Analyse: Lav preslinje & rigeligt med chancer

I søndagens derby tog Brøndby hjem fra Parken med et nederlag på 2-1 i bagagen. Nederlaget kom efter endnu en kamp i 3-5-2 opstillingen, hvor man defensivt stod med en lave preslinje og offensivt, desværre, for ofte sprang midtbanen over i angrebsspillet. For de bedste perioder i kampen kom, da Brøndby fandt mellemrummet i FCKs organisation. Chancerne blev skabt, men enten blev der ikke leveret kvalitet i afslutningerne eller også stod hjemmeholdets svenske keeper, Kalle Johnson, i vejen. Og når man ikke scorer på sine egne chancer, så koster selv små sprækker i defensiven. Foto: Teis Markfoged Brøndby lagde fra land i den nu sædvanlige 3-5-2. Største ændring var Larsson inde som højre wingback, mens resten af holdet var de typiske startere fra de seneste kampe, udover at Mukhtar ligeledes var foretrukket som 10'er igen. FC København har en meget klar game plan. Deres 4-4-2 er glasklar, bolden cirkuleres fra stopperne op centralt og derfra vil man rigtig gerne skabe overtal på kanterne med overlappende backs og fløje der trækker ind i banen. En strategi der, HVIS man evner at vende spillet hurtigt nok inde centralt, er potentielt dødbringende for et hold i en 3-5-2, hvor man kun har wingbacken til at forsvare på kanten. Største overraskelse var nok valget af Daramy som startende kant i højresiden, mens man centralt har en stærk duo i defensivt stærke Zeca og så Rasmus Falk, som er utrolig dygtig til at vende i små rum og flytte spillet modsat. Sat op over for hinanden er ovenstående grafik et ganske godt billede på hvilke to taktiske opsætninger der stod over for hinanden. FCK ville rigtig gerne skærme spillet over til en side i opspillet for Brøndby (læg mærke til den skrå linje, hvor N'Doye bestemmer at man skal påbegynde presset og lægge det således, at når Rosted modtager bolden, så lukker N'Doye af for at vende spillet centralt over midten, for på den måde at "tvinge" Brøndby til at fastholde opspillet i en side). Med Mukhtar på banen havde Brøndby en spiller, som rigtig gerne vil søge og okkupere mellemrummene. Udfordringen mod FCK bestod i at deres to bagerste kæder stod tæt og gjorde selvsamme mellemrum meget kompakt. Det gjorde allerede tidligt i kampen Mukhtars arbejdsbetingelser svære, og den vævre tysker evnede ikke at skabe pladsen selv og fremstod for ofte anonym og uden nok indflydelse på spillet. Bedst illustreret ved de positioner Mukhtar modtog sine afleveringer i - der var simpelthen ikke plads til ham. En tidlig advarsel & en høj preslinje Når FCK blev farlige i kampen skete det oftest efter opspil i højresiden over midten, hvorefter Victor Fischer kom løbende ind i banen og afsluttede. I sidste ende også det der gav to mål. Og Brøndby BLEV advaret tidligt i kampen.   Det lykkedes et par gange tidligt i kampen for FCK at overbefolke Brøndbys venstre side- og halvrum (se grafikken ovenfor), og tvinge Brøndby-midtbanen udi at blive skævvredet, hvorefter bolden blev spillet over midten til Fischer der trak ind i banen og afsluttede. Meget sigende stod Fischer også for 5 af FCKs i alt 11 afslutninger i kampen. Derfor desto mere frustrerende at begge af hjemmeholdets mål kom efter den opskrift.   FCK mødte Brøndby med en høj preslinje, og stod til tider nærmest i en 4-3-3 i presset, hvor Falks rolle var at trække op i midten og lure på at ligge presset i samme sekund bolden blev spillet kort ud fra Schwäbe. Brøndby tog tydeligvis konsekvensen af den høje preslinje, og spillede ganske enkelt bolden op fra forsvaret langt mere sjældent end normalt. Spillet blev langt mere direkte. Bedst illustreret ved at man hidtil i sæsonen i snit har haft 196.8 afleveringer på tværs af banen pr. kamp, men mod FCK blot havde 96. Ligesom man hidtil i sæsonen har haft i snit 4.69 afleveringer pr. boldbesiddelse, mens Brøndby mod FCK var nede på 3.3 aflevering pr. boldbesiddelse. Det er en udbredt misforståelse, at står man lavt, så kan man ikke presse aggressivt. I bund og grund kan man presse aggressivt og stå lavt såvel som højt i banen. Mod FCK gav det god mening for Brøndby at opretholde en lavere preslinje for ikke at eksponere kanterne, hvor FCK gerne vil lave overtal. Det betød også, at FCK blev trukket frem på banen, hvorefter Brøndby fik chancen for at spille på omstillinger. 