Lars Rønbøg
Analyse: Når tempoet sidder der fungerer spillet - sejr mod Viking
Fredag sluttede Brøndby træningslejren af med en 3-2 sejr mod Viking i den sidste Atlantic Cup kamp. Det skete efter en kamp på et stormomsust portugisisk stadion, hvor vinden spillede en rolle - om end der dog ikke kunne rokkes ved sejren generelt. De blågules spil flød i perioder rigtig fint, når bolden cirkulerede med høj hastighed langs jorden - og værst når det gik langsomt med mange berøringer.

Brøndby spillede fredag eftermiddag den sidste kamp på træningslejren i Portugal, da det mod norske Viking blev til en sejr på 3-2 efter en kamp på et mere end stormomsust portugisisk stadion. På banen var der ikke meget nyt under solen i den 4-3-3 opstilling som cheftræner Jesper Sørensen linede sit mandskab op i. Fravær af familære årsager betød Wass ikke var i spil til kampen, og bagkæden bestod derfor af Sebulonsen, Tshiembe, Wither og Riveros. Midtbanen bestod af Bell og Greve som makkerpar i en double pivot med Håkon Evjen liggende foran som en dynamisk 10er. I frony lå Hedlund mod højre, Omoijuanfo centralt og med Vallys liggende i en rolle mod venstre med licens til at drive ind mod midten af banen for at søge mellemrummet.
Makkerparret på double pivot
Jesper Sørensen vil gerne have sit mandskab til få sat sideangriberne og 10eren i spil i de ledige rum der opstår, når disse konstant er på tæerne i jagten på zoner uden markering. De skal cirkulere deres løb og danne muligheder for den boldførende spiller (enten Bell eller Greve) således denne har flere vinkler frem i banen.
Ved at benytte en 4-3-3 med de positioner spillerne bliver sat i danner det grobund for konstant at danne trekanter op gennem banen, både vertikalt såvel som horisontalt. Back - 8er - wing, 8er - 10er - 9er og så videre. Der er konstant muligheder for at den boldførende spiller har vinkler frem i banen - hvis altså medspillerne er dynamiske og sørger for at tage løbene ind i de ledige rum.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Mod Viking var Brøndby indledningsvist rigtig meget på bolden, nordmændene forskansede sig dybt i en kompakt 4-1-4-1 med begrænset plads mellem kæderne, og med Brøndby mest på bolden foran og på siderne af Vikings organisation.
Mønstrene var der dog, og især Vallys og Evjen søgte dygtigt de ledige rum - Vallys med sin fodboldintellekt der indtog de rigtige positioner for at blive spilbar for sine medspillere og Evjen med flænsende løb gennem kæderne, hvor nordmanden med sin dynamik var god til at forcere Vikings defensiv til at tage akutte valg i deres defensive aktioner.
Omstændigheden spændte ben
Det blev bare periodevist i kampens indledning alt for omstændigt. Som et andet DSB-tog gjorde bolden stop ved alle stationer med for mange berøringer til følge, og det trak tempoet ud af den køreplan som opspillet ellers havde, og gjorde bolden mere til et træt S-tog på vej mod Høje Taastrup fremfor Intercitytoget til Odense.
Nordmændene stod i denne fase af kampen og afventede Brøndbys omstændige pasningsspil som for sjældent fik flået nordmændene fra hinanden med åbninger for de offensive spillere til følge.
Det var ikke specifikt enkelte spillere der sjuftede i denne periode af kampen, men en helt generel tendens. Bell og Greve forsøgte at sætte tempo på (de to skal generelt have ros for deres boldomgang!), men det blev bare ikke til mere.
Et øjebliks passivitet kostede også defensivt, da Viking bragte sig på 1-0 efter en afslutning fra venstre side af feltet - hvor Mads Hermansen nok vil ægrer sig over at blive overlistet. Det var ikke en scoring fra en position med den største sandsynlighed for gevinst til følge.
