Analyse: Niels Frederiksens aftryk i flot sejr i Superliga-premieren

Brøndby indledte Superligasæsonen 2019/20 med en 3-0 sejr hjemme overnyoprykkede Silkeborg. Kampen bød på den mest helstøbte præstation længe fra Brøndbys side af, og havde tydelige aftryk af Niels Frederiksen. For der blæste nye vinde over Vestegnen. Væk var kaosfodbold og opspil gennem midten til fordel for et vekslende højt aggressive pres og en mere afventende tilgang sammen med et langt bredere angrebsspil. 3point.dk har nok en gang taget analysebrillerne på og giver dig her en række high lights i Niels Frederiksens blueprint for hans måde at spille fodbold på. Foto: Ian Nielsen Først og fremmest kunne man aflæse i afleveringsstatistikken efter kampen, at en ny sherif havde sat sig i stolen ude på trænerbænken. For Brøndby havde i kampen 718 afleveringer, og med modtager på de 641 betød det en pasningssikkerhed på 89% Vi skal tilbage til september 2017 (0-0 hjemme mod AaB) for at finde seneste kamp, hvor Brøndby kom over 700 pasninger i en kamp. I øvrigt den eneste under Zornigers regeringstid i Brøndby. Det i sig selv behøver ikke sige det store. Men sammenholdt med de øvrige aftryk i kampen tegnede det konturerne til det Brøndby som Niels Frederiksen vil forme. I korte træk kan man udlægge NFs umiddelbare tilgang defensivt såvel som offensivt som værende et aggressivt pres - NÅR det giver mening samt direkte spil op gennem midten af banen - NÅR det giver mening. En langt mere reflekteret tilgang og med backuplaner i spil (en organiseret defensiv hvis ikke der er muligheden for et pres og et mere tålmodigt angrebsspil med en længere opbygningsfase).

En skævert af en opstilling

Brøndby gik på banen sat op på papiret i den udmeldte 4-3-3. Langt mere interessant var dog, at det slet ikke så sådan ud, når først Brøndby havde bolden i besiddelse. For det stod ret hurtigt klart, at man byggede spillet op på en helt anden måde end i AZ-tiden. Fra bagkæden skubbede højreback Jens Martin Gammelby langt op i banen, og lå nærmest placeret som en højre wing, mens Hermannsson trak bredt ud i højre, Arajuuri lidt mere ind centralt og - den helt store joker - Jung kom ind i det der i moderne fodboldsprog hedder halvrummet, altså som den yderste stopper i en tremandsbagkæde. Og med stort ansvar, sammen med Hermannsson, for at føre bolden frem. Netop Gammelby er qua sine evner til at udfordre, også den back der passer bedst som en højtstående wing (når man angriber) i en skæv opstilling. Mod Silkeborg var han bedst i første halvleg, hvor han både udfordrede og slog tidlige indlæg - en variation der gjorde det svært for hans direkte oppasser at forsvare. En bedre indsats end tidligere i offensiven, omend der stadig ligger et potentiale at få forløst, men til gengæld en sindsyg stærk defensiv præstation, hvor han var langt mere påpasselig og vandt 2/3 af sine dueller. Radosevic, der startede som 6'er på en tremandsmidtbane, der udover ham selv, var bestående af to 8'ere i form af Dominik Kaiser og Lasse Vigen, havde tidligere under AZ (og efterfølgende Retov) en tendens til at falde dybt ned mellem de to stoppere i det opbyggende spil. Men mod Silkeborg var Niels Frederiksens aftryk tydeligt. For Radosevic indtog konsekvent en position længere fremme på banen BAG Silkeborgs to angribere, som tvang dem til at holde igen med deres pres på Arajuuri og Hermansson i opspillet. Det betød at Uhre gik længere ind i banen, og reelt agerede som en traditionel angrebsmakker til Kamil Wilczek, mens Tibbling på den modsatte wing holdt bredden, dog med muligheden (som han brugte en del) for at drive ind i banen og agere som en bred playmaker. Det betød at man reelt angreb i en skævvredet 4-3-3, som mest af alt lignede en 3-5-2, vel at mærke når der var tale om det etablerede angrebsspil som det ses i den ovenstående grafik (hvor Kaiser er trukket ned som igangsætter centralt, mens HH, PA og AJ står i bagkæden og JMG er højt og bredt som en wing). Her skal Silkeborg forholde sig til to kæder (midtbanen samt angrebet der er spilstationer i det etablerede angrebsspil).

En revitaliseret Jung og en udviklet islænding

Man behøves ikke være den store analytiker for at se Jung spillede en god kamp. Men hvorfor han gjorde det, det var fordi hans evner med bolden med udnyttet. Den tyske back (og potentielle stopper) har en fremragende pasningsevne, og er god til at læse spillet. Mod Silkeborg blev han sat i scene som en af de bærende kræfter i det opbyggende spil, når mulighederne for en direkte hurtig bold op gennem linjerne ikke var tilstede. Jung havde 112 afleveringer i kampen, og missede kun en modtager på 7 af dem. De underliggende tal viser at 91 ud af de 112 var enten fremadrettede eller på tværs. Jung vandt som en yderligere fjer i hatten 5 ud af 7 defensive dueller (højeste blandt de defensive spillere). Samtidig var der også en ny tendens i det opbyggende spil. Nemlig at bolden ikke længere skulle rundt til ALLE fire spillere i bagkæden. Ofte så man Jung eller Hermannsson bypasse Arajuuri inde centralt med direkte afleveringer på tværs. Hermannsson fortjener i øvrigt stor ros! Han har virkelig udviklet sit spil, og, ligesom Jung, nåede han over 100 afleveringer i kampen mod Silkeborg. 110 og med modtager på de 104! En træfprocent på 95% Der hvor udviklingen virkelig viser sig er opspillet fremad banen. Hermannsson havde 48 fremadrettede pasninger, hvoraf de 21 af dem var progressive pasninger (pasninger der flytter bolden betydeligt fremad over henholdsvis 30/15/10 meter hvis den henholdsvis starter/slutter på egen halvdel, starter på egen slutter på modstanderens og starter/slutter på modstanderens halvdel). Ovenfor et eksempel på en progressiv aflevering - omkring fra midterlinjen og gennem to Silkeborgkæder op til Wilczek der løber i position og chipper den videre i dybden til Uhre. Det er denne type afleveringer som Hermannsson har lagt på sit spil plus en vanlig duelstyrke.

