3POINT
1659893014-DSC09964.JPG

Teis Markfoged

Nyheder10. aug. 2022

Analyse: Panderynker i Brøndby

Man skal være varsom med at drage forhastede konklusioner på kortsigtet grundlag, og på den måde male fanden på væggen uden grund. Men et kig på Brøndbys performance data for 2022 fortæller om punkter der ikke bare er bump på vejen, men som over tid har vist sig som reelle udfordringer. Cheftræner Niels Frederiksen har forsøgt at adressere udfordringerne med de forhåndenværende aktiver i truppen, men uden for alvor at det har givet en effekt. Han kan fra sidelinjen iagttage en defensiv der har taget vand ind siden skiftet til 4 i bagkæden, og en offensiv der ikke har profiteret af det taktiske skifte. Læs her om en foruroligende udvikling, og om de punkter der må og skal findes løsninger på.

3point person
Kasper Pedersbæk10. aug. 2022

Året startede i en 3-4-3 på plastikgræsset i Farum, da hjemmeholdet blev besejret i en dominerende præstation fra de blågule gæster i 2-0 kampen. Men det er det samlede billede, når vi tager et kig på de 19 spillede kampe i Superligaen 2022 har budt på, som analyseres for at tage den aktuelle temperatur for Brøndby for at vurdere den aktuelle udvikling på Vestegnen.

Vi kigger nærmere på, hvorvidt Brøndby formår at give sig selv de bedste chancer for at vinde over tid i denne analyse, og fokuserer på udviklingen i 2022.

Enhver fodboldfan kender følelsen. At ens hold har præsteret bedre og til mere end det resultattavlen fortæller øjnene. Hertil kan vi benytte os af Expected Goals analysemodellen. Forklaret på ganske få sætninger handler det om over tid at kigge på kvaliteten af afslutninger for og imod, altså evnen til at skabe chancer og forsvare sit eget mål. Hvor stor en sandsynlighed er der for at score, og hvor stor sandsynlighed har modstanderne haft for at score. Sammenholder vi de to tal får vi Expected Goals Difference - er dette i plus betyder det groft sagt et hold over tid skaber bedre / flere chancer end modstanderne og vil dermed give sig selv chancen for flere sejre end nederlag, er tallet i minus betyder det det modsatte.

En note inden den videre læsning: straffespark - både for og imod er ikke med i statistikken - ej heller på xG, da de ofte forplumrer de faktiske præstationers data.

Uheld eller forventelig utur

21 point (6/3/10) - er de faktiske point Brøndby har hentet i de 19 superligakampe 2022 salet set har budt på. Det er i de kampe blevet til 16 mål for (0.8 mål i snit pr kamp), og 25 gange mål imod (1.3 mål imod pr kamp).

Så for at vurdere Brøndbys egentlige præstation i 2022 kigger vi derfor på de underliggende dataparametre. Først kigger vi på de samlede tal - her er det med et gedigent minus på -9.7 xGD efter 21.53 xG - 31.23 xGA for de blågule. Den faktiske målscore er 16-25, en difference på -9 mål står altså mål med det der statistisk set kunne forventes.


1660098692-Skærmbillede2022-08-10kl.04.16.52.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

På grafen ovenfor ses xGD og den faktiske måldifference, og det viser en udfordring i at skabe de bedste forudsætninger for over tid at vinde flere fodboldkampe end at tabe. Resultaterne har i grove træk fulgt den statistiske sandsynlighed - Brøndby har tabt de kampe de statistisk set kunne forvente at tabe. Kun periodevis har man bare været omkring 0 på xGD.

For at blive klogere på årsagerne til den negative xGD dykker vi et spadestik dybere ned i præstationsdataen, og kigger på expected goals for (xG) og imod (xGA). Her bliver det afsløret - se nedenstående grafik - hvordan Brøndbys evne til at skabe chancer er dykket, og er i store periode ganske enkelt hænger under 1.0 xG pr kamp, mens xGA går mod skyerne.

Så mens Brøndby statistisk set kan forvente at score mellem 0-1 mål pr kamp, så ligger modstanderne i snit mellem 1-2 mål pr. kamp.

Med andre ord - offensiven har svært ved at skabe chancer, mens defensiven slet ikke i samme omfang som tidligere kan lukke af. Starten af 2022/23 sæsonen peger mod de samme udfordringer.


1660098692-Skærmbillede2022-08-10kl.04.17.13.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Der ses ikke en reel effekt som ønsket af systemskiftet til 4-4-2 diamant. Brøndby er blevet markant mere sårbare defensivt - der er en symetri i at modstanderne både skaber flere chancer og scorer flere mål imod Brøndby, mens offensiven i uhørt grad mangler fire power til både at skabe chancerne og konvertere dem til mål.

Konklusionen

Brøndbys 2022 kan ikke bortforklares med uheld. Resultaterne bliver underbygget af præstationsdata. Groft sagt har man fået som man statistisk set kunne forvente. For over tid spiller man til at tabe flere kampe end man vinder.

Offensiven stagnerede i det tidlige 2022, og har aldrig haft den optur der er søgt efter, mens defensiven er i den ringeste forfatning set siden sommeren 2019.

Niels Frederiksen står med en glasklar udfordring. Han skal skabe et plus på expected goals difference - således holdet over tid igen genvinder evnen til at vinde flere kampe end de taber. Det kan ske via flere veje:

  • Offensiven kan udvikles i en sådan grad, så den overstiger den aktuelle defensive risici man spiller med
  • Modstandernes chancer skal kvæles i et sådan niceau, så xGA forceres under det niveau man selv formår at skabe chancer til

Den nuværende vej har i 2022 ikke givet pote, og man står for nuværende med en hovedpine der skal findes en panodil eller to til for at afhjælpe afhjælpe symptomerne.

Mest kommenterede nyheder