Analyse: Presset blev for tungt for FCM

Fornemmelsen efter de første 38 minutters spil var klar. Same old same old. En defensiv der gav alt for meget væk, og generelt et kollektiv, der ikke fungerede for hjemmeholdet. FCM blev ikke udfordret, og havde, trods en alternativ startopstilling, let spil. Men Brøndby hankede op i sig selv, og leverede en rigtig fornuftig anden halvleg. Flotte mål, et hurtigere offensivt spil knækkede FCMs defensive organisation og en sejr på 4-1 kom i hus. Foto: Teis Markfoged Tremandspresset som altid Opskriften fra FC Midtjylland var til at tage og føle på for Brøndby. Samme gamle traver som mange hold har haft held med i denne sæson. Nemlig ved at lade tre mand gå højt på Brøndbys opspil, i det nedenstående tilfælde Mabil, Dovbyk og Brumado. Mabil lå lidt dybere i banen og lukkede effektivt ned for Radosevic (som i forvejen ikke er glad for at modtage og spille bolden i små rum med pres på), mens Dovbyk og Brumado lukkede Hermansson og Arajuuri (og Röcker her i kampens indledning) ned. Brøndby forsøgte at spille sig ud af FCMs pres, men der manglede opspilsmuligheder inde centralt. Det blev derfor ofte til at FCM genvandt bolden efter et forsøg på et Brøndby-opspil. For det var et særdeles aggressivt pres som gæsterne lagde for dagen. I deres atypiske 4-3-3 lå de tre forreste rigtig højt i et aggressivt pres, mens både Evander og Onyeka også skubbede langt frem (som set nedenfor), da de modsat normalt, var tre mand centralt på midtbanen, idet Cajuste lå dybest og lukkede ned for specielt Hedlund i kampens begyndende fase. FC Midtjylland ville rigtig gerne have trukket Brøndbys stoppere ud på kanterne. Det forsøgte de ved at lade Dovbyk og Brumado løbe i rummet bag Brøndbys backs (når de blev tvunget frem på banen for at lukke ned for Evander og Onyekas fremløb som 8'ere). Den plads skulle Mabil så udnytte ved at løbe dybt centralt. Radosevic og den manglende disciplin FCM havde utrolig nemt ved at dominere kampens indledning, da hjemmeholdet ganske simpelt manglede disciplin i de defensiv løb og placeringer. Josip Radosevic har arbejdskapaciteten og evnerne til at sætte en tackling ind, men han er alt for udisciplineret til at have ansvaret som defensivstyrmand. Han bliver dirigeret i stedet for at dirigere, og han tonser frem i tåbelige forsøg på at sætte et pres ind. Nedenfor et eksempel, FCM har fire mand i det umiddelbare område i nærheden af bolden, der er umiddelbart ikke en pres-trigger som Brøndby kan sætte ind på. Men Radosevic vælger alligevel at gå i pres. Et så forkert indsat pres fra en 6'er resulterer naturligvis i åbne områder dybere nede i Brøndbys organisation. Det bliver også straffet prompte fra gæsternes side af, som slår en hurtig kontra. Hermansson er 1-mod-1, og inde centralt, hvor Radosevic skulle have ligget, er Brumado helt og aldeles alene. Udfordringen for Brøndby er at det sker gang på gang. Radosevic kommer alt alt for nemt ud af position i et (ivrigt) forsøg på at rette op på egne eller andres fejl, i stedet for at søge ind, holde sin position og beskytte pladsen foran stopperne, så de ikke kommer i løbedueller retvendt mod eget mål eller at en centralmidtbanespiller fra FCM får plads i mellemrummet til at spille i. Ovenfor er også et eksempel, hvor Radosevic ender nede i en position, hvor han tager Röckers markering, i stedet for at skubbe op på Evander, som står helt og aldeles upresset på kanten af feltet. Den arbejdsomme kroat er ikke disciplineret nok til at beskytte sit forsvar. Kampens første scoring kommer også efter en situation, hvor Radosevic ikke er disciplineret nok til at holde sin plads. Han ender ude til højre, bag ved Lasse Vigen, hvorved han ikke engang lukker en afleveringskanal ned. Evander bliver efterladt på midten, siger tak for pladsen og løber upresset op og scorer (omend lidt heldigt returen springer præcist tilbage til ham, men ikke desto mindre et mål). Zorniger'sk pres og Erceg som wing Men Brøndby fik også i momenter vist af et rent Zorniger'sk pres. Her har Wilczek og Erceg til en begyndelse presset spillet ind centralt (ved at placere sig i halvrummet mellem back og stopper hos FCM). I samme sekund James slår bolden op til Cajuste er Tibbling allerede i sprint for at presse, og Cajuste smider efterfølgende bolden direkte ud over sidelinjen. Om det har været et bevidst taktisk valg af Retov, eller Ercegs egen natur som oprindelig skolet wing, står hen i det uvisse. Men igennem kampen så man rigtig ofte Erceg søge ud på fløjen omkring Joel Andersson, FCMs højre back. Jeg kom bare til at savne ham inde centralt ved siden af Wilczek, som det blev lidt for nemt at lukke ned for i kampens indledning. Her havde jeg godt kunne tænke mig, at man havde forsøgt at udnytte aftalebrister i FCMs centrale forsvar mere. I modsætning til normalt stod FCM i en fireback kæde med to centrale stoppere og to backs. Rollefordelingen er en markant anden, hvilket man godt kunne have presset FCM på lidt mere ved at lade Erceg blive centralt (i stedet for at søge ud på fløjen). For NÅR det lykkedes, så var Erceg faktisk ganske solid til at tage løbet