3POINT
Anthony Jung og Andreas Maxsø

Teis Markfoged

Nyheder12. okt. 2020

Analyse: Omstillingsspil var baggrunden for point i Randers

I den sidste kamp før landsholdspausen trak Brøndby tre point med hjem til Vestegnen efter et besøg i Kronjylland hos Randers, hvor det blev til en sejr på 2-1. Det skete efter en kamp, hvor Brøndby i høj grad afventede Randers og straffede hjemmeholdet, når de vovede sig frem på banen, med hurtige omstillinger, hvor specielt Uhre, Hedlund og Lindstrøm tog de lange løb. Derudover viste kampen også, hvor vigtig Morten Frendrup er for Brøndby i bestræbelserne på at tage trykket af modstandernes pres, når Brøndby er i fase 1. 3point.dk har kørt kampen igennem videomaskinen, og bringer her en analyse.

3point person
Kasper Pedersbæk12. okt. 2020

Brøndby startede kampen med den hjemmevante 3-5-2, bagkæden bestod ikke overraskende af Jung, Maxsø og Rosted, wingbackerne stod der Mensah og Bruus på, mens der på midtbanen var en variation set i forhold til kampen mod Horsens ugen forinden. For trioen centralt på banen bestod af Frendrup, Lindstrøm og Radosevic. Sidstnævnte var sat i startopstillingen iflg Niels Frederiksen ud fra forudsætningen at kampen mod Randers ville blive mere duelbaseret og en krig fysisk, hvor man forventede Randers ville gå mere fysisk til værks, hvorfor det også gav god mening med kroaten på banen fremfor Lasse Vigen. På toppen spillede Uhre og Hedlund.

Randers opspil i en 4-2-2-2

I sæsonens indledning har Randers i spillet uden bold organiseret sig i en flad og velkendt 4-4-2, men variationen er kommet i det offensive spil, hvor man til en vis grad har sat spillet op i en nærmest gammelkendt FCK\\\\\\\'sk midtbane, hvor kanterne går ind i mellemrummet foran de to 8 centralt i banen, således at de åbner op for muligheden for overlappende backer fra bagkæden.


1602237717-export-2020-10-04T194614.371.png

Nanna Møller Karlsen © All rights reserved

Som det også ses på ovenstående grafik trak Hammershøi-Mistrai og Mathias Greve ind og dannede nærmest en diamant centralt med Rømer og Lauenborg, mens der så var plads til henholdsvis Kopplin (med bolden for fødderne på grafikken) og Kallesø i side- og halvrummene.

Pointen for Randers har givetvis været at overloade det centrale rum, og kommer i overtal centralt med fire spillere mod Brøndbys tilsvarende tre spillere, og på den måde tvinge Brøndby til enten at lokke en wingback ind centralt (og åbne siderummet) eller en stopper frem, for så at kunne spille to mod to i forreste kæde.

Frendrups essentielle betydning for roen

Morten Frendrup har ikke kun en vigtig rolle, når det kommer til genrobrings- og sikringsspillet. Han gør et fremragende stykke arbejde med at patruljere området foran sin bagkæde, hvilket virkelig beskytter dem for alt for meget spil i rummet netop foran dem. Men han er tæt på lige så betydningsfuld i Brøndbs etablerende opbygningsspil. For lykkedes modstanderen med at lukke ham ned, så har Brøndby problemer med at spille sig vej op igennem banen, og tyr istedet for hurtigt til den direkte bold fra bagkæden (når mulighederne kort enten ikke er der eller er stærkt begrænsede).


1602237720-export-2020-10-04T193603.303.png

Nanna Møller Karlsen © All rights reserved

Et udmærket eksempel ses ovenfor. Frendrup er på linje med boldførende Bruus, og er reelt lukket af som modtager af Lauenborg. Bruus har ingen alternativer fremme i banen. For Radosevic er løbet dybt, Lindstrøm er ikke i nærheden af at være disponibel som modtager og da både Uhre samt Hedlund er også på vej til at tage det dybe løb er Bruus uden alternativer frem i banen, og det bliver enten en lang bold til duel eller en aflevering retur ned i banen, hvilket giver Randers mulighed for at presse fremad.


