Analyse: Pokalexit over 180 minutter

Brøndby kom tæt på, men måtte alligevel se pokaldrømmene forsvinde i horisonten, da de blågule søndag kun vandt med 2-1 hjemme mod AGF efter et 0-2 nederlag torsdag i Aarhus. Kampen søndag bød ellers på et helt anderledes struktureret Brøndby-mandskab, hvor torsdagens passive og nul-producerende offensiv indsats blev vekslet efter flere justeringer fra Jesper Sørensens side af.

De taktiske justeringer

• En formation der i boldbesiddelse lugtede mere af 3-4-3, hvor Suzuki og Vallys skulle spille i mellemrummene
• Klaiber blev flyttet ned som højre yderstopper
• Wass skubbet højt og bredt mod højre halvrum
• Radosevic som sikringsspiller på 6er positionen

Kampens udvikling i første halvleg

Der manglede indledningsvist flow i kampen, hvilket i høj grad blev udløst af et udehold, der ikke gjorde meget for at holde gang i spillet på banen, men brugte mulighederne for at slå spillet i stykker. Men da først Brøndby fik struktureret spillet, begyndte boldomgangen at flyde.

• Wass kom på bolden højere i banen, og blev en fremskudt playmaker
• Vallys vandrede langt mere ud på siderne og stressede AGFs midtbane, der blev trukket tynde
• Divkovic kom højere og bredere i banen, Sebulonsen fik også gang i mere fremadrettet spil
• Brøndby var dygtige til at flytte spillet højt op på banen, hvilket begrænsede AGFs muligheder for at vende bolderobringer til reelle omstillingsmuligheder 

Anden halvleg og ændringerne

• AGF lavede til anden halvleg nogle taktiske justeringer, hvor den største var skiftet til 4-4-2 i antageligt et forsøg på at dæmme mere op for bredden i Brøndbys angrebsspil.
• En gylden mulighed for Vallys til at spille bolden på tværs til Kvistgaarden blev misbrugt
• Den største afgørende faktor i kampen kom kort inde i anden halvleg, hvor der blev givet en unødvendig dødbold til AGF, gæsterne har kvalitet i de sekvenser, og havde også ved målet den tilstrækkelige gunst fra fodboldguderne, så en afretning gik til Patrick Mortensen
• Efterfølgende skiftede AGF tilbage til en 5-3-2, hvor de stod dybt og søgte at hindre Brøndby i at komme på siderne og bag om deres defensive organisation.
• Kevin Mensah blev skiftet ind som højre wingback fremfor Sebulonsen, mens Klaiber blev på pladsen som højre yderstopper, samtidig blev Evjen sendt ind for Suzuki
• Omoijuanfo blev sendt ind som spids i en manøvre, hvor han erstattet Radosevic, men fik aldrig sat et præg på kampen andet end en række begåede frispark
• Schwartau kom på banen som endnu en offensiv brik frem for Divkovic i en udskiftning der så Brøndby skifte til en 4-3-3

Analyse på få ord

Brøndby søgte at angribe i kampens indledning, kom foran med to før pausen, og havde især held med at have flyttet Daniel Wass højere i banen som en art fremskudt playmaker.

AGF spillede en kamp med meget lav risiko, hvor deres fokus var at stå dybt og forsvare føringen fra første kamp samtidig med at de skulle skabe deres muligheder via dødbolde.

En reel effekt af pausejusteringerne fra AGF nåede man aldrig at se før end en dødbold sendt AGF på samlet sejrskurs igen.

Derfra pakkede AGF sig igen ned, og det blev langt sværere for Brøndby at skabe chancer mod et hold der tillod meget begrænset bag- og mellemrum at spille i. Hvorfor man også må anerkende gæsternes evne til at lukke en kamp ned.

De taktiske ændringer fra den blågule trænerbænk kom (for) sent i anden halvleg - og i eksemplet Kevin Mensah virkede det alt for mangelfuldt at sende en offensivt begrænset back ind i en fase, hvor der skulle satses.

På flere måder viste kampen et behov for at foretage tilpasninger af truppen i Brøndby, når en yderstopper bliver besat med en normal wingback, hvor der mangler et alternativ (som type) til Omoijuanfo i front og en kvalitetsmakker til Wass på midtbanen.

Opsummering

Kampen blev ikke tabt med en dårlig indsats søndag, hvor præstationen overvejende var godkendt, men derimod glasklart tabt med en miserabel indsats torsdag i Aarhus. De taktiske justeringer fra kampens start klædte de blågule søndag, men blev ikke fulgt til dørs.