mellem stopper og back. Nedenfor ses han i et perfekt timet dybdeløb på en aflevering fra Jung af. En vending ud af det blå Det stod ikke skrevet i sol, måne og stjerner at Brøndby skulle få vendt opgøret lige med det samme. Men efter en dødbold kom udligningen ved Wilczek, før end Brøndby ved målet til 2-1 beviste flere (positive) ting. Først og fremmest et rigtig pænt opspil, hvor bolden går fra Hermansson til Arajuuri der førstegangsafleverer (hvilket bestemt ikke er den store finnes livret) frem til Jung. I et rigtig pænt samspil med Vigen får Jung bolden retur, og viser så tilstrækkelig koldblodighed at FCMs centrale midtbanespillere fuldstændig bliver fikseret i et forsøg på at erobre bolden. Cajuste kigger fodbold, og Hedlund står fri inde centralt. Den hurtige svensker banker efterfølgende bolden ind fra noget der minder om 25 meter. Det siger lidt om sparkets distance mv. at det på xG bliver værdisat til 0,02 xG - altså at der statistisk set bliver scoret på 2% ud af alle spark fra denne placering. Brøndby udfordrede FCMs nye defensive struktur I kampens sidste 45 minutter lykkedes det langt bedre for Brøndby at presse midtjyderne. De fik mindre tid på bolden, og samtidig begyndte deres defensiv struktur at blive udfordret qua Brøndbys (forbedrede) presspil. Et kig på PPDA-grafen for kampen (PPDA er antal afleveringer et hold tillader modstanderen før end en defensiv aktion sættes ind) fortæller også historien om et startende aggressivt Brøndbymandskab, som, ligesom kampbilledet, hurtigt mistede pusten i første halvleg, men som fra anden halvlegs begyndelse kørte et super aggressivt presspil på FCM. Noget af det der begyndte at lykkedes var lig med ovennævnte angreb, som blev sat op i kampens indledning, hvor Brøndby skaber forvirring i de bagerste rækker hos FCM, når Erceg trak ned. I dette tilfælde bliver James forvirret, skubber op, men bliver straffet, da Hedlund i samme moment laver et modsat rettet løb bag James og får bolden i dybden. Endnu en måde at udnytte den lynhurtige svenskers speed på. Igen ovenfor et eksempel på, hvordan Brøndby begyndte at udnytte FCMs nye forsvarsstruktur. Igen med Hedlund fra en position i andet geled, Wilczek tager en duel som Nicolaisen er tvunget op i som stopper, men det efterlader James med et stort problem, for skal han vælge at følge Hedlunds dybe løb mod højre eller Erceg som klogeligt holder sig inde centralt. For Joel Andersson er langt væk, lullet i søvn af normalt at være wingback og ikke have det ansvar at skulle ind og hjælpe en central stopper. Den udfordring kæmpede FCM (forgæves) med i anden halvleg og fandt aldrig rigtig melodien (også takket være Brøndbys fine pres). Brøndbys tredje mål kom også efter en identisk situation, denne gang bliver James igen fanget i indenmandsland, halvt på vej over for at dække af for Nicolaisen, hvilket så efterlader Erceg med lige den my af plads til at lave et intelligent løb i ryggen på James blinde vinkel. Erceg kommer lidt ud i siden ift sin afslutning, men Tibbling er også allerede på vej frem i et dybdeløb, han følger op og sætter bolden i nettet. En forbedret Brøndby offensiv: Afslutninger i feltet og statistisk større målchancer Et nærmere blik på xG statistikken bekræfter også analysen af kampen. FCM sad på begivenhederne i første halvleg fra perioden op til Evanders scoring og reelt set halvlegen ud (trods Brøndbys to scoringer lige før pausen). Anden halvleg var klart bedre fra Brøndbys side af offensivt. Og DET der er virkelig værd at bemærke er, at alle afslutningerne i anden halvleg - pånær en - kom inde i feltet. Det har været Brøndbys helt store akilleshæl i foråret, at få spillet chancerne store nok (reelt set komme ind i feltet). I anden halvleg skaber Brøndby chancer der statistisk set giver 0,83 xG på 7 skud. Det er ikke en Barcelona-offensiv, men det er positivt holdt op imod at FCM i samme tidsrum blev holdt til 0,53 xG på 6 afslutninger. Det er ikke ofte i det her forår, at Brøndby har haft overskud i xG. FCM blev ganske enkelt most ud af brættet i anden halvleg. De fik sværere og sværere ved at holde i bolden, hvilket udløser en kollektiv ros til Brøndbyspillerne. Man holdt i bolden, men formåede, trods markant overvægt i boldbesiddelsen, at skabe chancerne. Konklusion: En sort/hvid præstation Første halvleg var ringe. FCM kom uden at anstrenge sig frem til kvalitative chancer. Men Marvin Schwäbe fortjener enorm stor ros i målet. Efter pausen spillede holdet sig op. En overset spiller er Hjortur Hermansson. Han viste sig mod FCM fra sin bedste side, og stod stærkt i både dueller samt i opspillet. Islændingen har virkelig lagt på i sit pasningsspil, og har flere gange vist sig leveringsdygtig i flotte sideskiftende afleveringer såvel som kvikt opspil langs jorden op gennem banen. Men de der virkelig stod ud var Schwäbe kampen igennem, og så Hedlund. Den hurtige svensker skabte så meget i offensiven, både som oplægger såvel som med sine dybdeløb. Fortjent sejr, langt bedre spil (i anden halvleg) og så enorm stor ros for at man endelig fik sat majoriteten af afslutningerne fra en position inde i feltet.