Analyse: Kindhest mod Viborg

Brøndby fik en rigtig træls start på slutspillet, da holdet på hjemmebane blev sat til vægs af gæsterne fra Viborg FF, der rendte fra Vestegnen med en sejr på 3-0 i bagagen.

Nyt under solen

Der var lavet nogle åbenlyse rokeringer i startopstillingen mod Viborg. Jesper Sørensen havde sat Riveros på bænken efter en lang landsholdsrejse til Sydamerika i ugens løb, hvilket afstedkom Daniel Wass gik fra højre til venstre back, mens Sebulonsen blev sat ind på højrebacken. Centralt var det Winther og Alves.

Længere fremme på banen var der også sket en række forskydninger, Simon Hedlund tog plads på bænken, mens Kvistgaarden tog plads på venstresiden (med Wass der forventes at skulle gå ind i banen gav det mening at holde en bred wing fremme i samme side), skubbede Vallys ind centralt og Evjen ud til højre.

På midten var det duoen Joe Bell og Mathias Greve, der skulle dække den bagerste midtbane, og binde spillet sammen.

En nordmand i fremdrift

Indledningsvist buldrede Brøndby på, og meget gik over højresiden med Sebulonsen som drivkraft. Nordmanden åbnede siderummet, og truede konstant bredt mod Viborg - og det lykkedes også for Brøndby at komme igennem til blandt andre Omoijuanfo efter angreb gennem højresiden.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Viborg er på hælene i denne fase af kampen, hvor Brøndby kommer på bagsiden af gæsternes to 8ere på midtbanen.

En god periode

Første scoring kommer på bagkant af et langt indkast i feltet. Clearingen bliver samlet op af en Viborg-spiller, som fra lang afstand scorer i en situation, hvor Hermansen ikke ser optimal ud.

I den efterfølgende periode er det stadig Brøndby, som langt hen ad vejen er bedst, dominerer på bolden og trykker gæster tilbage på banen.

Centralt lykkedes Brøndby anført af Bell og Greve med at køre et hurtigt flow i opspillet, Evjen finder rummet bag Viborgs ene 8er og Sebulonsen kommer på ydersiden.

Hvem, hvad, Wass

Viborg blev bedre som første halvleg gik, og modsat gik gassen langsomt af Brøndby-ballonen. De blågule fik sværere ved at spille sig igennem centralt, Viborg klemte sammen og gjorde deres organisation kompakt, og overlod pladsen på siderne til Brøndby.

Det taktiske valg med at trække Wass ud på backen endte mest af alt med at blive en akilleshæl for Brøndby, for trods tanken givetvis var at lade backen gå ind i banen og understøtte midtbanen blev det aldrig en succes. Viborg var dygtige til at overbefolke banen centralt, og tvinge Wass ud i siderummet i en rolle der aldrig for alvor var en succes.

Ofrede siderummet

Viborgs taktiske greb var at lade deres fronttrio stå utrolig smalt samtidig med deres to 8ere skubbede aggressivt frem og lukkede kanaler op til halvrummene. Det gjorde det svært for stopperne, og den af Bell og Greve der gik dybt for at tage imod bolden, at ramme en opspilsstation på bagsiden af de grønblusedes pres. Og det der kom forbi blev samlet op af Jeppe Grønning, den bagerste af Viborgs midtbanespillere.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Brøndby blev for langsomme i tanke og handling, for mange berøringer, for mange afleveringer, hvilket gav Viborg tid til at sideforskyde så kraftigt, så de derfra ikke fik for store udfordringer med at kvæle Brøndbys opspil. 

Det krævede mere fra bagkæden samt de to dybe 6ere, Bell tøvede på bolden, Greve løb i blindgyder og Brøndby manglede i virkeligheden alternativet til at spille kort op gennem midten af banen. Sebulonsen udgjorde alternativet mod højre, men tilvalget af Wass på venstre back gjorde der manglede bredden mod venstre, når Kvistgaarden så samtidig søgte indløb i feltet så ofte.

Vallys mellem to stole

Fra en hidtidig rolle på venstrekanten var Vallys flyttet ind centralt, hvilket ikke var en succes. Den offensive profil kom alt for sjældent på bolden, det blik han normalt har for at læse spillet og løbe ind i et rum på et rigtigt timede tidspunkt var alt for sjældent i spil, kun sporadisk poppede han frem til overfladen.

Især efter pausen droppede Vallys dybere og dybere ned i opspilsfasen for at hjælpe til med overgangsspillet.. Det fjernede ham bare fra det højere udgangspunkt, når han også søgte bolden så tidligt i opspillet. 

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Vallys skal på bolden i den afsluttende fase, men mod Viborg haltede det for meget for Brøndby med at bringe bolden op fra bagkæden i anden halvleg. Om det var frustration over ikke at komme nok på bolden højt i banen der fik ham til at søge ned er et gæt, men det fordrede ikke noget positivt for Brøndby.

Restforsvar var en by i Rusland

Det helt store problem for Brøndby kampen igennem var restforsvaret. Det var decideret håbløst, uanset hvem der befolkede de to 6er pladser. Viborg blev efterladt med uhørt store åbne zoner at angribe, og Brøndby kludrede rundt.

Indledningsvist var det Bell og Greve der ikke fik afstemt deres indbyrdes positioner, og flere gange blev fanget på bagkant. Helt bizart var det i første halvleg, hvor Alves pludselig befandt sig udnummereret en mod to Viborgspillere. Hverken restforsvar eller genpres synes afstemt mod Viborg, og kan under ingen omstændigheder være noget Jesper Sørensen var tilfreds med.

Dødbolde

En ting skriger til himlen. Dødbolde. Brøndby forsvarede sig mod Viborg alt for dårligt på defensive dødbolde. En gennemgående ting var opsamling af clearinger på det første indlæg, her fik gæsterne for nemt spil i zone 14 (området netop foran feltet). Det var blandt andet fra dette område at åbningsscoringen blev sat ind.

Mål nummer to kom også efter en dødbold, hvor Viborg på et hjørnespark kører et setup med en klynge på 4 mand omkring straffesparkspletten. De 3 bliver markeret, mens Wass afventer længere inde mod det lille felt. Viborg faker et løb mod forreste stolpe, screener nogle af Brøndbys spillere, mens Westergaard bliver ikke samlet op af Wass og kan relativt upresset gå på bolden.

Mål nummer tre kommer efter et indlæg, hvor Paulinho og Mads Søndergaard laver et krydsløb, og fanger Alves og Sebulonsen på mellemhånd, Paulinho overspringer Sebulonsen og header bolden ind.

Viborg skabte ikke en syndflod af store chancer, men var dog stadig det klart bedst spillende hold. De kom til Brøndby Stadion med en plan der blev eksekveret med succes i en stor del af kampen. Gæsterne kapitaliserede især på dødbolde. Spillemæssigt haltede Brøndby i for mange facetter af spillet, og havde ikke megen succes på egne offensive dødbolde. Chancemæssigt vurderet var det ikke en high score kamp. Men en kamp hvor dødbolde blev altafgørende.