.jpg%3F2026-07-06T09%253A23%253A37.023Z&w=3840&q=75)
Teis Markfoged
Analyse: Performancespillere æder minutterne, teenagerne får ingen
Hvem får spilletid i Brøndby? Og hvordan er truppen struktureret? 3point.dk dykker i denne analyse ned i spilletid og alderen på spillerne i Brøndbys Superliga-trup. For der er kvalitet i den aktuelle trup, men også en faldgrube den sportslige ledelse skal være opmærksom på at undgå.

ANALYSE-SPONSOR: 3point.dks venner
Vil du have mere analyse fra Kasper Pedersbæk? Så meld dig ind i 3point.dks venner og støt os med et månedligt eller årligt beløb. På den måde sikrer du, at vi fortsat kan levere så meget analyse, som vi gør. MELD DIG IND HER.
Der er mere end 20 år mellem den yngste og ældste spiller i Brøndbys førsteholdstrup, og ligesom der er forskel på alder, så er der også forskel på de respektive spilleres aktualitet holdt op mod spilletid, for hvor meget spilletid (i Superligaen) får de enkelte spillere?
Spørgsmål: Truppens konstruktion?
I denne analyse zoomer 3point.dk ind på trupkonstruktionen, og søger svarene på:
- Hvordan fordeler spilletiden sig i Brøndby?
- Hvilken aldersgruppe får henholdsvis mindst- og mest spilletid?
- Hvem er nøglespillerne vurderet ud fra mængden af spilletid?
- Hvilke perspektiver er der i truppen på henholdsvis kort- og lang sigt?
Data: Performancespillere æder minutterne
Brøndby har i denne sæsons Superliga spillet 11.880 minutter, og har benyttet 26 spillere (af disse er fire ikke længere i klubben: Simon Hedlund, Joe Bell og Blas Riveros er skiftet væk på permanente aftaler, mens Yousef Salech er udlejet til belgisk fodbold). De fire nævnte spillere har tegnet sig for 445 minutter tilsat Thomas Mikkelsens 450 minutter inden Patrick Pentz blev hentet til.
Startopstillinger og de mest benyttede
Gennemsnitsalderen for de startende 11 i sæsonen 2023/24 har været 27 år 188 dage.
Mest benyttede spillere med 900 eller flere minutters spilletid i Superligaen (alder i parentes): Frederik Alves (23), Nicolai Vallys (27), Daniel Wass (34), Ohi Omoijuanfo (29), Mathias Kvistgaarden (21) og Jacob Rasmussen (26).
Truppen inddelt i kategorier
Truppen er inddelt i fem katergorier:
Kategori
Antal benyttede + minutter
Benyttede spillere
Rangering i Superligaen
Teenagere
2 spillere / 132 minutter
Oscar Schwartau, Mateusz Kowalczyk (I praksis har Oscar Schwartau tegnet sig for alle minutterne - Kowalczyk skiftet ind i minut 89 mod Hvidovre)
10. flest minutter
20-24 årige
7 spillere / 3.741 minutter
Henrik Heggheim, Frederik Alves, Marko Divkovic, Sebastian Sebulonsen, Håkon Evjen, Mathias Kvistgaarden, Yuito Suzuki.
7. flest minutter
25-29 årige (Performancespillere)
9 spillere / 6.056 minutter
Patrick Pentz, Jacob Rasmussen, Rasmus Lauritsen, Kevin Tshiembe, Sean Klaiber, Josip Radosevic, Mathias Greve, Nicolai Vallys, Ohi Omoijuanfo.
Flest minutter
30-34 årige
2 spillere / 1.501 minutter
Rangering i Superligaen: Kevin Mensah og Daniel Wass.
10. flest minutter
35+ år
1 spiller / 450 minutter
Thomas Mikkelsen
3. flest minutter

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
- Med 51% tegner performancespillerne (25-29 år) sig for den største bid af spilletiden
- Spilletid til teenagere er marginalt
- Begrænset spilletid til 30+ årige
- 31 % til yngre etablerede spillere (20-24 år)
Aldersfordelingen i Brøndbys trup
Nedenfor følger en oversigt over, hvordan Brøndbys trup er sat sammen aldersmæssigt, altså hvor mange spillere der er i de forskellige kategorier:

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
- 22% af truppen er teenagere
- Teenagerne høster 1% af spilletiden
- Performancespillerne har 33% af pladserne
- Performancespillerne tager 51% af spilletiden
- Der er korrelation mellem procentvis andel af pladser i truppen og procentvis spilletid i de tre øvrige kategorier (20-24 årige, 30-34 årige, 35+ årige)
Analyse: En stabil konstruktion, men med en åbenlys faldgrube
Efter i forrige afsnit at have set på fordelingen af minutterne til spillere i de forskellige kategorier og hvordan truppen aldersmæssigt er sat sammen, så skal dette afsnit analysere dataen.
Nøglepunkterne fra analysen
- Brøndby er konstrueret til at levere resultater, her og nu.
- 51% af spilleminutterne går til performancespillere (25-29 år)
- Brøndby har den næstældste gennemsnitsalder for startopstillinger i Superligaen 2023/24 (27 år 188 dage)
- Marginal spilletid i 2023/24 til teenagere
- Manglende spilletid til U20-spillere kan på sigt kan blive en faldgrube: Manglende udvikling af U20-spillere / manglende værdiforøgelse af attraktive unge salgsaktiver i førsteholdstruppen
- Truppen er ikke særligt sårbar over for aldrende spillere (få spillere 30+ år)
- Knapt hver tredje minut går til en spiller i alderen 20-24 år
- De fleste spillere i kategorien 20-24 årige har vist sig aktuelle til spilletid på den korte bane
En vind-nu konstruktion, de unge spillere og manglende teenageminutter
Med så markant et forbrug af spilleminutter til performancespillere peger det mod, at Brøndby har et ønske om at kunne være i stand til at levere resultater allerede nu. Segmentet tager også langt de fleste spilleminutter kontra antallet af spillere set i forhold til truppens konstruktion - i gruppen findes Patrick Pentz, Jacob Rasmussen, Rasmus Lauritsen, Kevin Tshiembe, Sean Klaiber, Josip Radosevic, Mathias Greve, Nicolai Vallys og Ohi Omoijuanfo.
I laget yngre, hos de 20-24 årige, findes truppens anden store gruppe. Kortsigtet har Brøndby her nogle få nøglespillere med markant spilletid, hvor Frederik Alves, Mathias Kvistgaarden og genopfundne Marko Divkovic er de bemærkelsesværdige navne, men også med Henrik Heggheim, der har høstet markante minutter.
Yuito Suzuki befinder sig i samme gruppe, og er allerede nu i gang med at erobre minutter på banen, hvorimod Emmanuel Yeboah endnu har et stykke vej at gå, før han nærmer sig minutter.
De 20-24 årige har dog også et par spørgsmål der skal afklares; Jonathan Ægidius bliver 22 til foråret og har endnu til gode at få minutter, og så ligner Sebastian Sebulonsen en potentiel dead man walking in mente han bliver 24 til januar, manglende spilleminutter tilsat indkøbet af performancespilleren Sean Klaiber, der placerer Sebulonsen et stykke nede i hakkeordenen.
Få spillere i truppen er over 30. Daniel Wass er 34 og sluger en del spilletid (som en nøglefigur på midtbanen), men ellers er det et begrænset antal spillere med en kortsigtet udløbsdato på dåbsattesten og en større rolle på holdet. Kevin Mensah og Thomas Mikkelsen er de to øvrige.
Den store akilleshæl for Brøndby er de manglende minutter til teenagere, hvor kun Oscar Schwartau har sat minutter på kontoen, dog uden det er i prangende antal. Det er væsentligt for Brøndby i den kortsigtede fremtid at få sluset flere talenter ind til reelle minutter. Clement Bischoff, Ludwig Vraa og Noah Nartey står klar i kulissen, og det må være et absolut fokuspunkt på Vestegnen, at nogle af de yngre spillere bliver gjort klar til - og får - minutter:
- På kort sigt skal det udvikle de aktuelle spillere i truppen og forøge deres værdi
- På langt sigt skal det være med til at Brøndby fortsat er et attraktivt sted for unge spillere at tage til, når minutter på førsteholdet er opnåeligt
Sammenfatning
Brøndbys trup er konstrueret med en god aldersfordeling, hvor der er meget få spillere over 30, størstedelen i alderen 20-29 og tilsat en fornuftig andel teenagere. Spilleminutterne går i højt grad til spillerne fra 20-29 år, hvor især performancespillerne (25-29 år) tager mange minutter (lige over 50% af spilletiden).
Det åbenbarer nogle faldgruber, som den sportslige ledelse skal give opmærksomhed på mellemlangt sigte. For spilletiden til teenagerne er i øjeblikket tæt på ikke-eksisterende (omkring 1% i indeværende sæson), og for både at udvikle de nuværende talenter - og vedligeholde sin aktualitet for talenter skal blive i klubben på sigt - er det vigtigt, at de også ser en vej ind til førsteholdet. Det er ikke en alarmerende problemstilling på kort sigte, men afgjort et fokusområde for den kommende tid.
Truppen er konstrueret til at accelere succesen i gang, men talenterne skal ikke fanges i et limbo uden spilletid.
Data vedr. spilletid er hentet fra superstats.dk.