3POINT
Nyheder20. feb. 2020

Analyse: Pragmatisk tilgang satte OB skakmat

Det var en pragmatisk tilgang til udekampen, som gav Brøndby en sejr og tre point i forårssæsonens første kamp mod OB. Et ganske disciplineret Brøndbymandskab g

3point person
3point.dk20. feb. 2020

Det var en pragmatisk tilgang til udekampen, som gav Brøndby en sejr og tre point i forårssæsonens første kamp mod OB. Et ganske disciplineret Brøndbymandskab gjorde det svært for OB at sætte deres offensive spil op, blandt andet på baggrund af en flot præstation rent defensivt fra Brøndbys tre midtbanespillere. De lukkede det centrale rum ned, og tvang OBs opspil hen, hvor der stod færrest af hjemmeholdets spillere. Offensivt blev det aldrig noget festfyrværkeri for Brøndby, men på en svær bane skabte man det nødvendige. 3point.dk har kørt kampen igennem videomaskinen og bringer her en analyse. Foto: Teis Markfoged Efter vinterens profilslankekur hos Brøndby var det naturligt, at Niels Frederiksen greb tingene anderledes an mod OB i forårspremieren. På banen skulle et hold uden profiler som Wilczek, Mukhtar og Kaiser, ligesom også Larsson var væk fra holdkortet. På banen viste de største ændringer sig at findes på midtbanen rent taktisk. For en bagkæde bestående af Rosted, Maxsø og Jung var ikke den store overraskelse ligeså at Schwäbe vogtede målet. Wingbackerne blev besat med Mensah på "den forkerte side" og Jens Martin Gammelby til højre. Rollefordelingen på midtbanen var, som nævnt før, det mest interessante. For med Frendrup, Vigen og debuterende Slimane havde man ikke den klassiske 10er på banen, som man tidligere har set i form af Mukhtar (eller fx Halimi når han vikarierede for Mukhtar i 17/18 sæsonen). I boldbesiddelse trak Vigen og Slimane højere i banen for at fylde mellemrummet mellem OBs midtbane og forsvar. Illustreret ovenfor ses hvordan Frendrup fastholder sin dybe placering på midtbanen, hvor hans fornemmeste opgave er at patruljere området foran egen bagkæde, mens Vigen og Slimane trækker frem for at tilbyde sig som opspilsstationer. Det sker for at presse OBs midtbane til at tage stilling til hvorvidt de vil kapitulere pladsen centralt i banen til Brøndby (ved at trække med dybt på Slimane og Vigen) eller gå i pres med fare for at blive spillet i bag- eller mellemrum. Forrest stillede Brøndby med Mraz og Hedlund. Den hurtige svensker er bedst i den drivende rolle, hvor han ligger på sidste linje og truer i bagrummet - hans fart hjælper med at strække OBs defensive organisation, da de konstant er tvunget til at forholde sig til den trussel hans dybdeløb og fart udgør.   Et kig på Hedlunds heat map mod OB fortæller også noget om, hvor den hurtige svensker tager mest ophold. Han driver på tværs af banen og tager oftest sit udgangspunkt på kanterne for så at trække ind i banen. Brøndbys defensive struktur gav kun OB plads i siderummet Mod OB har Brøndby tidligere haft sine udfordringer, når OB har overbefolket den centrale midtbane i deres 3-5-2, og så ladet de to yderste midtbanefolk trække højt og bredt for at supportere wingbackerne. I kampen søndag mod Brøndby lykkedes Brøndby rigtig fint med at lede OBs opspil derhen hvor det ikke blev farligt. Brøndby holdt kort afstand mellem kæderne. På grafikken ovenfor ses Mensah og Gammelby begge faldet tilbage i en femmands bagkæde. På den måde var pladsen foran Brøndbys wingbacker, OB kunne pludselig ikke spille den i bagrummet på siderne. Det neutraliserede i høj grad Barret Laursen og Ryan Johnson Laursen, som ikke spillede dominerende roller for hjemmeholdet. Samtidig var Brøndbys midtbanetrio ekstremt disciplinerede til at forskyde side og lukke de fremadrettede muligheder for OBs boldbesiddende spiller ned. Mraz og Hedlund ydede også et ekstremt stort defensivt løbearbejde, hvor de hjalp til at med at lukke det centrale rum ned for OB. Det var dog nødvendigvis ikke et konstant afventende Brøndbymandskab Niels Frederiksen havde sendt på banen. Preslinjens udgangspunkt varierede alt efter spilsituation. Ovenfor et eksempel på, hvordan Brøndby også gerne gik frem og stressede OB højt på banen. Her var det Frendrup og Slimane som går aggressivt på Drachmann og Frøkjær, så ingen af de to kan modtage bolden fra Tverskov. De gange, hvor der var optræk til muligheder for OB var det Jebali, som lykkedes med at finde plads i mellemrummet. Det var den tunesiske offensivspiller, som forsøgte at skabe tingene for OB, hvilket også