3POINT
Nyheder17. sep. 2020

Analyse: Kampen med de to ansigter

Man kan tale om to halvlege med vidt forskelligt udtryk fra Brøndbys side af. Første halvleg blev for passiv, og det galt i begge ender af banen. FCN fik strukket Brøndby ud og de sædvanlige styrker i den typiske 3-5-2 udeblev. Men efter en taktisk justering i pausen satte Niels Frederiksens mandskab sig tungt på anden halvleg, og moste FCN retur mod kommunegrænsen til FCN med tre fortjente point til følge.

3point person
Kasper Pedersbæk17. sep. 2020

Brøndby lagde fra land i det der er den efterhånden typiske 3-5-2, hvor man til dagens kamp måtte undvære Rosted, hvorfor Hermannsson var starten i højre side i bagkæden, mens Rosted var flyttet ind som den centrale styrmand. På wingbackerne fik Bjur chancen i venstre, mens kometen Bruus startede nok en gang til højre. På midtbanen var det værd at bemærke Frendrup var foretrukket som den startende 6’er, men at NF havde valgt to mere ens 8’ere i form af Slimane & Vigen, hvor tanken kan have været, at NF gerne så de to 8’ere finde høje positioner i halvrummene for at agere opspilsstationer og støtte wingbackerne i offensiven. På toppen var det Hedlund & Uhre der startede.

FCNs taktiske fleksibilitet ramte Brøndby
FCNs udgangspunkt hed på papiret 4-3-3, men på banen var det sat markant anderledes op, hvis vi tog en kig på de spillertyper der var placeret i systemet. Hvilket kan bringe mig retur til en gammel kæphest – en numerisk taktik er ikke mere eller mindre offensiv end de typer af spillere man benytter. 


I bagkæden spillede FCN med (fra højre) Frese, Kian Hansen, Yttergaard & så Mesik, som ellers er stopper, som venstreback. På midtbanen var det Jacob Christensen som den dybe 6’er med Kofod & Diomande som 8’ere, og oppe foran med Kamaldeen til venstre, Rygaard i midten & Atanga ude til højre.


Kasper Pedersen

Nanna Møller Karlsen © All rights reserved

For tager vi et kig på grafikken ovenfor så illustreres en del af de udfordringer Brøndby led under i første halvleg. Det interessante var nemlig, at Rygaard som falsk 9’er forsvandt fra det normale ”angriberområde” og positionerede sig markant dybere nede i banen (som det også er markeret på grafikken) og kom på linje med Diomande & Kofod. I første instans ”manglede” Brøndbys stoppere ofte en direkte modstander at markere. For den modstander trak enten dybt i banen, eller for de to kantangriberes vedkommende meget bredt i banen og ud bag ved wingbackerne (hvor FCN gerne ville sætte skabelonangreb op med bolde ind centralt og så diagonaler i dybden bag Brøndbys wingbacker).


Det gav samtidig også FCN et overtal på midtbanen, for med Jacob Christensen lige bag ved den til midtbanen droppende Rygaard havde FCN så 4 centrale midtbanespillere. FCN fik flere gange lokket enten en af Brøndbys 8’ere frem i pres eller en af wingbackerne, og når det skete - med præstationen for Brøndbys pres i første halvleg in mente – så var det en ukoordineret enkeltmandsaktion, hvor man blev overspillet, hvilket betød at specielt Frendrup havde sit hyr med at beskytte området centralt i banen, da han var overmatchet i antal.

Sidst men ikke mindst kan man diskutere FCNs afventende backer, som havde et markant lavere udgangspunkt end man ellers har set hos FCN. For Brøndbys wingbacker fik aldrig skubbet så langt frem, så man kunne ligge et ordentligt pres (på FCNs tilsvarende backer). Man kan både kalde det en taktisk genistreg af Flemming Pedersen og at man omvendt hos Brøndby ikke får tingene justeret og skubbet wingbackerne højere op i banen. To sider af samme mønt.


Kasper Pedersbæk

Nanna Møller Karlsen © All rights reserved

For endimensionelt angrebsspil
I første halvleg blev angrebsspillet for ofte for endimensionelt for Brøndbys vedkommende. FCN forsvarede godt ved at klemme holdet centralt i banen med mange folk i det centrale rum (samtidig med at Rygaard droppede ned og ødelagde specielt Frendrups bidrag til opbygningsspillet.

Kasper Pedersbæk

Nanna Møller Karlsen © All rights reserved

Det betød at Rosted så meget mere til bolden, hvilket han dog løste ganske flot med flere flotte afleveringer op i banen. Men det løste dog ikke den helt generelle udfordring for Brøndby i første halvleg. Angrebsspillet kom næsten kun efter pasninger af Hermannsson (som dog lagde dem flot) i dybden mellem Yttergaard & Mesik til Uhre eller Hedlund. Men når man passerer 32 minutter før den første afslutning på mål kommer, så har det ikke fungeret optimalt.

Af positive elementer skal nævnes, at Brøndby trods alt skabte nogle få muligheder, hvoraf Vigens springer i øjnene som en der lige så godt kunne have givet et mål.

FCNs skabelon kasse
In mente FCNs dødboldsscoring, hvor flere i Brøndby ikke kan sige sig fri fra at bære et ansvar, så kom Brøndby bagud med yderligere en scoring, da FCN lavede en – hvis vi lægger følelserne til side – smuk scoring. For scoringen kommer efter et scenarie, hvor FCN holder på bolden, kører den fra den ene side til den anden og retur, før man kører den ind over midten.


