Analyse: Mads Frøkjær er ikke problemet - men måske placeringen er

Noah Nartey bar Brøndby gennem efteråret.

Den talentfulde midtbanespiller leverede den ene pointgivende indsats efter den anden, men da først han dykkede, faldt Brøndbyholdet tungt med ham i de sidste kampe mod Fredericia og Vejle.

De gode præstationer kastede fortjent en transfer af sig. Lyon stod klar, og Brøndby solgte, da prisen blev matchet.

Ind kom i stedet Mads Frøkjær i vinterens transfervindue. Ikke direkte præsenteret som afløseren for Nartey, men kiggede man på profilen, meritterne og hvem Brøndby ellers hentede, så svævede svaret alligevel i vinden over Vestegnen. Frøkjær var den nye 10er.

Frøkjær lignede spilleren, der skulle ind og tage minutterne i det offensive mellemrum. Som 10’er. Som den kreative spiller mellem kæderne. Som manden, der skulle binde spillet sammen tæt på de forreste.

For hvad hvis Frøkjær ikke skal vurderes på, om han kan blive Brøndbys nye Noah Nartey? Hvad hvis hans potentiale i stedet ligger i en anden rolle?

Minutterne har været der

Udover Bartosz Slisz er Mads Frøkjær den af Brøndbys nye januarspillere, der har deltaget i flest mulige kampe. Udekampen mod AGF den 22. marts er den eneste kamp i foråret, hvor Frøkjær ikke har fået minutter.

Han har altså været en del af holdet. Han har været inde omkring startelleveren, fået indskiftningerne og i den grad også rotationer på et par forskellige offensive pladser lige bag den forreste angriber. Men outputtet har været sværere at få øje på.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Performancedata fortæller historien om en spiller, der nok har spillet offensive positioner, men som har produceret for lidt, når det gælder skudvolumen og i særdeleshed xG. Målet er ikke kommet, udover scoringen i playoffkampen mod FCK, og det er ikke kun et spørgsmål om uheld.

Frøkjær står på 0,12 xG og 0,10 mål pr. 90 minutter. Det underbygger ganske klart, at han ikke har været en stor afslutningstrussel.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Til gengæld ser vi en spiller, der trives bedre med at flytte bolden end med at afslutte angrebene. Især frem mod banens sidste tredjedel.

Frøkjær står stærkt på deep completions, altså vellykkede afleveringer tæt på modstanderens mål, ligesom en xA på 0,26 pr. 90 minutter fortæller om en spiller, der faktisk skaber chancer til sine medspillere.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

At assistkontoen stadig står på nul udover de to han leverede mod Haderslev), fortæller derfor ikke hele historien. Det fortæller mindst lige så meget om, hvad der er sket efter hans oplæg, som det fortæller om kvaliteten i selve oplæggene.

Manglende mål og assists maskerer hans styrker

Mads Frøkjær ligner på mange måder mere en spiller, der skaber den næst- eller tredjesidste aktion, end en spiller der naturligt skal være slutstationen. Og der er også tegn på, at han voksede ind i foråret.

I de sidste syv kampe steg hans skudvolumen markant, ligesom hans driblinger gik fra 1,26 til 3,46 pr. 90 minutter sammenlignet med de første syv kampe, han spillede. Det er ikke uvæsentligt.

Man kunne hurtigt sige, at ét mål og to assists på 910 minutter ikke er nok. Og det er også rigtigt, hvis man kun kigger på den rå produktion.

Derfor bliver det for simpelt bare at konkludere, at han ikke har bidraget offensivt. Det gør ham samtidig til en lidt svær spiller at vurdere.

For hvis man forventer en offensiv-spiller med mål, gennembrud og konstante én-mod-én-aktioner, ser han utilstrækkelig ud.

Hvis man forventer en klassisk 10’er, der hele tiden sætter angribere op og selv dukker op i feltet, ser han periodisk interessant ud, men også for lidt målfarlig.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Hvis man derimod ser ham som en fri mellemrumsspiller, der skal forbinde spillet, dække store rum, flytte bolden frem og skabe forudsætningerne for chancerne, giver tallene mere mening.

Stærkere defensivt end man måske tænker

Det er også værd at nævne, fordi Frøkjær ofte kan ligne en teknisk og kreativ spiller mere end en duelspiller.

Men dueldataene er ikke uinteressante.

Han vinder:

• 63 procent af sine defensive dueller
• 54 procent af sine driblinger
• 43 procent af sine offensive dueller

Særligt de defensive dueller er relevante. Frøkjær er ikke bare en spiller, der skal gemmes væk uden bold. Han har 5,04 defensive dueller pr. 90 minutter og vinder 3,16 pr. 90.

Det er et argument for, at han godt kan indgå i en mere krævende pres- og genprestaktik. Og det er netop her, diskussionen om hans rolle vinder indpas.

For Frøkjær ligner ikke nødvendigvis en rendyrket 10’er. Som offensiv midtbane har han ganske lav xG, få skud og få feltberøringer. Det er et problem, hvis Brøndby forventer, at han skal være en afgørende spiller i sidste fase.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Han ligner heller ikke oplagt en klassisk bred kant. Dertil virker hans største styrker for meget knyttet til kombinationer, relationer og aktioner i halvrummene.

I stedet ligner han måske mest en spiller, der skal tidligere på bolden. En spiller, der kan falde ned i opbygningen, modtage mellem kæderne, drive bolden frem og derefter angribe næste rum.

Det vigtige er, at han ikke bare placeres “højt”. Han skal placeres, så han både kan modtage, vende, kombinere og flytte spillet fremad.

Hvis han bliver for stationær som 10’er, risikerer man at miste hans styrker i at drive og udvikle spillet. Hvis han bliver placeret for bredt, risikerer man at tage ham væk fra de relationer og kombinationer, der gør ham interessant.

En 8’er i forklædning?

Måske skal Frøkjær ikke nødvendigvis flyttes længere frem for at blive forløst. Måske skal han faktisk en smule længere tilbage.

Ikke som kontrollerende 6’er. Slet ikke. Ikke som balancespiller. Men som en boldførende 8’er i en tremandsmidtbane, hvor han kan deltage tidligere i angrebene, drive bolden frem, skabe overtal i mellemrummene og bruge sin pasningsfod til at udvikle spillet.

Det interessante er, at hans tal for xA, afleveringer til feltet, progressive løb og driblinger peger mere mod en spiller, der flytter og udvikler angreb, end en spiller der primært skal afslutte dem.

Derfor kan 8’er-rollen faktisk være et bedre match end både kant og 10’er, hvis Brøndby vil have ham mere involveret over flere faser.

I en tremandsmidtbane med én 6’er og to 8’ere kunne Frøkjær få en rolle, hvor han ikke skal være den primære afslutter, men heller ikke bare en spiller, der står og venter mellem kæderne.

Han kan komme tidligere på bolden. Han kan drive den frem. Han kan forbinde opbygning og sidste tredjedel. Og han kan ankomme omkring feltet i stedet for at skulle befinde sig der fra start.

Men det kræver, at rollen designes til hans styrker.

Frøkjær skal ikke være en kontrollerende midtbanespiller, der først og fremmest skal beskytte defensiven. Han skal være en kreativ, boldførende 8’er med frihed til at søge halvrum, kombinere og flytte spillet fremad.

Så måske er spørgsmålet ikke, om Mads Frøkjær er god nok som 10’er. Måske er spørgsmålet, om Brøndby overhovedet får mest ud af ham dér.

For tallene fortæller ikke historien om en spiller uden kvalitet. De fortæller historien om en spiller, der endnu ikke helt har fået en rolle, hvor hans kvaliteter bliver omsat til nok output.

Mads Frøkjær er ikke nødvendigvis problemet. Men måske placeringen er.