3POINT
Nyheder29. jan. 2020

Analyse: Mraz afslutter i feltet

Mraz skal afløse Kamil Wilczek, den netop solgte topscorer, som ny 9'er på Brøndbys Superligamandskab. Men spilletiden i indeværende sæson har været begrænset,

3point person
3point.dk29. jan. 2020

Mraz skal afløse Kamil Wilczek, den netop solgte topscorer, som ny 9'er på Brøndbys Superligamandskab. Men spilletiden i indeværende sæson har været begrænset, en logisk konsekvens af Wilczeks fantastiske form. Men et kig tilbage til sæsonen 2017/18, hvor Mraz optrådte i hjemlandets bedste række for Zilina, kan hjælpe os med at forstå, hvilken angriber Mraz er og hvad han gør bedst og hvad han skal udvikle. 3point.dk har kigget på tre år gamle slovakiske fodboldkampe. Foto: Ian Nielsen Karrieren blev startet i Senica i Slovakiet for hvem Mraz spillede sine første minutter i den bedste slovakiske række under 2013/14 sæsonen. Det blev til mere regelmæssig spilletid i 2015/16 sæsonen, hvor Mraz spillede 1172 minutters fodbold fordelt på 19 kampe. Men det var med forskellige placeringer på banen skiftende fra højre wing over offensiv midtbane til angriber og sågar en som højre wingback. Det blev også derfor til begrænset med mål (0.15mål/90min) og generelt få afslutninger pr kamp (1.23/90min). Men karrieren tog fart over 16/17 sæsonen, da Mraz var skiftet til Zilina ligeledes i den bedste slovakiske række. Han lagde på i mængden af spilletid, men stadig på en bred vifte af forskellige pladser i offensiven (dog præsterende et habilt snit på 0.23mpl/90min trods kun 30 afslutninger på 15 minutters spilletid). Det var i 2017/18 at tingene klikkede for Mraz. En af tingene der adskilte sig fra tidligere sæsoner var hyppigheden af afslutninger. Fra at have snittet under 2 pr kamp kom Mraz op på 2.86/90min. En anden kæmpe adskillelse var at han mere eller mindre spillede fast 9'er hele sæsonen - på nær de første (i øvrigt målløse) tre kampe. En ting der også havde ændret sig var Mraz' tilstedeværelse i feltet. Fra at have 1.38/90min boldberøringer i feltet i 15/16 sæsonen til at have 4.28 i hans topscorersæson (17/18). Det var også markant, hvordan Mraz fik dels øget (qua mængden af spilletid) antallet af afslutninger, men også fik flyttet dem ind i feltet. Ovenfor er positionerne for hans afslutninger i 15/16, hvor han havde et snit på 0.16 xG/90min (på 1.23 afslutning/90min) og nedenunder en meget kontrastfyldt 2017/18 sæson, hvor Mraz i stedet blev sat i scene i feltet og deraf også øgede sin afslutningsfrekvens til 2.86/90min samt en xG ratio på 0.46/90 min (og en faktuelt målratio på 0.63/90min). Som et kuriosum kan nævnes Mraz lavede sine første to mål i 2017/18 sæsonen mod sin gamle klub fra Senica efter at have været målløs de første tre kampe. Ligheder & forskelligheder fra en afgående polak Kamil Wilczek holdt et vanvittigt målsnit på over 0.80/90min i sæsonen 2019/20. Det kan og må man ikke forvente af Mraz. Men det vi kan forvente er at Mraz burde få de samme afslutningsmuligheder som Wilczek. Med andre ord - Kamil Wilczek scorede ikke sine mål fra væsentligt anderledes positioner end det som Mraz også har bevist han kan. Et kig ovenfor på positionerne for Wilczeks afslutninger i 19/20 afslører, at de ligger meget lig med dem som Mraz fik for Zilina i 17/18 sæsonen. Der hvor den ubekendte faktor ligger er naturligvis til hvilken konvertionsgrad Mraz præsterer sine mål. Wilczek lå med over 35% udnyttelse til mål på sine afslutninger. Mraz lå i sin topscorersæson i 17/18 med en konvertionsgrad på 21.97% af sine afslutninger. Et meget markant lighed mellem den afgående polak og den nye slovak er, at ingen af dem er den type angriber der dribler tre mand og banker bolden op i hjørnet. Begge spillere er udprægede ikke-driblere, og skal ikke have en placering langt væk fra feltet. Eneste lille twist er at Mraz på den front er god til at tage løbene mellem stopper og back - og gerne gøre det, mens Kamil Wilczek oftest tog slagsmålet med stopperne. Men fælles for dem begge er dog, at de afslutter i boksen og er kloge til at placere sig. De scorer alle slags mål; riposter, tap ins, hovedstød eller ved simpelthen at placere sig klogt. Mraz kommer ikke til at gøre det hele alene. Han skal have sit hold med sig, og Brøndby skal evne at sætte slovakken i scene. Det er så ikke afgørende, hvorvidt den scene sker i omstillinger eller i etableret angrebsspil. Bolden skal bare i feltet, så står Mraz der og udfører sin del. Styrker & udvikling Blandt Mraz største styrker er hans evne til at afslutte på første eller anden berøringen. Han skal ikke have meget betænkningstid før afslutningen falder. Noget man også så i Brøndby, da han scorede hjemme mod Esbjerg i efteråret på en nedfaldsbold i feltet. Han placerer sig klogt, læser spillet og løber gerne i ryggen på sin markør. Det er dog bydende nødvendigt, at Mraz holder den centrale placering i banen. Han gør mest gavn med et udgangspunkt centralt i banen. Han skal ikke ud og ligge på kanten, men holde sig centralt, og lade det være op til spillere som Jobbe eller Simon Hedlund at drive ud i halvrum & siderum. Ovenfor er Mraz' heat map for 2017/18 sæsonen, og modsat hans øvrige sæsoner, var der en klar rød markering inde centralt i banen. Mraz sætter ikke sine medspillere i scene. Hvis Niels Frederiksen søger en chanceskabende 9'er skal Mraz udvikles på dette punkt. Han er meget lig Wilczek på dette punkt, en spiller som er med for at afslutte og sætte sidste fod på bolden. I 2017/18 lavede Mraz 0 assist og blot to second assist (altså oplæg til oplægget). Målkavalkade Slutteligt følger en video med samtlige af Mraz 20 sæsonmål i 2017/18 - bemærk den nævnte variation i typen af mål. https://vimeo.com/387932606

Mest kommenterede nyheder