3POINT
Jordi Vanlerberghe

Brøndby IF

Nyheder30. jan. 2024

Analyse: Planen med Vanlerberghe, og den ubekendte faktor

Brøndby bekræftede mandag formiddag tilgangen af belgiske Jordi Vanlerberghe, som primært gør sig som stopper, men også kan udfylde en rolle på midtbanen. 3point.dk uddyber om spillestil, analyse og perspektiv.

3point person
Kasper Pedersbæk30. jan. 2024

ANALYSE-SPONSOR: 3point.dks venner

Vil du have mere analyse fra Kasper Pedersbæk? Så meld dig ind i 3point.dks venner og støt os med et månedligt eller årligt beløb. På den måde sikrer du, at vi fortsat kan levere så meget analyse, som vi gør. MELD DIG IND HER.

Brøndby bekræftede mandag formiddag tilgangen af belgiske Jordi Vanlerberghe fra Mechelen, der fremover skal optræde i den gule trøje med nummer 30 på ryggen.

Det ved vi

  • Jordi Vanlerberghe, 27 år
  • Tidligere klub: Mechelen (Club Brügge, Oostende)
  • Positioner: Stopper / midtbane
  • Højrebenet
  • Kontrakt frem til sommeren 2027

Baggrund

Jordi Vanlerberghe fik sin fodboldopdragelse, hvor han først spillede ungdomsfodbold og siden fik sin seniordebut i den bedste belgiske række. En række gode sæsoner kastede et skiftede til en af hjemlandets store traditionsklubber af sig i form af Club Brügge, hvor det dog blot blev til en enkelt sæson (og beskedne 400 minutters fodbold) før end det blev til en sæson på udleje hos Oostende og endnu en (på udleje) hos barndomsklubben Mechelen, før end sidstnævnte hentede Vanlerberghe tilbage på en permanent aftale i sommeren 2020.

Hvordan endte Vanlerberghe i Brøndby?

Vanlerberghe fik sit store skifte til Club Brügge i sine tidlige 20ere, hvor det ikke blev til succes. Det har givet nogle skrammer i lakken, ligesom en hjerteoperation i efteråret 2022 har lagt yderligere en begrænsning på attraktiviteten for udenlandske klubber i at hente belgieren. Læg dertil en alder tættere på 30 end 25, og det er faktorer, der gør en spiller mindre attraktiv i større klubbers øjne. Vanlerberghe har også grundlæggende manglet den kvalitet, der gør ham attraktiv i fx en Bundesligaklubs øjne. Det har åbnet døren for Brøndby til at hente en trods alt stadig profil fra et belgisk submiddelholds trup.

Spillestil

Brøndby har i Jordi Vanlerberghe hentet en spiller med sine forcer i at levere playmaking fra en dyb position på banen, i det belgieren primært opererer som stopper eller defensiv midtbane.


1706605374-vanlerberghevsleague.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

  • drive med bolden
  • spillende stopper
  • lange progressive afleveringer
  • offensiv og skabende stopper
  • nonchalant i duelspillet
  • tillid til egne evner på godt og ondt


Ovenstående er karakteristika for Vanlerberghes spillestil, han er en boldsikker og pasningsstærk stopper, der gerne vil drive bolden frem. Han har hidtil i karrieren været dygtig til at lave de lange sideskift.

I Belgien har han været en af de stoppere, der har været mest spiludviklende i form af progressive afleveringer og drives med bolden.


1706605373-progressiveactionsproleague.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Den belgiske stopper kan være (for) nonchalant i duelspillet, og være for magelig. Der er risici for at han kommer på bagkant, hvis han bliver for afslappet. Hans fokus skal skærpes, så han ikke bliver løbet i ryggen. Han opererer bedst med et udgangspunkt til højre i et tremandsforsvar, hvor han har større frihed til at træde frem i banen med bolden og have den centrale stopper til at dække i bagrummet.

Perspektiver

Jordi Vanlerberghe bringer de playmaking egenskaber, der kendetegner hans kollega i Brøndby, Jacob Rasmussen, og på mange måder også de samme facetter i duelspillet. Vanlerberghe skal bruges i en rolle, hvor han kan træde frem som playmaker fra bagkæden, evt i højre halvrum og supplere på midtbanen i boldbesiddelse.


1706605374-vanlerberghevsj-rasmussen.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

I Brøndby taler det ind i et scenarie, hvor det er den højre stopper, der kommer i spil til Vanlerberghe, og dermed også et scenarie, hvor udsigten til spilletid for enten Henrik Heggheim eller Kevin Tshiembe bliver kraftigt forringet. Det kunne lugte af en mulig afgang af en af de to spillere (og begge senest til sommer).


1706605375-vanlerberghevstshiembe.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved


1706605373-vanlerberghevsheggheim.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Evaluering af transferen

Om Vanlerberghe bliver en succes i Brøndby er i sagens natur umuligt at spå om. Kan han flytte sit spil fra Mechelen til Brøndby? Ingen kan svare på det. Men den røde tråd i det Vanlerberghe har vist i Belgien taler ind i det Brøndby håber på at se ham bringe til Superligaen.

Men Brøndby har handlet en profil fra et belgisk submiddelhold i en række, der er bedre rangeret end den danske. De har hentet en spiller med en profil, der peger mod en plan for egenskaberne de ønskede at bringe til klubben. Vanlerberghe har erfaring efter at have spillet fast gennem mange år i den bedste belgiske række. Forudsætningerne for at lykkes er på plads.

Det kræver dog også at Brøndby bruger belgieren der og til det, hvor han er bedst. Han skal have bolden i fødderne, og han skal have lov til at forme spillet fra bagkæden. Gør de ikke det, så kan transferen være ligemeget.


 

Mest kommenterede nyheder