1602237704-export-2020-10-05T104003.338.png

Nanna Møller Karlsen © All rights reserved

Ovenfor er et tilsvarende glimrende eksempel på det som Frendrup bringer  til Brøndbys opspil, når han bliver sat i scene. Jung har roen til at holde på bolden og trække et pres til sig, både Hammershøi-Mistrai og Egho presser, men Jung venter præcis så længe så Frendrup (som tager et klogt løb fra en dækket position) kommer fri og kan modtage bolden. Frendrup modtager bolden, og driver den herefter frem til midterlinjen, hvor han slipper bolden.


1602237706-export-2020-10-05T104042.540.png

Nanna Møller Karlsen © All rights reserved

Frendrups aflevering skærer igennem to Randers kæder, og giver Mikael Uhre en friløber. Frendrup evner nemlig at holde tempoet i opspillet, og varierer sit spil flot mellem at drive bolden frem med fødderne eller sætte en aflevering op til en medspillere højere placeret i banen.


1602237711-export-2020-10-05T095319.086.png

Nanna Møller Karlsen © All rights reserved

Ovenfor er det en aflevering, efter et i øvrigt fremragende opspil fra Rosted i bagkæden, der finder Lindstrøm på midtbanen, som lægger den af til Frendrup der ud af øjenkrogen har set Mensah har taget det lange løb frem på kanten og åbner spillet op (i den side som Hammershøi-Mistri ellers skulle forsvare, men bemærk han er blevet lokket ind centralt med Lindstrøm og siderummet er derfor helt åbent).


1602237702-export-2020-10-05T110053.909.png

Nanna Møller Karlsen © All rights reserved

Sluttede et eksempel på hvordan Frendrup har taget nogle eksplosive skridt i sin udvikling. Ovenfor modtager han bolden på bagsiden af Randers første pres, vender med bolden og spiller den derpå dybt til Hedlund (der efterfølgende ligger den til rette for Lindstrøm). Rigtig meget, hvis ikke den overvejende majoritet, af Brøndbys etablerede angrebsspil mod Randers gik godt, når det lykkedes at finde Frendrup i opspillet og lade ham vende med bolden.

Det afventende spil eller det ukoordinerede pres

Brøndby forsvarede sig bedst i det etablerede forsvarsspil, hvor man gav Randers lov til at slå indlæggene tidligt. Der var bagkæden rigtig dygtige til at lukke Randers offensive trusler ned. Eneste anke var en til tider for dyb positionering af midtbanen og wingbackerne. Wingbackerne endte rigtig ofte nede på linje med de tre stoppere, så bagkæden reelt bestod af fem mand.


1602237713-export-2020-10-05T095034.351.png

Nanna Møller Karlsen © All rights reserved

Og når så midtbanen ligeledes havde et meget lavt udgangspunkt gav det Randers lige lovlig meget tid på bolden på banens sidste tredjedel. Ovenfor et eksempel på, hvor dybt Brøndby til tider stod. Der savnede jeg en midtbane der lagde presset fem til ti meter højere på banen.

Men generelt blev det en duelpræget kamp på midtbanen, hvor disciplinen udi presspillet ikke altid var lige tilfredsstillende. Flere gange blev Brøndby overspillet på midtbanen, når alle tre midtbanespillere blev fanget i et højt pres og Randers fik spillet sig på bagsiden af det.


1602237715-export-2020-10-05T094740.134.png

Nanna Møller Karlsen © All rights reserved

Som markeret på grafikken ovenfor, så er både Radosevic, Frendrup og Lindstrøm på linje her, ingen sikrer bagrummet og Randers kan nemt spille sig forbi og få Egho retvendt i boldbesiddelse.

Anden halvlegs udvikling

I anden halvleg skiftede Randers til en 3-5-2, hvor Brøndby havde udfordringer med at fange Hammershøi-Mistrai (som var blevet positioneret som en afart 10\\\\\\\'er). Han var god til at finde de ledige rum, og komme på bolden.


