.jpg%3F2026-07-03T14%253A07%253A31.007Z&w=3840&q=75)
Teis Markfoged
ANALYSE: Omoijuanfos rolle og hvorfor han scorer færre mål
Den norske viceanfører er rejsende i mål. Det har han hele sin karriere, hvor end han har spillet. Men i denne sæson har Omoijuanfo fået flere opgaver på brættet, og han løser dem uden at kny, selvom det betyder han må gå på kompromis med sin egen (mål)succes. Læs om Omoijuanfos ændrede opgaver, og hvorfor hans scoringssnit for tiden er lidt lavere i denne analyse på 3point.dk

Brøndbys norske viceanfører, Ohi Omoijuanfo, har gennem hele sin karriere været rejsende i mål. Så indledningen på 2023/24 sæsonen var ikke hverdagskost for Omoijuanfo, der måtte lide med en række kampe uden at hans navn kom på måltavlen. Men det ændrede sig sidenhen, hvor han igen scorede mål for de blågule.
SPØRGSMÅLET OM OMOIJUANFOS NYE ROLLE
Siden Ohi Omoijuanfo skiftede til Brøndby, har han været garant for mål. I sin første sæson på Vestegnen var nordmanden fokuspunktet i offensiven, der blev sat op til afslutning og kvitterede med en lang række mål. Men er der sket et skifte i Omoijuanfos rolle på holdet? Er hans opgaver på banen blevet anderledes, justeret i takt med at cheftræner Jesper Sørensen har formet sit taktiske koncept til?
DATA FORTÆLLER OM NOGLE ÆNDRINGER
Der har været en række mærkbare ændringer i Ohi Omoijuanfos præstationer, hvis vi sammenligner 2022/23 med kampene indtil nu i 2023/24 sæsonen.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Først kigger vi nærmere på nogle af de parametre, hvor Omoijuanfo har set sin produktion falde set i forhold til forrige sæson:
- Skud
- xG
- Mål
Dernæst dykker vi ned i de parametre, hvor nordmandens volumen er øget:
- xA
- Accelerationer forbi modstanderen
- Progressive løb med bolden
- Boldberøringer i feltet
- Vundne hovedstødsdueller
- Vundne fysiske dueller
- Modtagne afleveringer
Omoijuanfo kan derudover notere sig, at han udnytter sine skud til stort set samme rate som i den seneste sæson (ca. 25%).

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
I sammenligning med sine angriberkollegaer i Superligaen placerer Omoijuanfo sig stadig i den højere på produceret xG pr 90 min, ligesom han har konverteret det stabilt efter det statistisk forventelige.
ANALYSE: DEN ÆNDREDE SPILLESTIL GIVER EN ÆNDRET ROLLE
Ohi Omoijuanfos individuelle offensive produktion er gået ned i indeværende sæson, sort på hvidt kan vi se, hvordan nordmandens skud volumen og deraf xG er dykket sammenlignet med 2022/23.
Men nordmandens betydning for Brøndbys kollektive offensiv produktion er modsat ikke faldet. For skuer vi bag ved den individualistiske produktion (mål) fortæller det os, hvorfor Omoijuanfo er så vigtig for den blågule spillestil.
At nordmandens målsnit er dykket en smule er ikke overraskende, alt in mente at hans volumen af skud er gået ned. Det har kostet en del på expected goals kontoen, altså sat på spidsen Omoijuanfos potentiale for scoringer. Det er bestemt ikke et dårligt niveau nu, men der har dog stadig været en mærkbar pris at betale for angriberen, hvis der udelukkende isoleres til hans egen chanceproduktion. For det er beviseligt at Omoijuanfo kommer frem til færre skud nu end han gjorde i 2022/23 sæsonen.
Omoijuanfos kollektive bidrag er der, hvor nordmanden virkelig har øget sit bidrag betragteligt. I data kommer det til udtryk på de parametre, hvor angriberen har øget sin volumen. Han kommer mere på bolden, han vinder flere fysiske og hovedstødsdueller, har flere aktioner hvor han driver bolden frem, ligesom han har øget sit assisterende spil generelt (xA).
Hvad er det så Omoijuanfo gør på banen? Han fungerer dybest set som en komplet centerforward, der både skal agere hub i pasningsspillet, hvor nordmanden falder ned i banen for at modtage bolden, lægge den af for så at søge et nyt rum, han skal løbe en masse meter for at åbne rum og han skal også servicere sine medspillere i offensiven.
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
I ovenstående eksempel skal Omoijuanfo strække Hvidovres defensiv horisontalt, hvor han søger mod venstre (og trækker Stenderup med), og hvor han slet ikke modtager bolden, der i stedet bliver spillet modsat efter det rum der bliver skabt efter Omoijuanfos løb.
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
I dette eksempel har nordmanden selv været nede og agere opspilshub i starten af angrebet, hvorefter han sprinter frem i banen og angriber bagrummet, hvor Klaiber kan finde Omoijuanfo med en aflevering, som nordmanden modtager og efterfølgende forsøger at finde Kvistgaarden på.
SAMMENFATNING: DEN KOMPLEKSE ROLLE
Det er en langt mere kompleks rolle Ohi Omoijuanfo spiller i indeværende sæson for Brøndby, end han gjorde i 2022/23, hvor han sat på spidsen mere fungerede som en skarpretter med fokus på xG / mål, og ikke meget mere.
Nordmandens rolle er blevet justeret til at være langt mere bidragende til det kollektive angrebsspil.
Det valg har naturligvis ikke været uden konsekvenser. Narrativet skal bare ikke handle om at Omoijuanfo er blevet en dårligere angriber, eller bidrager med mindre, men om at det ikke længere er målene alene, han skal vurderes på. Han konverterer stadig ca 25% af sine skud til mål, det er udelukkende hans volumen af skud, der er gået ned (hvilket har ført til et naturligt drop i xG i tilgift).
På mange måder er Ohi Omoijuanfos rolle i stedet blevet udvidet til at binde offensiven mere overordnet sammen ved at tilbyde sig både dybt i banen som opspilsstation, løbe dybt for at åbne rum og assistere sine medspillere til skud.