4 omstillinger lykkedes mod FCK. En svær kamp for Mukhtar & mulige forbedringer på midtbanen Mukhtar havde svært ved at finde mellemrummet (som bekendt blev gjort rigtig lille af kort afstand mellem FCKs kæder). Og derudover var der i perioder af kampen hvor Mukhtar var for passiv. Defensivt har Mukhtar altid arbejdet stenhårdt. Men mod FCK var der sekvenser, hvor hans passivitet kostede i den defensive organisation. På grafikken ovenfor ses et opspil, hvor Falk tager et løb forinden, men Mukhtar undlod at følge med, det giver mulighed for Varela at spille bolden retur til Falk, som vender spillet til Zeca på midten, som igen åbner for at vende spillet over til det skraverede område og en potentiel 2:1 situation på FCKs venstrekant. Brøndby leverede generelt en god præstation i Parken. FCK blev, qua den lavere preslinje, afholdt fra at komme igennem til så meget. Men der hvor der er plads til forbedringer er i opspillet. For i opspillet manglede der for ofte en af midtbanespillerne der trak dybt og gav en vinkel til stopperne i opspillet. Ovenfor ses hvordan Rosted modtager bolden, men han mangler muligheder centralt. Frem for at have en opspilstrekant ender han med at blive cuttet ned til halvanden mulige modtagere for bolden, og den mest oplagte er en lang aflevering frem i banen. Ovenfor havde Jung bolden, læg mærke til den fuldstændige mangel på Brøndbyspillere centralt i banen. Reelt har Jung kun Rosted at aflevere til. Præcis som FCK gerne vil have det, da en aflevering hertil ikke udgør en offensiv trussel for deres organisering i defensiven. Med Mukhtar på banen havde Brøndby en spiller der foretrækker mellemrummet, Kaiser vil gerne løbe gennem kæderne, hvilket efterlader Frendrup som ene mand dybt i banen. Oplagt også derfor at Lasse Vigen kom ind for Mukhtar, for at få en spillere der kunne modtage bolden dybere på banen og drive den fremad. For som vist ovenfor, så truer Brøndby i denne situation blot dybt, men mangler korte trusler til at komme gennem kæderne hos FCK. For da Rosted får bolden fra Jung er der et læringspunkt til Frendrup i det opbyggende spil. Hvis han positionerer sig som anvist kan Rosted få en mulighed mere, og Daramy er tvunget til at åbne op på ydersiden (til Jung) eller centralt (til den position Frendrup skulle have taget). Blandet godt & skidt Brøndbys åbningsmål kom efter Rosted går højt i banen og tager en duel, vinder bolden og fører den videre frem til Wilczek. Generelt i kampen havde Wilczek et udgangspunkt, hvor han trak lidt ned i banen for at modtage bolden, og lod Hedlund tage den forreste position. Tanken bagved kan have været, at man gerne i trænerteamet ville have Wilczek til at udnytte sin fysik og modtage bolden, for så at få Hedlund ud at løbe i halvrummet mellem back og stopper i FCKs defensiv. Et kig på den gennemsnitlige positionering blandt Brøndbyspillerne afslører også, at Hedlunds udgangsposition oftest var forrest, mens Wilczek lå dybere i banen. Ligesom det også viser, hvordan Mukhtar havde svært ved at finde rum at arbejde i.   