.jpg%3F2026-07-02T06%253A12%253A32.210Z&w=3840&q=75)
Teis Markfoged
Analyse: Omoijuanfo leverede varen
Inden længe sparkes den nye sæson i gang, men inden da kigger 3point.dk i denne analyse tilbage på nyindkøbet Ohi Omoijuanfos første sæson i Brøndby.

Inden længe sparkes den nye sæson i gang, men inden da kigger 3point.dk i denne analyse tilbage på nyindkøbet Ohi Omoijuanfos første sæson i Brøndby.
Brøndby hentede Ohi Omoijuanfo med groft sagt et enkelt formål. Han skulle tilføre offensiven et kvalitetsløft, og levere nogle særdeles efterspurgte mål. Men hvordan leverede nordmanden i sin første sæson i Brøndby?
DATA
Ohi Omoijuanfo scorede 13 mål i Superligaen for Brøndby i sæsonen 2022/23, og det skete på en produktion af 14,04 xG - for at score et mål brugte Omoijuanfo i snit 4,2 skud. Per kamp svarer det til 0,60 xG konverteret til 0,55 mål per 90 min. Til at opnå dette havde angriberen i snit 2,35 skud per 90 min, hvoraf han ramte målet på de 63%.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Den lange angriber præsterer 3,97 boldberøringer i feltet per 90 min, og har også langt de fleste af sine skud i feltet (kun 5 uden for).
Nordmanden leverede 0,03 xA per 90 min (med 0,04 faktiske assists som det præsterede), og havde ganske få (mindre eller omkring) en aflevering til feltet, gennembrudsaflevering og aflevering til banens sidste tredjedel.
Omoijuanfo er ikke en angriber med mange bolderobringer, hvor nordmanden snitter 2,47 erobringer per 90 min, ligesom han med 3,07 defensive dueller (heraf 57% vundne) heller ikke skiller sig signifikant ud.
ANALYSE
Ohi Omoijuanfo har en imponerende stabilitet i evnen til at komme frem til chancer. Med 0,60 xG per 90 min underbygger at de 0,55 scorede mål per 90 min ikke er en tilfældighed, men en beviselig evne til at producere og omsætte chancer.
Det er også hos den nuværende nummer 9, at Brøndby får de fleste af deres producerede skud i kampene. Omoijuanfo er den næsthyppigste afslutter med 2,35 skud per 90 min, kun overgået af Mathias Kvistgaarden.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Omoijuanfo er groft sagt en spiller der skal serviceres, og som ikke servicerer andre. For Brøndby skal ikke forvente, at nordmanden bidrager markant offensivt ud over målene. Han har i snit mindre end 15 afleveringer per 90 min, og de 15 afleveringer er med 0,03 xA per 90 ikke de kreative af slagsen, ligesom han scorer lavt på afleveringer til feltet, gennembrudsafleveringer mv.
Det betyder dog langt fra, at Omoijuanfo er en dårlig spiller, men at han skal være spydspids i en offensiv designet til at sætte ham op i boksen, hvorfra angriberen har langt de fleste af sine skud (kun 5 uden for).
KONKLUSION
Nordmanden er en 9er designet til at konvertere sit holds skabte chancer til mål, han er ikke en kreativ skabende offensiv kraft, der sætter sine medspillere op. Så for at få det bedste ud af Omoijuanfo skal han sættes i scene og være omdrejningspunktet for afslutninger.