blev illustreret ved at han havde intet mindre end 23 offensive dueller i kampen. Men oftest var rummet lukket ned af den evigt patruljerende Frendrup, som fortjener stor ros for i kampen at beskytte sin bagkæde flot. Brøndby fortjener generelt stor ros for en disciplineret defensiv indsats, hvor man var rigtig gode i restforsvaret. Tidligere har modstanderne fanget Brøndby på omstillinger, hvor Brøndby ikke har fået organiseret deres forsvar, som er blevet eksponeret og løbet over ende. Grafikken netop ovenfor viser hvordan OB i en omstilling lynhurtigt har syv Brøndbyfolk over for sig qua en stærk organisering af restforsvaret. Maxsø spiller en kæmpe rolle i det, da det ofte er kaptajnen som får dirigeret sine medspillere på plads. Ovenfor ses hvordan de tre stoppere samler sig centralt og lukker ned for spil ned mellem dem (de åbner pladsen i siderummet i stedet) og hvordan midtbanen får lukket ned og tvinger den boldførende spiller til at tage en beslutning. Opspilstrekanter og dybdeløb i bagrummet Opspillet fra Brøndby handler i høj grad om at de to yderstoppere, i samarbejde med den yderste midtbanespiller samt wingback i den respektive side, skal føre bolden frem. Specielt mod OB gav det rigtig god mening af flere årsager. Først og fremmest var det på siderne, at OB var tyndest besat i deres tilsvarende 3-5-2. Brøndby skulle spille den rundt om OBs wingback. Sekundært var banen så elendig, man så utallige gange, hvordan bolden "hang" i mudderet, at opspil centralt fra Maxsø ville være mere risikabelt end at gå over kanterne. Det er også derfor man ser Jung flyttet ned som yderstopper, da hans tekniske kvaliteter kommer langt bedre til udtryk her end som wingback. Med Jung og Rosted har man to yderstoppere som er ganske komfortable med at føre bolden frem langs jorden. Illustreret ovenfor ses hvordan OB også er stærkt besat centralt, når Brøndby er i boldbesiddelse, hvorfor det netop giver god mening at forsøge at ramme dem over kanterne. Samme grafik viser igen også, hvordan Slimane og Vigen går højt i banen. Det giver også mulighed for Hedlund for at vandre på tværs. Mraz fungerede oftest som opspilsstation i kampen, hvor han traf ned i banen for at modtage bolden, mens Hedlund truede i dybden. Grafikken ovenfor viser den gennemsnitlige placering for Brøndbyspillerne. Ses tydeligt hvordan Mraz er opspilsstation, og hvordan Slimane og Vigen gik tilsvarende højt i banen og på den måde åbnede for tre (Slimane, Vigen & Mraz) opspilsstationer. Konklusion: En defensiv base gav sejren & udfordringerne ligger i offensiven Det var for sjældent Brøndby fik sat produkt på de offensive anstrengelser mod OB. Det startede fornuftigt i kampen, men hurtigt mistede Brøndby tempoet i boldomgangen på den sidste tredjedel. Banens kvalitet qua vejret gjorde sit (for begge hold). Ikke meget over de 30 minutter af kampen gik der før end spillerne hos både OB & Brøndby skøjtede rundt. Det gjorde naturligvis sit til at det blev svært at skabe ting offensivt. Forskellen fra tidligere var en rigtig solid defensiv organisering hos Brøndby. Man var gode til at holde OB fra at afslutte i farlige områder til trods for at afslutningerne hed 21-6 i OBs favør. For tallene snyder i den grad for kampen, hvilket et kig på positionerne for OBs afslutninger også viser. Blot to afslutninger inden for rammen, og en stor del som enten blev blokeret eller var af ringe kvalitet blev det til for hjemmeholdet. Det var dog ikke fordi Brøndby var meget bedre offensivt (som noteret ovenfor). Alt for sjældent kom der produkt på opspillene, og det er helt klart et område som Niels Frederiksen skal have udviklet. Men i modsætning til tidligere viste defensiven kvalitet over en hel kamp, og det er en vigtig base at bygge ud fra. Specielt in mente med afgangene af de mest scorende spillere i sæsonen hidtil. Præstationen mod OB var stærk defensivt, hvor man viste soliditet og struktur, men med plads til forbedringer offensivt. Defensivt fortjener hele holdet en grundlæggende ros for et utrætteligt løbearbejde.   At resultatet tippede til Brøndbys side er et spørgsmål om marginaler - og dybest set "held" i afslutningsøjeblikket. Et uafgjort resultat af slagsen 0-0 havde ikke været urimeligt. Dertil kom ingen af holdene frem til så store tilbud. Men i modsætning til efteråret havde Brøndby det held der skulle til og tog tre fremfor et point qua en rigtig fin præstation defensivt.

Mest kommenterede nyheder