1602237700-export-2020-10-05T111251.668.png

Nanna Møller Karlsen © All rights reserved

Det kostede på boldbesiddelsen for Brøndby, og det kostede også kræfter i defensivt løbne meter. Det var markant, hvordan boldbesiddelsen gik fra 50/50 i første halvleg til 61/39 i Randers favør i anden halvleg. Lige så markant - og en naturlig udvikling på kampen qua Brøndby erobrede boldene dybere og dybere på egen halvdel og deraf havde længere op til Randers\\\\\\\' mål - var det også, at Brøndbys andel af lange afleveringer steg fra 11% i første halvleg til 17% i anden halvleg.


1602237695-export-2020-10-05T112708.865.png

Nanna Møller Karlsen © All rights reserved

Der manglede ganske enkelt for ofte en spiller centralt i banen i opspillet. Som illustreret på grafikken ovenfor, så sås det centrale rum for ofte som helt affolket i anden halvleg.

Defensiv opmærksomhed og trusler fra Randers

Brøndby forsvarede sig langt overvejende rigtig fornuftig kampen igennem. Randers blev ofte lokket til afslutninger fra de statistisk set ufarlige positioner. Brøndby var gode til at lade Randers spille på forsiden af deres pres, og lykkedes Randers med indspillene til angriberne i feltet var de tre stoppere hos Brøndby meget opmærksomme (her kan nævnes specielt Rosted som havende en virkelig stærk kamp i duelspillet).

Men NÅR Randers lykkedes med at blive farlige skete det oftest i Brøndbys venstreside. Jeg savnede ganske enkelt lidt mere opmærksomhed fra viceanfører Kevin Mensah i sit defensive positioneringsspil. Helt specifikt i de situationer, hvor det er væsentligt for ham at klemme ind og lukke centralt fremfor at blive bredt.


1602237708-export-2020-10-05T101409.683.png

Nanna Møller Karlsen © All rights reserved

Ovenfor er Jung gået frem i en duel. Mensah kan se situationen udspille sig, men bliver fanget for bredt i banen. Der kunne jeg godt tænke mig, at han trak ind og lukkede centralt. For Kallesø, Randers\\\\\\\' højreback er ikke hverken højt eller bredt positioneret i banen og udgør derfor ikke en trussel. Det samme gør sig gældende for Hammershøi-Mistrati.


1602237697-export-2020-10-08T115810.628.png

Nanna Møller Karlsen © All rights reserved

Det samme gør sig lidt gældende ved målet, hvor Mensah også buldrer frem mod Hammershøi-Mistrai og åbner bagrummet for et dybdeløb af Jesper Lauridsen. Unødvendigt rum at give væk.

Det etablerede spil som flytter modstanderen

I det etablerede spil savner jeg også at Brøndby vender spillet hurtigere og får sat wingbackerne mere op til en mod en dueller. For når det lykkedes er både Mensah og Bruus offensive trusler, og besidder ligeledes begge høj fart. Der skal Brøndby skære lidt flere stationer af i afleveringsspillet på tværs af banen.


1602237719-export-2020-10-04T194209.893.png

Nanna Møller Karlsen © All rights reserved

For når det lykkedes kan man netop få isoleret wingbackerne. I eksemplet ovenfor \\\\\\\"skærer\\\\\\\" Maxsø Rosted ud af opspillet og sender bolden direkte til Bruus på højrekanten, og da Greve er fanget centralt i banen har Bruus siderummet at løbe i og komme i en mod en duel med Randers\\\\\\\' back.

Konklusion

Brøndby lykkedes rigtig pænt med omstillingsspillet mod Randers i specielt første halvleg. Første halvleg var også klart den del af kampen, hvor Brøndby lykkedes bedst med at sætte Frendrup i scene i opspillet, og deraf veksle mellem det direkte spil med lange bolde i dybden til også at indbefatte det hurtige spil op gennem banen med bolden på græsset.

Som kampen skred frem blev spillet langs græsset hvisket ud, og det blev meget direkte lange bolde op i bagrummet på Randers. Stadig en trussel, men omvendt angreb Randers også hyppigere og hyppigere ned mod Brøndbys defensiv.

En allround godkend præstation, omend det blev en kende for passivt og afventende. Presspillet højt i banen har stadig en del tilbage at ønske for. Der mangler koordination og sammenhæng. Men med en forankret defensiv organisation er Brøndby meget langt fra at være lige så sårbare over for både omstillinger såvel som etableret angrebsspil fra modstanderen som tidligere.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder