Analyse: Kritisabelt forsvarsspil i Vejle

Det blev til et hattrick af uafgjorte kampe, da Brøndby i søndags spillede 2-2 på udebane mod Vejle. Kampen i Nørreskoven bød simpelthen på en defensiv struktur af sjældent set lav kvalitet hos Brøndby, hvor det for gæsterne simpelthen stod hakket i granit, at man ikke sådan lige fjerner Andreas Maxsøs lederskab fra ligningen uden det koster. En corona isolation til Radosevic bød også på et fravær til en af sæsonens hidtil bedste spillere, hvilket også kom til udtryk på banen. 3point.dk har smidt bånd i maskinen, set kampen igennem og bringer her analysen af præstationen.

Kasper Pedersbæk6. aug. 2021

Vejle lagde fra kampens begyndelse ud i en 4-3-3. To duelstærke stoppere, hver med styrke i hovedspillet og stærke i de fysiske dueller. Backerne med angrebsvilje, mens det var Ezatolahis rolle at agere bolværk på midtbanen, og Mucollis samt Schoops rolle at binde spillet sammen med de inadgående sideangribere.

For Brøndby var det et naturligt valg til kontinuiteten i form af den 3-5-2 / 5-3-2 som langt de fleste har lært at forbinde Brøndby med. Forsvaret var igen - efter sommerens afgange og Maxsøs træden vande midt i en mulig transfer - stykket sammen som man spiser rester fra foregående dags aftensmad. Børkeeiet som højre yderstopper, Rosted i midten og med Skipper til venstre. Backerne i form af Gammelby (i corona ramte Bruus\\\\\\\\\\\\\\\' fravær) og Mensah skulle sørge for bredden i angrebsspillet, mens det var Frendrups rolle at agere bølgebryder på midtbanen (i Rados fravær), mens Slimane var placeret som den ene 8er og lidt overraskende for mange Hedlund som den anden 8er, den af de to 8ere med mest frihed til at gå højt i banen. På toppen Uhre og Pavlovic.

Den åbenlyse akillesæl i opspillet

Der var to facetter af opspillet som havde gedigne mangler søndag mod Vejle. Den ene del var det naturlige afsavn af Josip Radosevic. Kroaten har været inde i en rivende udvikling, og har, udover rollen som patruljerende 6er, også udviklet sig til en dygtig igangsætter af angreb med sine gennembrudsafleveringer over længere distancer. Mod Vejle formåede Frendrup slet ikke at løfte den del af arven. Det blev blot til en progressiv aflevering for Frendrup (defineret ved en aflevering over enten 30 meter, hvis start er på egen og modtager er på egen halvdel, 15 meter hvis start er på egen halvdel og modtager på modstander halvdel eller 10 meter, hvis start og slut punkt er på modstanderens halvdel). Det samme gjorde sig gældende for Slimane. Tilsammen mønstrede de kun 2 progressive afleveringer i kampen. Og det blev ikke bedre på gennembrudsafleveringer - altså afleveringer gennem modstanderens kæder. For her ramte de to unge spillere nul vellykkede tilsammen.

1628245626-export(26).png

Så uden Radosevic steg udfordringen i opspillet fra det punkt opspillet allerede var udfordret i forvejen. For efter afgangen af specielt Jung, og nu også uden Maxsø, så er der ganske enkelt nogle huller i opspillet. For Vejle valgte ganske klogt at presse Skipper udefra og ind i banen - ulempen ved en højrebenet stopper til venstre. Vejle kunne, ved at presse på denne måde, lukke vinklerne for Skipper i opspillet (Skippers vinkler illustreret ved den markerede sorte trekant) samtidig med at man lod Faghir falde ned og lukke Frendrup som modtager på en pasning skråt frem i banen, så endte den primære modtager fra Skippers afleveringer med rigtig ofte at være Rosted (18 gange) i en ufarlig situation, hvorfra Brøndby ikke rigtig kunne udvikle spillet.

En stor del af det opbyggende ansvar i opspillet endte derfor for fødderne af Tobias Børkeeiet, som pasningsmæssigt viser nogle rigtig fine evner, og var den eneste spiller mod Vejle med mere end 9 lange afleveringer (19 i alt). Generelt havde Børkeeiet en stærk pasningskamp. Med 17 progressive afleveringer var han den spiller i blågult som udviklede spillet mest. Et kig på nordmandens afleveringer nedenfor viser, hvordan han udmærket får distribueret bolden succesfuldt rundt på banen.

1628247824-børke-CB-aug21-passings.jpg

Når det lykkedes kom det fra wingbackerne og Hedlund

Isoleret set spillede wingbackerne Kevin Mensah og Jens Martin Gammelby en fornuftig kamp. For det var rigtig ofte herfra at det offensiv produkt fra Brøndbys side havde sin oprindelse. En ting Niels Frederiksen har efterlyst fra sine wingbacker er deres tilstedeværelse i feltet.

1628245632-export(28).png

Ovenfor et eksempel på Mensah der kommer til gennembrud, og der så er fire Brøndbyspillere i feltet - herunder netop den modsatte wingback, Gammelby, med indløb i feltet. Generelt kom Brøndbys wingbacker med et produkt på 8 indlæg tilsammen fint med som offensive muligheder i bredden - en ting der helt sikkert er noteret på plussiden fra kampen.

En ting fra plussiden var i øvrigt helt sikkert Simon Hedlunds præstation som midtbanespiller. Det bekom den svenske raket rigtig vel at komme i andenbølgen, og tage løbene gennem kæderne. Nedenfor et glimrende eksempel på hvordan Hedlund tager en sprint over en halv bane, og udnytter at Uhre og Pavlovic har trukket Vejles stoppere bredt og åbnet en kanal ned gennem midten. Stor ros til den arbejdsomme svenske for sin indsats som 8er!

