Analyse: Hvorfor tre stoppere bliver vejen frem

Da Jesper Sørensen overtog tøjlerne i Brøndby startede han ud med at sætte brikkerne op i en 4-3-3, men undervejs i foråret blev der skiftet til 3-4-3 før end 3-5-2 blev brugt i de sidste kampe i slutspillet.

INTRO: Især fik forårets slutspil, og ikke uden grund, på puklen, for rækken af præstationer. Men var slutspillet så helt spildt? Eller er spørgsmålet - hvilke erfaringer trak Jesper Sørensen med sig ud til brug for den taktiske konstruktion af fremtidens Brøndby? For noget kunne tyde på, at fremtidens Brøndby bliver med tre stoppere i bagkæden - og hvorfor så det? Det spørgsmål søges besvaret i denne analyse.

DATA: Tre stoppere i bagkæden åbner op muligheden for at presse aggressivt frem i banen, i det en af stopperne kan skubbe frem, uden det punkterer den defensive organisation. Nedenfor illustreret - Rasmus Lauritsen skubber frem i duel, mens de to sidestoppere sørger for at den defensive organisation er intakt og ikke splintres, fordi en bryder frem fra kæden.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Tre stoppere åbner også op for at lade wingbackerne falde ned i og danne en 5-backkæde i en lav blok, hvor de tre stoppere forsvarer feltet mod indlæg, backerne lukker siderummet og midtbanen beskytter rummet foran bagkæden. En typisk lav blok i Brøndby har set sådan her ud i foråret:

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Ved at gå med tre stoppere åbner det også for at benytte en 3-4-3, hvorved der kan bringes mellemrumsspillere der går ind i banen i spil på siden af den enlige 9er, mens wingbackerne skaber bredden.

Der er naturligvis også mulige downsides ved at bruge tre stoppere. Især hvis aftalerne glipper og der sniger sig en falsk tryghed ind i spillet mod bolden. Tre stoppere kræver nogle stærke indbyrdes relationer og en god forståelse for, hvem der gør hvad.

Opspillet er også en latent risiko, hvis de to yderstoppere er spredt for meget og åbner en risiko, hvis der opstår boldtab centralt. Illustreret nedenfor:

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Netop opbygningen kræver også nogle determinerede stoppere på bolden, som tør enten drive den frem for at tvinge modstandernes spillere til at tage et aktivt valg i presset (eksemplet nedenfor), ligesom det også øger kravet til den dybe midtbanespiller, der skal være komfortabel med at operere højere i banen, og modtage og arbejde med bolden i mindre rum med spillet omkring sig fremfor foran sig.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

I Brøndby kan man notere sig en markant forskel i stoppergruppen på pasningsparametrene. Her markerer Kevin Tshiembe og (afgående spiller) Frederik Winther sig sammen med Alves som klart bedre til at flytte bolden frem i banen, mens Lauritsen derimod markerer sig som den ubetinget bedste duelspiller, ligesom han topper listen over hovedstødsdueller.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Og sammenligningen med Winther:

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

ANALYSE: Tre stoppere vurderes til at være en fleksibel vej frem for Brøndby, i det det flugter med muligheden for at variere spillet både med og mod bolden. Det åbner op for at holdet kan flexe mellem at gå højt i et aggressivt pres på modstanderen, eller hvile i en lav blok, hvor der lukkes ned for modstanderens muligheder for gennembrud centralt.

Hos Brøndby kan tre stoppere veksles til at drage fordel af de respektive spilleres styrker, og minimere deres begrænsninger. Rasmus Lauritsen kan bruges i en rolle centralt i bagkæden, hvor han kan lede og dirigere holdet, ligesom han kan bruge sine styrker i duelspillet, mens han på siderne kan flankeres af spillere, der har vist evner til at flytte bolden fremad banen - besøg eventuelt grafikken i forrige afsnit med sammenligningen af stopperne.

Det stiller dog nogle krav til en koordineret fælles forståelse for bevægelserne i spillet mod bolden, da der ellers er risiko for at åbne unødigt bagrum for modstanderne at angribe.

Wingbacker vil være et sideprodukt af at spille med tre stoppere, og netop brugen af wingbacker åbner også op for et andet taktisk aspekt. For wingbackerne kan, med en sidestopper bag sig til at supporte bagrummet og sideforskyde, skubbe højt og presse en modstanders ene sidestopper uden at det kompromiterer eget holds defensive struktur. Det åbner igen for at kunne lægge et markant hårdere tryk på modstanderne i spillet mod bolden.

I Brøndby åbner det for at sammensætte en bagkæde, hvor Lauritsen bliver placeret i den styrende centrale rolle flankeret af Tshiembe på den ene side, mens den venstre side ideelt skal besættes af en venstrebenet stopper. Derudover har Brøndby Alves og Heggheim, hvor det for nuværende er svært at spå om deres reelle muligheder. Alves har leveret et fornuftigt forår, og gjort sig aktuel igen, men hvor står Heggheim? Hvilke muligheder ser man på Vestegnen i den unge nordmand?

KONKLUSION: Med et forår der blev afsluttet med tre stoppere kunne det sagtens pege mod, at den kortsigtede fremtid i efteråret ligeledes bød på det (tre stoppere i bagkæden), da det dels åbner op for at drage fordel af de i truppen værende stoppere, ligesom det i et større perspektiv rent taktisk åbner op for en fleksibilitet i at spille aggressivt og presse højt såvel som at hvile i en lavere blok.