser i de blågules kampe.

Manglende bidrag fra wingbackerne

En del af forklaringen bag en utrolig sløj offensiv kan findes hos wingbackerne. Bidraget fremme på banen var tæt på ikke-eksisterende. Frendrup er undskyldt med sin uvante placering, og det faktum at han er højrebenet. Det gør det alt andet lige sværere for den unge midtbanespiller at bidrage i det offensive. I en 3-5-2 er det essentielt at wingbackerne skaber den offensive bredde, for hvis de forbliver i bagkæden er der en væsentlig risiko for at spillet bliver forceret ind centralt (hvor netop Horsens lod deres kanter på midtbanen klemme ind og understøtte deres to 8ere i det centrale rum).

1608645089-brøndbymanglerimellemrum.png

Andreas Bruus kom heller aldrig rigtig for alvor frem på banen. Præcis som sin makker i den modsatte side var den unge wingbacks udgangsposition dyb, og et kig på den gennemsnitlige positionering over alle kampens minutter fortæller, hvordan Brøndby reelt stod i en 5-3-2 fremfor en 3-5-2.

Defensivt virkede det som om Horsens udnyttede den respektive backs ageren. Frendrup er en ekstrem dygtig duelspiller, og 1-vs-1 er han svær at gå forbi, hvorfor Horsens i deres højre side valgte at slå tidlige indlæg, mens Andreas Bruus er mere udfordret i det defensive duelspil, hvorfor Michael Lumb blev skubbet højt og bredt for at udfordre Bruus langt oppe på \\\"fremmed territorie\\\". På grafikken ovenfor illustreret hvordan Horsens drager fordel og får løbet indenom Andreas Bruus halvrummet - der kunne jeg godt tænke mig, at den unge wingback fik lukket pladsen ind centralt og \\\"forsvaret udad\\\" så Horsens blev holdt på ydersiden af Brøndbys defensive orgasanition.

Det bliver bekræftet ved et kig på Horsens indlæggene i specielt anden halvleg, hvor det er meget markant, hvordan Horsens netop vælger de tidlige indlæg fra deres højre side, mens de går til baglinjen i deres venstre.

For sjældent bagrumsspillet blev rigtig farligt

Brøndby valgte i følge cheftræner Niels Frederiksen meget bevidst at stille sig dybt på egen halvdel i specielt anden halvleg, og spille meget direkte. Altså at bringe bolden meget hurtigt, og nærmest reelt forbi midtbanen, og direkte fra bagkæden op i bagrummet til Uhre, Hedlund og Lindstrøm at løbe i.

1608645101-opspilandetmålbrøndby.png

Men for ofte lykkedes man ikke med det (vi kan tage et kig på boldbesiddelsen og præcisionen længere oppe) og boldene blev tabt før end det rigtigt blev farligt. En af de gange Brøndby dog lykkedes med det direkte hurtige omstillingsspil var ved Jesper Lindstrøms scoring. For Maxsø vinder en duel på et Horsens målspark, Uhre lægger bolden af til Radosevic, som lukrerer på at netop Michael Lumb gerne vil et hak højere i banen for at vinde nogle tidlige meter i en eventuel offensiv aktion, og lægger den dybt i halvrummet til Jesper Lindstrøm der udnytter muligheden med scoring til følge.

Defensiv orgsanisation hjørnestenen til sejr

En ting der dog overvejende fungerede fint mod Horsens var den defensive organisation. Bagkæden var gode til at placere sig i feltet og forsvare alle områder. Enhver iagttager af kampen vil notere sig, at Horsens ikke klinisk blev holdt bort fra chancer, men - en gennemgang af de chancer som hjemmeholdet havde var det et stærkt begrænset offensivt output til følge. Horsens svælgede langtfra i oplagte scoringsmuligheder, og straffesparket var eneste afslutning med en xG over 0.15 - Finnbogason havde bedste mulighed, udover Prips missede forsøg fra 11-meter pletten, da Jung blokerede hans afslutning (der i øvrigt kom efter en tilfældig afretning af to Brøndbyspillere på indlægget fra Horsens venstreside) samt et indlæg som Jung ufovaret var ved at dirigere i eget net.

1608645091-brøndbyforsvarerhorsensin.png

For det er værd at notere sig, at Niels Frederiksen har fået skruet en bagkæde sammen, som for langt størstedelen af tiden er rigtig gode til at afstemme deres indbyrdes positioner og forsvare feltet rigtig fint på indlæg. I kampen mod Horsens var det en enorm stor del af hjemmeholdets gameplan, at få bolden hurtigt og direkte ud på kanterne, hvor indlæggene så ellers skulle slås tidligt i højresiden og dybt i venstresiden (efter gennembrud af Michael Lumb).

Men Rosted, Maxsø og Jung suppleret af wingbackerne og i denne kamp Børkeeiet (som 6er) skal bare have ros for at være godt organiserede sammenholdt med en Marvin Schwäbe der fremstår langt mere robust i spillet i feltet.

Konklusion

Det var meget langt fra en køn fodboldkamp. I spillet med bold havde indsatsen rigtig meget tilbage at ønske, og Niels Frederiksen kan umuligt have været fuldstændig tilfreds med så begrænset et antal chancer som der blev skabt. Kun 3 afslutninger indenfor rammen er ikke godt nok.

I spillet uden bold blev der mestendels leveret ganske fornuftigt. Horsens\' afslutninger blev begrænset til ufarlige hovedstød i langt de fleste tilfælde, og generelt forsvarede Brøndby sig rigtig fint i det etablerede spil mod bolden. Horsens fik deres indlæg, men de blev afvist.

Overordnet set var kampen ringe. Banen var elendig. Modstanderholdet spillede ikke æstetisk flot fodbold. Det gjorde Brøndby heller ikke. Forskellen på de to hold kan koges ned til i denne kamp individuel klasse. Uhre sparkede straffesparket ind, Prip brændte. Lindstrøm omsatte flot en omstilling, Finnbogason blev blokeret af Jung. Det blev tre point til kontoen, og ikke meget mere end det.

Analyse: Simpel fodbold gav point i Horsens

Mest kommenterede nyheder