Fart i cirkulationen
Men efter nordmændenes scoring vågnede Brøndby igen op, og der kom langt mere fart i omgangen med bolden, ligesom backerne kom rigtig godt med for Brøndby. Sebulonsen buldrer op af kanten, hvor eksemplet neden illustrerer godt hvad Brøndby gerne vil offensivt - og hvor aggressivt det kan være, når omgangen med bolden er hurtig og fremadrettet.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Omoijuanfo er spydspids i angrebet, Hedlund søger det rum der bliver ledigt bag Vikings venstreback, der bliver tvunget frem i et pres af Sebulonsen - som tager et løb i siderummet. Samtidig har Evjen fundet en ledig zone i mellemrummet, hvor han er kommet på bagsiden af midtbanespillerne og forsiden af forsvarsspillerne. Det åbner bare op for en del offensive løsninger for de blågule.
Situationen skitseret ovenfor er også den der ledte op til første halvlegs sidste scoring, hvor Hedlund samler bolden op før end han spiller 1-2 med Evjen og efterfølgende afslutter iskoldt med endnu en scoring i preseason til følge. Hedlund er on fire, og har vist sig som en spiller der kan vinde på trænerskiftet til Jesper Sørensen. Svenskeren har vist sig frem som en fisk i vand i en rolle som vandrende wing.
Det var i anden halvdel også første halvleg også et Brøndbymandskab med markant mere fart i boldomgangen, flere aggressive løb og et Vikinghold der blev trykket godt tilbage på banen.
De første indskiftere
Når Viking blev farlige var det et mix mellem ren og skære uprovokerede fejl fra de blågule spillere - det er næppe en kamp Mads Hermansen vil kigge fornøjet tilbage på (efter han mod slutningen af kampen lavede en regulær koger, og upresset sendte bolden i fødderne på en norsk spiller uden for feltet, hvorefter Viking-spilleren takkede for gaven og chippede bolden let i mål) - og så momenter hvor især koordinationen mellem Frederik Winther og Blas Riveros skal reguleres. Der var plads at angribe mellem stopperen og backen.
Trods de uprovokerede fejl kan Jesper Sørensen se tilbage på en anden halvleg, hvor Brøndby godt nok ikke kom mere på tavlen, men hvor man stadig gik momentvist højt og trykkede nordmændene langt tilbage på banen, og med lange bolde som et resultat af et besværet opspil.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Ovenfor illustreret hvor stikvist højt i presset Jesper Sørensen sendte sit mandskab. Det var tydeligt, hvordan Brøndby lurede på de udløsere der sendte de blågule i et koordineret pres fremad. Og det er netop timingen i dette pres der skal forfines så det ikke kan overspilles - med stor defensiv risiko heraf som følge.
De første indskiftninger ramte også kampen, hvor Kvistgaarden og Slimane kom i aktion som henholds sideangriber og 10er til fordel for Vallys og Evjen - ligesom Frederik Alves erstattede en anden Frederik - nemlig Winther, i forsvaret. Det lugter i retning af de to spillere er tæt på de startende 11, og er i spil som de første fra bænken (ligesom Wass på en normal dag også vil være en forventet selvskreven starter).
Skiftet af personel på banen førte også kampen over i en mere rodet fase, hvor der blev mere og mere plads på banen, især Viking lukkede op for deres stringente defensiv - og det blev mere og mere omstillingsbaseret med bolde frem og tilbage på banen.
Udskiftningerne blev igen flere og flere - også for nordmændene. Der blev foretaget både en trippel og kvadrupel udskiftning af henholdsvis Viking og Brøndby (de blågule sendte Cappis, Divkovic, Schwartau og Radosevic på banen) bragte kampen i retning af ren Football Manager.
Trods Mads Hermansens svipser mod slutningen af kampen red Brøndby det norske pres af, og kunne trække sig som sejrsherrer efter en overvejende ganske solid indsats.
Det løse
Fra bænken kunne cheftræner Jesper Sørensen se sit mandskab levere periodevis hurtig og aggressiv boldomgang, hvor de løb i åbne rum og tilbød den boldførende spiller flere muligheder fremad banen. Defensivt var det også et periodevist velorkestreret pres, men også med elementer at manglende koordination i visse tilfælde. Men når det fungerede, så var det også højt og aggressivt - for holdet handler det om at forfine samarbejdet og koordinationen, så man bevæger sig som en samlet organisme uden udfald af individer.
De uprovokerede fejl er hvad der kan ske, og ikke noget der for nuværende bør danne grobund for bekymring for Jesper Sørensen. Brøndby leverede en solid kamp, og viste endnu en gang en god moral ved at komme tilbage fra at være bagud, og især ved at skabe chancer (og konvertere dem) til tre mål.