3POINT
Rasmus Lauritsen

Teis Markfoged

Nyheder29. mar. 2024

Analyse: Rasmus Lauritsens to-do liste i skadesfraværet af Alves

Da Frederik Alves blev meldt skadet for sæsonen betød det samtidig, at Rasmus Lauritsen fik udsigt til at skulle spille den centrale rolle i bagkæden. 3point.dk har set nærmere på det Lauritsen skal arbejde på og viser vejen frem.

3point person
Kasper Pedersbæk29. mar. 2024

Frederik Alves markerede sig som en stor profil centralt i trioen af stoppere for Brøndby gennem efteråret 2023. Han excellerede med defensiv duelstyrke, interceptions og ikke mindst et stærkt pasningsspil frem i banen.

Frederik Alves har en ro på bolden, hvor han, når Brøndby bygger op, træder ud til højre, hvilket frigiver den højre stopper højere i banen. På grafikken træder Pentz ind i den centrale rolle, mens den højre yderstopper (i dette tilfælde Heggheim) træder højt i banen som wingback.


1711686487-export(22).png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Det har til hensigt at frigive en spilstation højere i banen (Klaiber der som højre wingback kan skubbe op i midtbaneleddet).

Når Alves modtager bolden åbner han banen med sin kropsvinkel (altså han “åbner op i hofterne) og “peger” altså frem i banen.

Lauritsens boldomgang og kropsvinkling

Rasmus Lauritsen har grundlæggende ikke været komfortabel i sin centrale rolle i bagkæden med det trænerstaben har bedt ham gøre. Rasmus Lauritsen er grundlæggende også en helt anden type forsvarsspiller end Frederik Alves.


1711686491-alvesvslauritsen23-24.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Alves er den atletiske duelstærke spiller, der gerne dækker store områder, og som dygtigt ofte har taget den dybere afventende position og samlet op bag sine sidestoppere, der har taget sig af det aggressive fremadrettede forsvarsspil. Her er Lauritsen en anden type. Han søger gerne højt i banen for at tage dueller, hvilket bare har eksponeret bagrummet unødvendigt flere gange, fx. situationen op til Heggheims røde kort mod FCM, og ikke mindst op til Tshiembes røde kort mod Lyngby (og Viborgs scoring her i foråret).

Lauritsen skal arbejde på i omgangen med bolden at blive dygtigere til at åbne banen op for sig selv. Det behøves ikke være med en forventning om at blive den nye playmaker i bagkæden, men blot at give sig selv et bedre udgangspunkt for at aflevere bolden fremad. For det handler om at vinkle kroppen rigtigt.


1711686490-export(25).png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Ovenfor et godt eksempel på hvordan vinkling af kroppen for en spiller er vital for at åbne (eller i dette tilfælde lukke) banen for sig selv. Lauritsen modtager bolden fra Jacob Rasmussen, men har fronten direkte rettet (markeret med sort skygge) mod Jacob Rasmussen, hvilket reelt “låser” resten af banen for Lauritsen selv og amputerer opspillet. Sekvensen ender med at Lauritsen tager to træk ned i banen og afleverer bolden helt tilbage til Pentz.


1711686490-export(26).png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Det samme i ovenstående sekvens. Det handler for Lauritsen om at holde banen åben for sig selv, det giver mulighed for at holde trykket på modstanderen fremfor at kapitulere unødvendigt og genstarte opspillet helt tilbage ved keeperen.


1711686489-export(24).png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Ovenfor handler det om at møde bolden og tage den fremad, fremfor som i denne situation at lade bolden løbe forbi sig, for så at ende med front mod eget mål og i sidste ende skulle lave et unødvendigt re-set af opspillet ned til Pentz.


1711686489-export(23).png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Lauritsen skal også afvikle sin boldomgang hurtigere. På grafikken ovenfor driver Lauritsen bolden helt op i hovedet på Vanlerberghe, afleverer til ham i en håbløs situation, hvor belgieren har to modstandere hængende på ryggen.

Det er Lauritsens to-do liste

Rasmus Lauritsen bliver aldrig en spillende stopper med de samme kvaliteter som Frederik Alves. Men spiller Brøndby Lauritsen god på hans præmisser, uden det naturligvis skal gå alt for meget på kompromis med spillestilen samtidig med Lauritsen arbejder på nogle enkelte punkter, så HAR Rasmus Lauritsen tidligere i karrieren vist sig som en dygtig forsvarsspiller! Han har både vist sig som duelstærk og dygtig til at vinde sine luftkampe. Det er ikke egenskaber der er forsvundet ud af den blå luft for stopperen.

Arbejdslisten for Rasmus Lauritsen og trænerteamet ser på den korte bane ud som følger:

  • Kropsvinkling før modtagelse af afleveringer
  • Hurtigere boldomgang / afvikling af boldbesiddelse
  • Afholde sig fra lige så mange skub fremad i offensive dueller, men afvente mere i opsamlingen bag yderstopperne

Derudover er der nogle mindre positionelle justeringer, der kan komme Lauritsen til gode. At de to sidestoppere klemmer mere sammen og holder sig tættere på Lauritsen, så bagkæden bliver en my mere kompakt. Så Lauritsen ikke skal ud og forsvare store områder.

Rasmus Lauritsen kan sagtens udfylde den centrale rolle i skadesfraværet af Alves. Ikke 1-til-1 som Alves gjorde, men ud fra de kvaliteter Lauritsen har, især hvis han får arbejdet på ovennævnte punkter.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder