3POINT
Ohi Omoijuanfo

Teis Markfoged

Nyheder27. aug. 2023

Analyse: Omoijuanfos måltørke

Ohi Omoijuanfo gennemlever en sjældent set tørke, når det kommer til målene på fodboldbanen. Ikke en gang i indeværende sæson har nordmanden fået netmaskerne til at blafre, hvilket er ganske ukarakteristisk for den ellers farlige angriber. Men hvorfor oplever Omoijuanfo den tørke? Og hvad siger tallene bag?

3point person
Kasper Pedersbæk27. aug. 2023

Ohi Omoijuanfo står med et 0 noteret uden for antallet af mål i indeværende sæson. En skarp kontrast til sidste sæsons målkavalkade fra nordmanden. Har Brøndby grund til at være bekymret? Hvordan præsterer Omoijuanfo i forhold til sidste sæson? Kommer han stadig til den samme kvalitet i chancer? 3point.dk kigger i denne analyse nærmere på Ohi Omoijuanfo.

DATA OG EKSEMPLER

Det mest iøjnefaldende, hvis vi sammenligner Ohi Omoijuanfos to sæsoner i Brøndby (med forbeholdet 2023/24 kun er fem runder henne), er faldet i skud pr 90 min., som nordmanden kommer til, ligesom hans npXG (none penalty expected goal) er dykket fra 0.56 xG pr. 90 min til under det halve! Hans skud rammer heller ikke i nærheden af indenfor rammen med samme volumen som sidste år (shots on target er gået fra 60+% til under 15%).


1693167366-ohi-season-reviews.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Ohi Omoijuanfo har oplevet et fald i:

  • Skud pr 90
  • npXG pr 90
  • Shots on target%
  • Luftdueller pr 90

Volumen for Omoijuanfos xA (expected assists) er derimod steget, hvilket hans faktiske asissts også er. På samme måde kan nordmanden notere sig for en øget mængde progressive løb (hvor bolden drives frem ved fødderne over længere distancer), accelerations (hvor en spiller via fart går forbi en modstander) og boldberøringer i feltet.

Ohi Omoijuanfo har øget volumen i:

  • xA (expected assists) pr 90
  • Assists pr 90
  • Progressive runs
  • Accelerations
  • Berøringer i feltet


1693167366-ohi-peer-review.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Sammenligner vi Ohi Omoijuanfo med de øvrige angribere i Superligaen bærer det heller ikke præg af, at den indeværende sæson er nordmandens bedste. Han markerer sig højt på procentdelen af vundne luftdueller, ligesom han også rangerer højt på boldberøringer i feltet, men derudover er det trist læsning for Omoijuanfo. Han er i den nederste del af segmentet på antallet af skud, har få offensive dueller, skud indenfor rammen, npXG mfl.

ANALYSE OG PERSPEKTIV

Ohi Omoijuanfo akkumulerer sort på hvidt ikke den samme mængde xG som han gjorde i forrige sæson. I klar tale: kvaliteten af hans skud er lavere nu end før sommerferien. Det er der flere (del)forklaringer på:

  • Bliver tidligere en del af opspillet
  • Modtager flere afleveringer pr 90 min
  • Driver bolden hyppigere frem ved fødderne


1693167367-ohi-skud-lyngby.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Når han bringer mest værdi for sit hold, så har Omoijuanfo få berøringer i opspillet (og er gerne slet ikke en del af det tidlige opspil), bliver ikke sendt i dybden i siderummene og kommer til skuddene på sin første berøring.


1693167369-ohi-skud-ob.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

For når nordmanden er bedst og kommer til de største chancer, så sker det efter han har fået lov til at positionere sig til skud og tager skuddet på sin første berøring. Det kan godt være, at der i indeværende sæson ikke står noteret nogle mål endnu ud for hans navn, men han har stadig produceret nogle gode skud. Fællesnævneren: De kommer på hans første berøring og han har ikke på bolden i opspillet.


1693167368-ohi-skud-lyngby2.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Så Omoijuanfo kommer stadig til skuddene, men ikke i lige så høj grad. Han har mistet over halvden af den xG han i snit leverede pr 90 min over hele 2022/23 sæsonen, og det peger mod en ændret brug af nordmanden. Hans data indikerer en mere assisterende rolle, hvor han har øget volumen indenfor at flytte bolden, om det så er ved at drive den frem eller ved afleveringer.


1693167372-Cross-O-Omoijuanfo.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Ovenstående et eksempel på, hvordan Omoijuanfo bliver bedt om at tage del tidligere i opspillet, og er blevet sat op til at modtage boldene i halv- og siderum for derefter at flytte den (bolden) fremad banen.

KONKLUSION

Ohi Omoijuanfo producerer ikke den samme mængde xG, som han gjorde i forrige sæson, og en del kan forklares med den arbejdsbyrde, som han er blevet pålagt i det tidlige(re) opspil. Han har øget sin volumen af assisterende data, men er gået voldsomt ned på sine egne skud, og heraf en markant lavere xG. Han bidrager med færre “angriber-ish” ting, og har i den rolle ikke den samme værdi for Brøndby. Skal nordmanden genvinde produktiviteten for Brøndby, skal han iscenesættes bedre. Han skal have friheden til at positionere sig selv til skuddene, og tage dem (skuddene) på førsteberøringen langt oftere end nu.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder