Analyse: Midtjylland tabte seksløberduellen på heden

På Heden trådte Retov i en ny retning. Brøndby var sat markant anderledes taktisk op end hidtil set. Væk var diamanten og i stedet blev der spillet 4-3-3 med to meget forskellige fløje, en trio på midtbanen og et meget differencieret pasningsmønster end normalt. 3point.dk tager dig her med gennem en række nedslag fra en kamp med et facit der ikke helt stod mål med chancerne, men kom i hus takket være en stærk keeperpræstation. FOTO: Teis Markfoged Brøndby lagde fra land mod FCM i en - hvis man ser på de seneste knap tre år - atypisk taktisk variant. Diamanten var væk, og var blevet erstattet af en 4-3-3. Årsagen skal findes i at vurdering af, at Retov, med sin gameplan og spillervalg in mente, har vurderet, at han på denne måde bedst kunne stække FCM's offensiv og på samme tid udnytte deres svagheder. Brøndbys bagkæde midtbane lå placeret med tre mand på linje; Mukhtar, Radosevic og Kaiser. Ved at placere dem nogenlunde sideordnet (dog med forskellige forpligtigelser i offensiven) var det til gengæld muligt ikke at lægge al opspilsansvar på Radosevic, men lade en af de tre midtbanefolk trække ned på skift i forsøget på at præge opspillet nedefra. Det var dog rigtig svært, for det var en kamp, hvor midtbanen (for begge hold) løb rigtig meget, men rigtig ofte også måtte se bolden blive slået henover hovedet på dem i en ren seksløberduel med konstant afgivelser af skud.

Neutralisering af FCMs wingbacks

FCM har før gjort ondt på Brøndby - og andre hold - med deres energiske wingbacks, som presser spillet frem samtidig med de fremme har to kantangribere liggende til at supplere angrebene over fløjen. Brøndby lod i deres 4-3-3 opstilling Wilczek tage position inde foran centralt, hvor hans opgave bestod i at lægge et pres på den centrale stopper hos FCM, når denne fik bolden (Kian Hansen), så han var tvunget til at aflevere den ud til en af sine to partnere i forsvaret. For Brøndbys to øvrige angribere, Hedlund og Uhre, stod placeret så bredt, så de neutraliserede FCMs to wingbacks, og på den måde også tillod Brøndbys to backs oftest kun at have en modstander (FCMs kantangribere) at fokusere på, fremfor konstant at risikere at blive eksponeret for to mod en situationer. Bag ved Brøndbys fronttrio lå en meget arbejdsom midtbane med Kaiser, Radosevic og Mukhtar som ydede en kæmpemæssig indsats med at holde en af FCMs vigtigste spillere i skak, nemlig anfører Jacob Poulsen. Jacob Poulsen havde konstant pres på sig i samme sekund han modtog bolden. Rigtig ofte var det Mukhtar som skubbede frem og gjorde det umuligt for Jacob Poulsen at aflevere frem i banen eller at få vendt spillet til modsatte side i forsøget på at skabe overtalssituationer på modsatte kant. FCMs anfører og midtbanedynamo blev ofte begrænset til ufarlige afleveringer, og fik slet ikke sat sit præg på kampen.

Uortodokse kanter

Det var langt fra en Morten Olsen'sk 4-3-3 som Martin Retov præsenterede for omverdenen i kampen på MCH Arena. For eksempel var fløjene ikke kanter i decideret forstand, for de havde to vidt forskellige roller. I venstre side så man ofte Uhre holde bredden og blive helt ude. Han blev ofte forsøgt isoleret i 1:1 situationer med Manjrekar James (som bestemt ikke havde en heldig kamp, og flere gange blev trumfet af Uhres fysik eller fart). På den måde blev FCMs forsvar trukket skævt, idet James trak langt ud for at dække Uhre, mens Wilczek blev inde centralt og Hedlund derimod vandrede på tværs af banen og også gerne tog positioner inde centralt (hvilket så åbnede op for Gammelby). Et kig nedenfor på Uhres og Hedlunds heatmaps fra kampen fortæller alt om deres overvejende positioner, Uhres er mest markeret ude på kanten, mens Hedlunds mere danner et L indover midten.

FCM viste tænder og bed fra sig

FCM havde dog færd af Brøndbys taktik. Både i i forhold til hvad Brøndby kom med offensivt og også hvordan man valgte at forsvare sig. FCMs løsning var, ved igangsætninger af spillet, at presse hårdt og holde fokus på, at de tre midtbanespillere der på skift trak ned, ikke fik lov at få bolden og vende med den. Her spillede de to centrale FCM midtbanespillere og Onuachu en rolle i at få lukket det ned. Det betød ret hurtigt, at kampen fik, som skrevet tidligere i analysen, et præg af slagudvekslinger. Det blev ekstremt meget duelspil fra ende til ende. Der var ikke meget etableret angrebsspil, ligesom angrebene sjældent nåede over 10 sekunder i boldbesiddelse. Umiddelbart sprang ordet skyttegravskrig mig i øjnene. Man kunne næsten få associationer til Første Verdenskrig, hvor soldaterne blev tvunget op fra skyttegravene og sendt i raids mod modpartens skyttegrave. Sådan var det også på MCH Arena. For det var helt i ekstremerne. Lange bolde, hurtige opspil og en duel, for så at gentage rækkefølgen bare nede i den anden ende af banen. Ovenfor et eksempel HVOR højt FCM pressede på Brøndbys igangsætninger. Læg igen mærke til Sparv der følger med Mukhtar fra midtbanen ned for at lukke ham af. Det betyder lang bold, duel og så maler møllen videre i samme spor.

Brøndbys svaghed og FCMs styrke

FCM havde mod Brøndby 17 afslutninger. De 10 (!!) af dem faldt efter en dødbold, målet inklusiv. Og hvis man tager et kig på sekunder op til FCMs mål, så læg mærke til Dal Hende, som kommer i et sent indløb over bagerst i feltet, markeret med en rød ring. Uden nogen tager ansvar vandrer han hele vejen på tværs af feltet og kan score det første mål i opgøret. Naturligvis er han heldig med at bolden falder ned netop foran ham, men det handler også om at opsøge heldet, og tage løbene. Han får en alt alt alt for nem chance. Absolut ingen dækker ham op. FCM kom frem til rigtig mange store chancer. Flere end det ene mål på kontoen vidnede om. Oftest kom det efter boldtab inde centralt på banen, hvor FCM så fik sat deres kantangribere i scene. Nedenfor er det Mensah der bliver fanget i en omstilling, og Mabil ender med at komme fri på kanten. Inde centralt kan man se, hvordan FCM lige pludselig er kommet på bagsiden af Brøndbys midtbane, som nu må jagte ned mod eget mål. Det er ikke noget nyt at Brøndbys forsvarere er bedre til at forsvare fremad end til at tage duellerne med ansigtet mod eget mål. Mod Esbjerg havde Brøndby problemer med at få lukket ned for indløbene fra anden række i feltet. Det var det samme mod FCM. Nedenfor kan man se, hvordan to FCM-spillere har fået ugenerede positioner i feltet qua de er kommet i andenbølgen. Her mangler der nogle defensive aftaler, hvem skal følge med. Vil man dække op i zone eller ren mand-mand.

Schwäbe viste kvalitet på flere måder

Marvin Schwäbe har været en meget omdiskuteret person for Brøndby i denne sæson. Men mod FCM leverede han varen. Ikke bare hev han nogle gedigne redninger ud af ærmet. Han lavede også en assist på en formidabel igangsætning på målspark. Schwäbe er lynhurtig til at få fat i en bold, og samtidig, bemærk så, markeret med rød ring, Hedlund!! På dette tidspunkt er han 3-4 meter fra buen til sit eget felt! Et formidabelt udspark af Schwäbe og et mindst lige så formidabelt løb (over hvad der ender med at være tæt på en fuld længde bane!) af Hedlund kommer svenskeren fri, og med lidt afretningsheld udligner han til 1-1. Mellemrummene eksisterede ikke Der eksisterede på det nærmeste ikke mellemrum på banen i kampen. Det gjalt for begge mandskaber. Det var så meget omstilling på omstilling, at der så sjældent var et regulært orkestreret angrebsspil med pasninger ventende tålmodigt på en åbning. Brøndby snitter i sæsonen lige knap 500 afleveringer pr. kamp. Mod FCM var antallet nede på 340 i alt. Mest dramatisk var antallet af afleveringer på tværs af banen, som var faldet fra et snit på 156 til 67 mod FCM! Meget af det kom qua de to trænere havde grebet i værktøjskassen og tæt på fuldstændig fik neutraliseret de playmakere på midtbanen som hvert hold havde. Jacob Poulsen fik, som tidligere beskrevet, ikke en femøre at vende på. Og på lignende vis var både Mukhtar og Kaiser også meget under deres normale afleveringssikkerhed (ingen af dem kom over 70% træf).

Saltomortale og spil over midten

En af de få gange, hvor Brøndby strikkede et angreb sammen med pasninger hurtigt op gennem banen gav det også udbytte. Indledningsvist er det Hedlund, på en førstegangspasning der skærer gennem tre FCM-spillere, der finder Uhre, som tilsvarende har taget et modløb, med en pasning. Uhre lægger den af til Mukhtar der tager to træk ind i banen og vender spillet over til Gammelby på modsatte kant. Bemærk nedenfor, hvordan Brøndby får fikseret FCMs forsvar, alle deres tre bagerste folk ender i positioner langt over til højre i banen. Og Dal Hende står og klør sig i skægget på midten. Ingen bemærker Gammelbys fremløb på kanten. Gammelby søger muligheden, og afslutter. Javist afretningen får bolden til at tage et heldigt dyk henover Jesper Hansen i målet, men essensen er, at Gammelby opsøgte muligheden og tog chancen. Konklusion Brøndby vandt på en svær udebane. Men man formåede også at få rigtig meget ud af lidt. Der var langt mellem chancerne, og endnu længere mellem noget der mindede om store chancer. Men at producere 1.05 xG mod et top 2 hold er, isoleret set, godkendt. Specielt når man laver to mål på det. Kritikken kommer, når man tager et kig på FCMs muligheder.2.98 xG bragte FCM på brættet. To gange blev de afvist på stregen af henholdvis Uhre og Gammelby. Og flere gange end det diskede Schwäbe op med deciderede klasseredninger. Igen formår Retov ikke defensivt at få dræbt en kamp. Der bliver stadig tilladt for meget. En smule ros skal dog lyde for at ændre formation (eller mere væsentligt roller til spillerne) til kampen i et forsøg på at stække en stærk modstander. Der blev prøvet nogle spændende løsninger. Men det var mere en heldig sejr end en gennemspillet sejr. Det vigtigste fra den kamp var det var en sejr for moralen.