.jpg%3F2026-07-03T14%253A06%253A21.483Z&w=3840&q=75)
Teis Markfoged
Analyse: Hvilken pris er Jesper Sørensen villig til at betale for makkeren til Wass?
Efteråret så spilletiden fordelt ligelidt mellem Radosevic og Greve, som makker til Wass på midtbanen. Hvem skal spille der i foråret og hvorfor?

Brøndby har spillet med både Josip Radosevic og Mathias Greve, som makker til Daniel Wass på midtbanen gennem efteråret. Preseason har også set Noah Nartey fra Masterclass få spilletid på pladsen. Men hvem skal spille og hvorfor? Det har 3point.dk set nærmere på i denne analyse.
Tre valg, to typer, men kun en spiller
Fortsætter Brøndby med det taktiske udgangspunkt der er set i preseason involverer det en såkaldt “boks-midtbane”. Den består af to dybe midtbanespillere (vi kan kalde dem en hybrid mellem 6ere og 8ere), og har så to 10ere foran sig, så de tilsammen former en... boks.
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Det ubeskrevne blad er Noah Nartey, som kun har fået spilletid i træningskampene, hvorfor der ikke findes reel performancedata på seniorniveau for den unge spiller.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Radosevic markerer sig med et elite antal interceptions holdt op mod konkurrenterne i Superligaen, men rangerer ellers medio til submedio på en lang række performancedata i ligaen. Han har “overpræsteret” sin xG, og kan ikke forventes at opretholde det samme målsnit pr. herværende produktion af skud.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Mathias Greve er ikke en interception spiller, og markerer sig, trods et højt antal fysiske dueller, heller ikke som en spiller, der excellerer i nærkampene eller erobringsspillet. Han er heller ikke den mest afsluttende eller scorende spiller, men har derimod en stor volumen af chanceskabende afleveringer (øverste femtedel i ligaen for centrale midtbanespillere), og markerer sig generelt på en række offensive parametre: han har mange drives med bolden, har et aggressivt pasningsspil frem i banen og leverer præcision.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Greve binder områderne sammen, Radosevic patruljerer bagkæden
Noah Nartey er boks-til-boks midtbanespilleren, der har sin force i at binde spillet sammen. Han er teknisk dygtig, og kan facilitere et hurtigt pasningsspil, drive bolden og generelt sørge for at flytte bolden fra opspillet til afslutningsspillet. Hans helt store downside er åbenlyst den manglende erfaring, uden minutter i Superligaen er Nartey et naturligt uprøvet blad.
Josip Radosevic er det klart mest defensive valg på midtbanepladsen ved siden af Wass. Hans helt store upside er erobringsspillet og hans evne til at beskytte bagkæden. Han bidrager i mindre grad i spillet fremad banen udover sine lange pasninger. Radosevic har i snit under 0,50 skud pr. 90 min. Foretrækker spillet foran sig fremfor omkring sig. Radosevic er ikke spilleren, der driver bolden bolden frem og er klart mest komfortabel dybt på banen. Brøndby risikerer med Radosevic at binde 3 + 2 (tre stoppere + Wass og Radosevic) og deraf mangle flere offensive punkter at ramme.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Mathias Greve er en dynamisk midtbanespiller, der suger bolden til sig for at drive den fremad. Han er en aktiv kombinationsspiller, der ganske simpelt tilbyder sig for den boldførende spiller i opspillet for derefter at lægge bolden af og igen løbe u ny position. Greve har et fornuftigt kreativt output, men mangler måske i virkeligheden mest af alt at blive mere målfarlig og blive en trusser i afslutningsspillet, hvor han stadig ligger under 1,0 skud pr. 90 min.
Mangler Jesper Sørensen modet vælger han Josip Radosevic
Josip Radosevic er en fremragende erobringsspiller, men hans manglende offensive bidrag er så markant, at omkostningerne ved at vælge ham hurtigt kan overstige fordelene. Det er manglende mod at tilvælge Radosevic til midtbanen ved siden af Wass. Det kræver i så fald nogle meget aggressive yderstoppere, der går med frem i spillet for at kompensere for kroatens mere defensive stil.
I den nuværende trup er det mest oplagt valg Mathias Greve på en kort bane, mens Noah Nartey skal holdes i kog og sluses ind på holdet. Greve har den bedste allround pakke, og er den spiller, der bedst faciliterer sine medspillere. Med tre stoppere er der ikke de samme krav til defensiv kapacitet, hvilket ligeledes taler til Greves fordel. Mangler at blive mere iøjnefaldende i afslutningsspillet, men kan blive en vigtig faktor i at holde fast i bolden.
Noah Nartey tilbyder angiveligt en stor del af den samme pakke som Greve, men som skrevet tidligere, er den ubekendte faktor den manglende erfaring. Øjnene tættest på holdet må vurdere, hvorvidt talentet kan bære til en startplads allerede nu, eller om han skal sluses ind på holdet med indskiftningsminutter først.
På den korte bane burde valget ved siden af Wass hedde Mathias Greve.