1628245630-export(27).png

Offensivt ændrede dynamikken sig også markant med indskiftningen af Christian Cappis. Amerikaneren har løbekapaciteten til at bryde kæderne og løbe vertikalt i banen kombineret med hans fremragende pasningsfod. Skiftet til 4-3-3 fra Brøndbys side af et plaster på den defensive blødning, og samtidig en mulighed for at angribe breddere i banen.

Kritisabelt forsvarsspil

Ros er der til gengæld intet af til den indsats bagkæden leverede ved begge Vejles mål - og generelt havde store udfordringer med i kampen. Først kan vi tage udligningen til 1-1 som eksempel. Yamga slår indlægget - og modsat i sidste sæson under Maxsøs ledelse, hvor Brøndby var super dygtige til at forsvare indlæggene ved at lukke alle tænkelige rum ned i feltet - så er der en total mangel på opdækning. Absolut ingen spillere er positioneret tæt på brugbart. Gammelby og Børkeeiet har efter en situation modsat (18 sekunder tidligere!!) aldrig fået byttet retur, Rosted kigger bold og ikke mand og generelt bliver Mads Hermansen efterladt prisgivet på det indlæg.

1628245634-export(30).png

Det var nøjagtig den samme sang ved Vejles anden scoring (se grafikken nedenfor). Igen bliver feltet forsvaret horribelt. Det er ikke for at hænge nogen ud, men det er altså i situationer som disse, hvor det er glasklart at se Børkeeiet ikke er skolet stopper (endnu).

1628245635-export(32).png

Nu skal Brøndbys unge nordmand bestemt ikke hænges ud som synderen. For det er generelt justeringen og styringen i bagkæden der halter. Der er dårlig positionering, og i en kamp, hvor Rado så også er fraværende, så var det en kamp, hvor Brøndby beskyttede sit mål helt utrolig dårligt in mente den høje standard man generelt har udvist gennem de seneste 18 måneder.

1628245628-export(25).png

Et kig på grafikken ovenfor afslører, hvordan bagkæden er uafstemt (en naturlig konsekvens af de afgange der har været), og åbner rum mellem Rosted og Skipper - og hvordan alle tre på midtbanen lader sig trække ud i siden og komplet efterlader det centrale rum til Vejle. Der manglede lederskab hos Brøndby mod Vejle, der manglede en styring i den defensive organisation. For det var ikke manglen på egne chancer der gjorde Brøndby tabte point, det var en manglende evne til at forsvare eget mål der kostede dyrt. Markeret med sort er den ideelle placering som bagkæden skulle have i situationen kontra den faktiske markeret med gult.

Vejle kom ganske enkelt til for mange og for farlige chancer inde i feltet. Et kig på TAPINs expected goals visualisering fra kampen viser også, hvordan Vejle i den grad kan være tilfreds med deres offensive produkt fra kampen.

Simulering af kampen

Hvis vi tager et kig på kampens expected goals kan vi få et fingerpeg om, hvordan Brøndby (og Vejle) præsterede. Det er værd at holde sig for øje, at expected goals ikke en sandhed for hvem der BURDE eller SKULLE have vundet en kamp, men et redskab til at analysere hvem der havde MULIGHEDERNE for at kunne have bragt mere med sig hjem af point.

En analyse af afslutningerne fortæller os at Brøndby havde 2.61 xG på 15 afslutninger, mens hjemmeholdet fra Vejle ramte 2.25 xG på 18 afslutninger. Bryder vi alle afslutningerne ned, og matematisk simulerer kampen til at blive spillet 100.000 gange med de eksakt samme chancer, så tilfalder resultatmulighederne sig ud således:

Altså vil Brøndby i knap 50% af kampene ende med en sejr, 20% med en uafgjort og Vejle med en sejr i knap 30%. Det bekræfter altså vores faktiske analyse af kampen, hvor en pointe var Vejle der skabte rigtig pænt med chancer, og formåede at få sat deres offensive folk i scene i situationer, hvor deres komptencer kunne udfolde sig bedst mulig.

Men for at forstå hvorfor det lige ramte DEN kamp der kun gav 1 point til Brøndby, så lad os kigge på hvor stor sandsynligheden i de førnævnte 100.000 kampe var for hvor mange mål de to hold scorer (grafikken nedenfor):

Uafgjort var den statistisk set mest sandsynlige udgang på kampen. Ingen af holdene formåede i tilstrækkelig grad at afholde deres modpart fra chancer, og sandsynligheden for de to hold scorede lige mange mål var langt henad vejen ganske tæt.

Konklusion - forsvarsspil var en by i Rusland

Forsvarsspillet er en by i Rusland. Nærmere bestemt den by Andreas Maxsø tager til. For uden ham har Brøndby i den grad manglet styring og kvalitet i defensiven. Mod Vejle blev det for alvor udstillet, hvor hjemmeholdet på fornem vis udstillede de mangler der var i den blågule defensiv, hvor hjemmeholdet fandt de åbne rum og løb i ryggen på gæsternes forsvarsspillere.

Omvendt fungerede offensiven rigtig pænt, der blev skabt en ganske tilfredsstillende antal kvalitetschancer, og to blev også konverret til mål.

De to point blev tabt qua en dårlig defensiv indsats.

Analyse: Kritisabelt forsvarsspil i Vejle

Mest kommenterede nyheder