Efter at have modtaget bolden fra Rosted (som leverer den flot videre til Wilczek) får polakken lagt den netop ned i rummet mellem stopper og back. Den ros Mukhtar skal have for kampen er i forbindelse med Brøndbys scoring. For han løber fint med i feltet, og tager netop et løb i det centrale rum, hvor han tvinger Nelsson til at skulle forholde sig til ham. Det åbner op for Wilczek kan løbe i ryggen på ham og komme foran Bengtsson. Det var ikke Zorniger'sk konstant boldjagt, men inden der er for mange der skyder Niels Frederiksen i skoen at man ikke presser, så sker det stadig højt og hidsigt, når muligheder er der. Mod FCK var Johan Larsson god til at komme med frem og lægge pres højt i banen.Grafikken ovenfor viser et godt eksempel herpå. Larsson ligger pres på boldholderen, og det åbner op for at Hedlund kan fortsætte presset op på keeperen der modtager bolden fra Bengtsson (som qua de to svenskeres pres får lukket ned for Fischer & Nelsson, som er de to nærmeste og oplagte afspilsmuligheder). På falderebet af analysen skal det nævnes, at de gange, hvor Brøndby kom ind og spillede i mellemrummet i FCKs organisation, blev det også farligt. I overvejende grad savnede jeg at det skete mere, så man ikke kun spillede på omstillinger og direkte angreb. Ovenfor er det Frendrup der sætter spillet op bagfra, og finder Tibbling i mellemrummet. Det er løb som disse, hvor Tibbling trækker ud til siden og så derpå løber centralt, der er med til at åbne op for en stram defensiv organisation som FCKs. Fischer blev aldrig lukket ned Brøndby var pragmatiske i Parken mod FCK. Man udførte en lavere preslinje, gjorde det svært for FCK i overvejende grad at komme over kanterne (da der ikke var noget bagrum at løbe overlap i for backerne) og forsøgte at angribe FCK med direkte spil. Der manglende en variation i opspillet, som netop til tider blev meget endimensionelt på det direkte spil. I opspillet manglede der vinkler at flytte bolden frem ad banen i, hvilket gjorde opspillet fra bagkæden lidt låst. Defensivt måtte en af de centrale midtbanespillere gerne have beholdt en mere centralt position og beskyttet området lige foran forsvaret (mellemrummet) og inden midtbanen. FCK var kyniske og straffede Brøndby for den plads de i momenter gav her. Viktor Fischer havde i kampen 5 afslutninger (knap 50% af FCKs totale antal i hele kampen!) - i de seneste 10 kampe før derbyopgøret havde han i snit haft UNDER 1.0 afslutning pr. kamp. Det fortæller lidt om den plads Brøndby var dårlige til at lukke ned for. For et nærmere kig på Fischers afslutningspositioner viser også med klar tydelighed, hvordan venstrekanten trækker ind i banen og afslutter i halvrummet. Der må man bare tage hatten af for en spiller der, trods en halvsløj sæson hidtil, viser evnerne og på 4 / 5 forsøg rammer målrammen med to mål til følge. Ham fik Brøndby bare aldrig lukket ned for. Kommer også igen til udtryk med et kig på den gennemsnitlige positionering for FCK-spillerne i kampen. Her lå Fischer i langt overvejende grad inde i halvrummet, mens bredden (som også normalt i FCKs spilkoncept) primært bliver udgjort af backerne, i dette tilfælde Bengtsson. Konklusion FCK scorede flest mål, ergo fortjente de sejren. At konkludere alt andet er nonsens. Men det Brøndby KAN tage med fra kampen var, at man lykkedes med at skabe en klar overvægt af chancer. Statistisk set burde Brøndby have scoret flere mål. Groft sagt var det stolpe ud, i stedet for stolpe ind i den kamp. Dernæst må man bare acceptere, at er der en åbning til en spiller med Fischers kvaliteter, så koster det rigtig hurtigt i det samlede regnskab. Det der er værd at tage med er en solid målmandspræstation fra Schwäbe! Rigtig pæne redninger krydret med at han faktisk flere gange (når nødvendigt) kom ud og forsvarede sit felt i luftspillet. For første gang efter hans hjemkomst var der egentlig også en solid præstation fra Johan Larsson, ligesom Frendrup fortjener stor ros for sit erobrings- og duelspil. Han fortjener sin startplads i øjeblikket. At Brøndby stod tilbage uden point kan de takke sig selv for, hvilket er at foretrække, fremfor at være udspillet af modstanderen. Med mere kvalitet - og en dårligere keeperpræstation af Kalle Johnson - i afslutningerne havde der været potentiale for mere udbytte fra den kamp.