Analyse: Pragmatiske Niels Frederiksen overraskede rivalerne med 3-5-2

Med en taktisk justering til en 3-5-2 overraskede cheftræner Niels Frederiksen gæsterne fra FCK, som igennem kampen havde bolden en hel del, men i samme moment også havde svært ved at spille sig igennem til store åbne chancer mod Brøndbys vel orkestrerede defensiv. Netop en solid defensiv og et til tider næsten Zorniger'sk pres var fundamentet for hjemmeholdets sejr i derby-kampen. For Brøndby slog til i en række omstillinger, og var overvejende det mere skarpe i de situationer der kunne tippe til en chance eller ej, hvorfor det blev til en fortjent sejr til hjemmeholdet. 3point.dk har kørt kampen gennem VHS-maskinen og bringer her en analyse af derbysejren. Foto: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Brøndby lagde endelig fra land med en 3-5-2 som udgangspunkt i kampen mod rivalerne fra FCK. Og man fik fuld valuta for omstillingen med en 3-1 sejr. Bagkæden bestod af Hermannsson, Maxsø og Rosted, mens henholdsvis Jung og Mensah tog sig af wingbackerne i hver side og med en trio på midtbanen bestående af Kaiser og Radosevic som de to bagerst placerede med Mukhtar foran dem som offensiv midtbane. Angrebet bestod af Wilczek og Hedlund. Gæsterne fra FCK kom i deres forventede 4-4-2, hvor den største overraskelse bestod i at Falk var placeret som kant, mens man havde lagt Stage centralt ved siden af Zeca. Man må antage det skete i et forsøg på at styrke fysikken centralt på midtbanen. Et valg som i løbet af kampen viste sig at være et dårligt valg for FCKs offensiv. FCKs spil offensivt er baseret på to kanter der kan udfordre ind i banen, og åbne op for backerne, som skal komme på ydersiden og lægge indlæg til angriberne. Hvorfor det på sin vis også gav mening at vælge en angriber som Bendtner, som netop har sin styrke i indlægsspillet i feltet. Wingbackernes pres blev holdt Den største risiko for at blive alt for passive og afventende på modstanderen ved at spille 3-5-2 er at wingbackerne placerer sig for dybt og bliver reelle backer på linje med de tre centrale stoppere. I det defensive spil er risikoen at stå for dybt, og i det offensive ender man med at mangle bredde og opspilsstationer højere på banen. I ovenstående grafik ses det, hvordan det er bagkæden som sideforskyder perfekt over i den side, hvor bolden er. Og lader Mensah gå højt i presset på kanten, mens Radosevic lukker centralt og gør det svært for Zeca at finde en modtager til bolden. I modsatte side er Jung faldet ned, så man ikke risikerer at blive overløbet i den side, skulle det ske FCK fik en chance for at vende spillet. Kampens indledning viste også en klar ændring og styrke ved Brøndbys systemskifte. FCK fik svært ved at spille bolden op gennem Brøndbys kæder. Centralt på midtbanen kunne Brøndby lukke ned med deres tre mand over for FCKs to centrale, mens det aldrig rigtig lykkedes at finde de to mellemrumsspillendekanter i form af Fischer og Falk. 8'ernes enorme løbearbejde FCK havde bolden mest hele kampen igennem. De fik bare sjældent noget rigtig brugbart ud af det. For ofte blev de holdt fra at få sat deres spil op til deres backer, mens man i stedet endte med at spille på forsiden af Brøndbys pres. Grafikken ovenfor er et typisk eksempel fra kampens indledning. FCK kører bolden fra venstre til højre, men qua et enorm løbearbejde fra Radosevic og Kaiser får Brøndby skabt overtal i den side FCK fører bolden over i (i dette tilfælde kommer Kaiser ud på kanten og udligner FCKs ellers truende overtal bestående af back + kant). På samme måde fortjener Hedlund også enorm stor ros for sit defensive arbejde, den hurtige svensker løber rigtig rigtig mange "usynlige" presmeter i holdets tjeneste. Ovenfor viser også hvordan FCK ender med at spille på forsiden af Brøndbys pres, fordi man netop lykkedes med at neutralisere FCK-backernes fremdrift ved dels at turde presse højt og dels ved et formidabelt løbearbejde. Paradokset Radosevic