Kasper Pedersbæk

Nanna Møller Karlsen © All rights reserved

På grafikken foroven kan det ses, hvordan Rygaard, som ellers er spids angriber, er faldet helt ud til højre i banen. Mens Atanga har lokket Bjur med ind i banen, og, her er det det begynder at blive tydeligt det er et skabelonangreb sat op af FCN, Kofod er skubbet højt frem i forreste linje, så har Kamaldeen i ”ly” af positioneringerne centralt, trukket helt ud bredt og løber i ryggen på Bruus i selvsamme øjeblik som Jacob Christensen afleverer bolden ind til Diomande centralt i banen. Diomange laver så en dræberaflevering i dybden, Bruus når aldrig at opfange hvad der sker bag ham SAMTIDIG med at Rygaard HAR startet sit løb i ryggen på Bjur (og den yderste 8’er på Brøndbys midtbane). Kamaldeeen afleverer bolden i et fint cutback og Rygaard laver en teknisk flot afslutning. Her må man bare anerkende høj klasse fra FCN.

Meget mere aggressivitet & en højere preslinje
Hvad første halvleg var i for passivt presspil blev anden halvleg det stik modsatte. NF skiftede Lindstrøm ind for Slimane i hvad jeg vil kategorisere som et offer på det taktiske alter, og spillede en form for 3-4-3 med Lindstrøm som supplement til Hedlund & Uhre i frontkæden, mens Vigen & Frendrup var alene om ansvaret som 8’ere centralt på midtbanen og stadig med Bjur & Bruus som wingbacker. Og det lykkedes. For NF fik skubbet wingbackerne markant højere op i presset, ligesom Brøndby nu oftest lå med 3 mand i forreste preslinje.


Kasper Pedersen

Nanna Møller Karlsen © All rights reserved

På grafikken overfor et glimrende eksempel på, hvordan Brøndby fik flyttet preslinjen højere i banen, hvilket stressede FCNs opspil. Kofod modtager bolden fejlvendt, og allerede i det øjeblik bolden er på vej mod den fejlvendte Kofod er Brøndbys midtbanekæde fremme i presset, mens Uhre lukker muligheden bagtil centralt i banen, mens Lindstrøm og Hedlund lukker til siderne. Fremragende kollektivt presspil!

Flere mand på forreste linje blev en mundfuld for FCN
Offensivt lykkedes Brøndby meget bedre i anden halvleg med at skubbe wingbackerne frem i banen i opspillet. Grafikken nedenfor illustrerer fint de ændringer der var i opspillet i anden halvleg. Trioen bagtil var intakt, men Brøndby trak de to 8’ere dybere i banen, og skubbede i stedet wingbackerne højt, mens de to kantangribere droppede ned på skift i mellemrummet. Det gjorde at FCN skulle forholde sig til mange trusler på forreste linje.


Kasper Pedersbæk

Nanna Møller Karlsen © All rights reserved

En anden markant forskel i offensiven er afviklingen af indlæg, hvilket skabte en del farlige situationer for Brøndby. Bruus leverede nogle fremragende tidlige indlæg, og med skiftet til 3-4-3 blev det sværere for FCN at forsvare sig. Eksemplet nedenfor er glimrende – Bruus har bolden på højrekanten, og centralt finter Uhre et løb mod forreste stolpe, men krydser undervejs ruten med Lindstrøm der i stedet tager forreste stolpe. Der hvor det bliver sværere at forsvare mod er, når der også kommer en tredje angriber i feltet (Hedlund). En markant styrkelse af de offensive muligheder for Brøndby med det udtryk i 3-4-3 man så.


Kasper Pedersbæk

Nanna Møller Karlsen © All rights reserved

Det bedste eksempel på offensivt et udtryk Brøndby viste på banen i anden halvleg er sekunder før scoringen til 2-2. Nedenfor på grafikken er et fint eksempel på den styrke 3-4-3 repræsenterer i offensiven for Brøndby, og også at man lykkedes med det.


Kasper Pedersen

Nanna Møller Karlsen © All rights reserved

Brøndby har indløb fra ikke mindre end 4 spillere, og Frendrup, som bliver kastet ud som venstre wingback i manglen på andre spillere, løser den opgave til UG. Han kommer nemlig også med i feltet, og indlægget fra Bruus ender i en duel mellem Frendrup og Frese, hvor Frendrup erobrer bolden og Vigen efterfølgende får afsluttet og udligner på en teknisk flot afslutning. Hvis FCN skal have ros for deres scoring til 0-2 i første halvleg, så skal Brøndby tilsvarende have lige så meget ros for scoringen til 2-2. Et smukt opspil og med flere aggressive løb i boksen.

Konklusion: En kamp som den romerske gud Janus
Man kan adskille kampen i to markant forskellige dele. Som den romerske gud Janus havde kampen to ansigter for Brøndby. En første halvleg, hvor man lod sig lokke frem på banen af et FCN hold med fokus på at spille bolden forbi Brøndbys midtbane og undgå de direkte dueller med de tre stoppere hos Brøndby for i stedet at angribe i ryggen på wingbackerne, og hvor Brøndby slet ikke fik lagt et tilstrækkeligt pres på FCN. 

Der vil altid være diskussionen om hønen og ægget – lykkedes Brøndby ikke fordi FCN var gode eller omvendt lykkedes FCN fordi Brøndby var dårlige. Faktum er at sammenlignet med første halvleg, så bød anden halvleg omvendt på et Brøndbyhold som lagde et så massivt pres på FCN og angreb med markant flere folk. FCN fik ikke spillet bolden ud langs jorden i fase 1, og blev begrænset til bolde uden modtager op mod Atanga og Kamaldeen.


Resultatet vil jeg kalde for fortjent. NF lykkedes i den grad med sine taktiske træk i pausen, hvor der blev justeret fra en 3-5-2 over til en meget mere aggressiv variant af 3-4-3. Godkendt anden halvleg.

Mest kommenterede nyheder