Dynamisk Kaiser

Kaiser indtog en dominerende rolle på midtbanen. Ikke i lige så høj grad som bolddistribuerende playmaker ("kun" 50 afleveringer / træf på de 46), men i lige så høj grad fordi han tog de fremadrettede løb gennem kæderne der sprang Silkeborgs defensive organisation til atomer - og som også kastede et mål af sig. En heatmap på Kaiser viser hvordan han var god til at arbejde i et dynamisk område mellem midtercirklen og ned til kanten af feltet. I det rum bød den lille tysker sig konstant til, løb for boldholderen og var generelt bare en konstant i opbygningsspillet. Målet i sig selv kom også efter et klassisk løb fra Kaiser, hvor han netop (se nedenstående grafik) modtager bolden fra Lasse Vigen (der i øvrigt laver et fantastisk generobringsspil og selv driver bolden frem fra egen halvdel op til denne position) inden han afleverer den ud til Tibbling på kanten og igen gør sig spilbar inde i feltet. For mens Tibbling trækker to mand til sig finder Kaiser en fin position inde i feltet, får bolden efter et løb, en enkelt berøring før end han kanonerer den i kassen til Brøndbys andet mål. For det handler i høj grad om at kantangriberne skal trække modstanderne til sig, hvorefter 8erne kan komme i løb gennem kæderne og afslutte i feltet. På den vis er jeg fortrøstningsfuld over for Mukhtars rolle på holdet, da han netop er ekstremt stærk i afslutningsspillet i feltet (hvor han har scoret 14 af sine i alt 25 mål for Brøndby de seneste sæsoner) på førsteberøringen.

En presudløser

Det er ikke en debat, hvor det handler om "den rigtige versus den forkerte" at spille presfodbold på, hvis man kigger på tilgangen under NF og AZ. Men det handler om hvordan og hvornår man presser. Under AZ var presset en konstant. Det var en så kompromisløs en måde, så det SKULLE sidde lige i skabet, ellers var der ingen bagdør at snige lukke, ganske enkelt fordi dem der skulle lukke den ikke var tilstede. Under NF handler det, at dømme ud fra Silkeborgkampen, meget om hvilke mønstre der aktiverer en presudløser. Forvirret? Lyder det mere som en kønssygdom, så læs med nu og spids ørerne. Brøndby leverede så sandelig stadig et aggressivt presspil. Men kun når det blev "udløst" af Silkeborg. Det der er værd at bide mærke i er når modstanderen får bragt sig selv i en position hvor Brøndbys pres giver mening. Et eksempel er en aflevering til en spiller der ikke står retvendt, og som samtidig står i en lettere isoleret position. Her er det Silkeborgs Simon Jacobsen der afleverer til Nambishi, som netop står isoleret og fejlvendt. I det sekund pasningen falder er både Vigen og Kaiser i bevægelse frem i banen for at lukke ned i et aggressivt pres, ligesom Kamil Wilczek presser (og lukker ned) Simon Jacobsen. Et andet eksempel er en dårlig berøring, hvor den modtagende spiller et ganske kort øjeblik mister kontrollen over bolden som springer lidt fra ham, hvorefter Brøndbys spillere er over ham i et hidsigt pres, som i denne situation fører til, at den spiller der lige har taget indkastet (Silkeborgs venstreback) ender i en halvdårlig clearing, som Brøndby erobrer og dermed har bolden igen.

Konklusion: En taknemmelig modstander og gode takter

Silkeborg VAR en taknemmelig modstander at starte ud med. Så det er hverken fordi man skal udskrige Brøndby som en del af favoritfeltet til top 2 eller kåre Niels Frederiksen til Messias - endnu. Der er potentiale. Den vekslende måde at presse aggressivt på vs. at organisere sig og så det at man kan forsvare sig med bolden. I anden halvleg var det tydeligt at Silkeborg ikke ønskede at risikere en snitter, så de forsøgte ikke at træde på gaspedalen, og Brøndby sparede på kræfterne, hvorfor det i en lang periode mindede om et bordfodboldspil, hvor hele det ene hold havde fået skruet stængerne på kun på deres egen halvdel af bordet, mens Brøndby komfortabelt kørte bolden rundt. Målene var lidt atypiske. Det første på en dødbold og det tredje efter at Silkeborg stod så dybt, så Arajuuri pludselig stod som en anden 10'er og spillede Wilczek fri i dybden. Det eneste "rigtige" mål som faldt indenfor mønsteret var Kaisers scoring til 2-0 som skete efter generobringsspil fra Vigen efterfuldt af bredt angrebsspil (fra Vigen i højre over Tibbling i venstre og ind til Kaiser centralt). Tegningen til NFs Brøndbymandskab var der. Nu handler det om at blive bedre til at agere samlet på de presudløsere NF sætter for sit mandskab, og så handler det om at udvikle angrebsspillet og vænne spillerne til at ting godt må tage tid. Der SKAL nødvendigvis ikke længere afsluttes inden for 4 sekunder.