Josip Radosevic er fejlcastet. Til pladsen som solo 6'er. Men mod FCK viste kroaten i den grad, hvor han gør holdet bedst tjeneste. Han skal ligge som en del af en duo som 8'er med licens og mulighed for at presse højt og med sin aggressive spillestil vinde bolde højt i banen uden at han ved et sådan presløb åbner for plads bag sig. Reelt set har NF ved skiftet til 3-5-2 taget og flyttet 6'eren i det foregående 4-3-3 system ned som central stopper i forsvaret (og dermed stadig holder det overtal centralt i defensiven) og i stedet skubbet backerne op som halvekanter, hvilket også giver muligheden for at spille med en makker til Wilczek i front. Radosevic er en meget større (positiv) bidragsyder til Brøndbys spil, defensivt såvel som offensivt, ved at spille som 8'er. Ovenfor ses han presse højt på Zeca, og lukke ham ned som opspilsmulighed for Nelsson. I en 4-3-3 havde Radosevic åbnet en motorvej af plads bag sig centralt i banen. Men her har han Kaiser, som allerede er i løb ind i bagrummet for at lukke det bag ham (Radosevic). Reelt har Nelsson kun Bengtson at aflevere til, og i samme sekund den aflevering blev slået, så var Mensah fremme i et aggressivt pres fra sin wingback position. Direkte spil til bevægelig Hedlund var den offensive plan A Det klæder på alle måder Hedlund igen at være i en rolle som angriber med frihed til at drive på tværs af banen. Da Wilczek var alene på toppen endte han netop med at være det - alene. Med Hedlund ved siden af sig bidrager de hverisær positivt til at styrke den andens spidskompetencer. Wilczek kan med sin fysiske tilstedeværelse skabe rum til Hedlund at løbe i, og omvendt skaber Hedlund også rum til Wilczek ved at trække bredt og kunne true med sine dybdeløb. Derudover fungerer det bedre for Hedlund at have hele bredden at boltre sig på, hvor han før på kanten syntes fastlåst og for stationær i sit spil. Brøndbys åbningsmål kommer også efter en sekvens, hvor man erobrer bolden dybt på egen halvdel. Den ender hos Radosevic, som tager nogle meter frem i banen med bolden for fødderne før end han ser Hedlund har drevet bredt ud til venstre, og udnyttet at Bartolec er blevet fanget højt i banen. Kroaten finder med en forsvarssplittende aflevering Hedlund som kommer i fart, udnytter et alt for passivt forsvarsspil fra Nelsson før end han tæver bolden ind under overliggeren og giver Brøndby føringen. Brøndby havde en meget tydelig plan A i det offensive spil. Bolden skulle bringes hurtigt fremad banen, så man kunne få løbedueller med FCKs bagkæde. Til tider blev det også noget for direkte. Der blev bolden smidt meget hurtigt langt. Selvom det lyder paradoksalt i og med målet til 1-0 faldt i denne periode, så var det første kvarters tid lidt for meget direkte spil fra Brøndbys side af. Det blev dog bedre, og efter første halvlegs indledning begyndte Brøndby også at få mere gang i deres korte pasningsspil. Pragmatiske Niels Frederiksen, generelt stopperros og en stor præstation af Maxsø Brøndbys helt store udfordring har været en mildest talt gavmild defensiv hidtil i sæsonen. Mod FCK er det værd at bide mærke i, at FCK blev holdt nede på blot 8 afslutninger, hvoraf blot 3 var inden for rammen. To af disse afslutninger var fra en position uden for feltet, mens de øvrige var henholdsvis blokerede afslutninger eller afslutninger forbi. Niels Frederiksen udviste lige præcis den pragmatisme som jeg har efterlyst på det seneste. Med sit systemskifte til 3-5-2 og med det fokus der blev lagt vandt NF det taktiske slag. Og i det moment fortjener Andreas Maxsø en helt enorm stor ros! Centralt i bagkæden dirigerede Brøndbys nummer 5 med sine to yderstoppere, var køligheden selv i pasningsspillet og ekstremt forudseende i sin defensive positionering. Ovenfor ses grafikken over de 17 generobringer af bolden Maxsø havde i kampen. Et antal i øvrigt kun overgået af Rosted (18) og med Radosevic på ligeledes 17. Derudover skal det også nævnes, at Maxsø i kampen