3POINT
1760891651-BIFvsAGF-86.jpg

Michael Jakobsen

Nyheder22. okt. 2025

Analyse: Ringeste præstation under Steve Cooper

Brøndby leverede en grundlæggende ringe præstation, da AGF gæstede Vestegnen. En 3-3-kamp, hvor resultatet var anderledes og mere målrig end præstationen var til.

3point person
Kasper Pedersbæk22. okt. 2025

Boldbesiddelse fortæller ikke alt, men som første indikator siger den en del: AGF havde over 60 procent af bolden på Brøndby Stadion. Det alene indrammer en kamp, hvor Brøndby aldrig fandt fodfæste – og hvor hjemmeholdet reelt leverede den ringeste præstation under Steve Cooper.

Tre mål fremad var et freakish højt output på den kvalitet af chancer der blev skabt. Et udtryk for individuelle aktioner på et højt niveau, ikke på godt spil. Ligeledes var de tre indkasserede ikke udtryk for et AGF-hold, der ikke skabte mange store åbne chancer, men over 90 minutter var bedre – både i struktur, sammenhæng og energi.

Fanget i AGFs 3-4-3

Brøndby havde svært ved at håndtere AGFs 3-4-3, ironisk nok en formation, der minder om den, Frederik Birk tidligere byggede Brøndby op omkring. AGF dominerede de første to tredjedele af banen og fik gang på gang udstillet Brøndbys manglende kompakthed centralt.


1761139725-export(2).png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Tobias Bech og Kristian Arnstad fandt konstant rum bag Brøndbys midtbane, hvor spørgsmålet blev: Hvem skulle lukke ned for de to 10’ere? Tahirovic og Wass var matchet op mod Poulsen og Solbakken, mens Nartey fungerede som en presspiller ved siden af Ambæk. I praksis betød det, at AGF kunne finde indspil fra halvrummene og skabe overtal, hver gang Brøndby forsøgte at skubbe op.


1761139727-export(5).png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Når Brøndby trak Fukuda og Vallys ind i banen, overloadede AGF siderummene – enten via 10’erne, der drev bredt sammen med wingbacken, eller ved at lade yderstopperen gå højt. Uanset modellen lykkedes det at få Brøndbys backs i konstant ubalance.


1761139723-export(1).png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Ingen rytme med bolden

Med bolden kæmpede Brøndby for at finde løsninger. AGF blokerede de centrale linjer, og hverken Binks eller Alves fandt rytme i opspillet. Samtidig leverede Sean Klaiber en vanskelig kamp – uden timing, uden præcision. Link viste sig igen som kryptonit for hollænderen.


1761139727-export(4).png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Cooper ønsker fart i front, men med Fukuda syg og Divkovic som eneste dybdeløber blev Brøndbys spil fladt. Hverken Vallys eller Nartey truer bagrum – og førstnævnte leverede en bleg indsats uden tyngde.

Det efterlod Ambæk som både spydspids og kanal-løber, mens Divkovic blev flyttet ud mod højre som offensiv support efter Fukudas sygdom trak ham ud af kampen. Resultatet var et hold uden balance i angrebsspillet – og uden kontrol.

Tre mål – men uden struktur

At Brøndby scorede tre gange, stod slet ikke i forhold til spillets kvalitet. En samlet xG under 1,0 fortæller historien om et hold, der ikke skabte mange åbne chancer. Målene kom efter individuelle momenter – ikke som et udtryk for struktureret angrebsspil.


1761140073-output(1).png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Det bitre var ikke, at AGF fik point. Det var timingen. To sene scoringer gjorde ondt, men de var et spejl af Brøndbys egen passivitet i kampens sidste fase. Det var AGF, der var den mest sandsynlige vinder af kampen i langt de fleste simulerede udfald:


1761140073-graph_top10_results_brondby_agf.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Cooper tog et par uheldige beslutninger i slutminutterne: Indskiftningen af Spierings ved siden af Wass og Tahirovic gjorde midtbanen tung og stationær, mens Gregoritsch’ indhop fjernede dybdeløbene. Banen blev kortere, truslerne færre, og AGF fik momentum. Klart illustreret på den løbende xG-dominans illustreret på grafikken nedenfor.


1761140074-output(3).png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Brøndby blev passive og stod lavt – feltet blev en skydeskive for indlæg og andenbolde. Netop et indlæg blev kniven sat ind i bugen på Brøndby. Frederik Alves havde store problemer med at positionere sig på indlæggene, og fik i den afgørende situation mere generet Binks end noget andet. Alves skulle være blevet i sin zone, fremfor at være fikseret på spilleren, der trak ind i Binks' zone!


1761139729-export(7).png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Cooper: “Vi fortjente ikke mere”

Efter kampen kaldte Steve Cooper præstationen “dårlig fra start til slut”. Han havde ret. Brøndby leverede ikke en god kamp.

AGF var bedst på bolden, bedst mod bolden – og selvom deres chancer ikke tilsagde tre scoringer, var de nærmest en vinder. Kampen skreg ikke på seks mål; den var en outlier.

Men bundlinjen var klar: Brøndby præsterede under det påkrævede niveau for at kunne række ud efter mere!

Det var bittert med den sene udligning, men grundlæggende kan det ikke skuffe nogen blågulefans, at AGF fik noget ud af kampen som værende det bedste hold på dagen – kampen afslørede samtidig, hvor meget arbejde Steve Cooper stadig har foran sig.

Mest kommenterede nyheder