mod FCK havde en præcisionsrate på 87% på sine i alt 45 afleveringer. Generelt en af forsvarerens store styrker (hans snit for fem kampe i Brøndby hedder 89.1%). De tre stoppere fortjener helt generelt ros for deres præstation mod FCK. De stod kompakt når Brøndby forsvarede, sideforskød perfekt og i offensiven bredte de sig godt ud, så det blev sværere for FCK at lægge et pres på opspillet. Ud af 21 defensive 1:1 dueller vandt stopperne i alt 16 af dem - en succesrate på 76% er rigtig pænt! Her springer specielt Hermannsson i øjnene med 5/6 vundne dueller! Islændingen viste generelt rigtig stor styrke defensivt ved at vinde alle sine hovedstødsdueller. Hans store udfordring er pasningsspillet. Han smider for mange bolde væk, og med blot 66% træf på afleveringer i derbykampen er der plads til forbedringer. FCKs udfordringer Brøndby frustrerede FCK. Det var svært for gæsterne at finde pladsen fremme på banen. Brøndby havde held til at presse spillet ind centralt som set under specielt Zorniger, hvor angriberne pressede opspillet ind i "trakten" centralt, hvor Mukhtar så forestod det første centrale pres (som vist på grafikken ovenfor). Det endte for ofte for gæsterne med at deres kanter trak ind i banen, men stadig ikke kunne finde pladsen qua det store løbearbejde fra Brøndbys midtbanespillere. Og når samtidig wingbackerne kunne lukke ned for de overlappende FCK-backer, så endte FCK-spillerne med at stå og lukke ned for hinanden. Ovenfor ses hvordan der to steder på banen er rækker med tre FCK-spillere på linje. Det blev for svært at åbne banen op, når først gæsterne kom dybere ind på Brøndbys halvdel. Langt henad vejen handler FCKs opspil om at bringe bolden op gennem kæderne til fx Fischer som set ovenfor. Han skal så ligge bolden af til en centralmidtbanespiller, som så vender spillet og skal slå den bredt til enten backen i fremdrift eller kanten, som så venter på backens overlap (som enten åbner banen for kanten til at gå ind i banen eller giver mulighed for at aflevere til den overlappende back med indlæg til følge). Men som det kan ses, så var Brøndby var gode til i denne kamp at lukke det spil ned. Ligesom at det bestemt ikke styrkede FCKs chancer at Falk var blevet fjernet fra den centralemidtbane. Han er eminent til at vende i små rum og flytte spillet modsat. På vej til at tippe FCK havde en svær første halvleg. Brøndby havde omvendt en god første halvleg. Men rollerne blev i anden halvlegs indledning vendt lidt på hovedet. FCK åd sig langsomt ind i kampen, og Brøndby endte med at ramme den faldgrube med wingbacker der stod lidt for dybt, hvilket i den grad åbnede rummet på siderne af Brøndbys tremandsmidtbane. Men Brøndby fik genfundet balancen og det taktiske koncept viste begyndte at vise sin styrke igen. Med Falks udvisning blev det endnu sværere for FCK at skabe pladsen og få flyttet Brøndbys solide defensiv, hvorfor resten af kampen forløb på Brøndbys præmisser. Konklusion Brøndby vandt en fortjent derbysejr mod rivalerne fra FCK. Defensivt så det særdeles solidt ud, de tre stoppere var godt afstemt og gode til at veksle en smal positionering når man forsvarede til en tilsvarende bred når man angreb for at strække FCK mest mulige i deres pres. Ros til en god præstation af Radosevic og Kaiser, mens man så for lidt til Mukhtar i det offensive (hvorimod han rent defensivt løb en masse meter). Wingbackerne skubbede højt og turde lægge presset højt på banen. Mens Hedlund oppe foran viste lige præcis hvorfor han er bedst i en flydende angriberposition frem for at være bundet på fløjen. Taktisk stor ros til NF. En perfekt gameplan rent defensivt. Lidt mere afventende i presset fremfor at løbe hovedløst frem og blive spillet over ende på kanterne. Offensivt kunne jeg godt tænke mig at se lidt mere vekslen mellem hurtige omstillinger og etablerede angreb. At man lidt oftere trådte på bremsen og holdt bolden lidt mere i egne rækker. Den klart mest helstøbte præstation længe.