
Teis Markfoged
Analyse: Hvad skal Brøndby med Vanlerberghe?
Hvorfor hentede Brøndby en 27-årig belgier til klubben? Få svaret i denne analyse af vinterens tilgang på Vestegnen.

Når Brøndby henter en 27-årig udlænding, så er det fordi den spiller skal kunne noget ekstra, have et sæt kompetencer udover det der er normen.
Hvorfor har Brøndby hentet Jordi Vanlerberghe?
Den belgiske stopper er især hentet for sine kvaliteter på bolden, hvor han åbenlyst er tiltænkt en bærende rolle i den opbyggende fase på en position som højre stopper i et tremandsforsvar.
Brøndby har brug for især yderstopperne er dygtige på bolden. De skal både kunne drive bolden frem, ligesom de skal have evner for det fremadrettede pasningsspil.
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Vanlerberghe er tidligere midtbanespiller, det kan mærkes i hans omgang med bolden. Han er sikker i pasningerne, hvor hans lange pasningsspil er eminent. Belgieren kan med kort aftræk skifte spillet til modsatte side.
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Brøndbys opspil fra keeperen
Under Jesper Sørensen har Brøndby især opbygget en koldblodig og rolig opbyggende fase med bolden. Bolden søges altid i udgangspunktet sat kort igang:
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
På ovenstående fra seneste derby lægger Lauritsen den kort ind til Pentz på et målspark. Bemærk Vanlerberghes højere udgangsposition sammenlignet med de to andre stoppere. I sekvensen vil modstanderne (FCK her) gerne presse skævt over mod Lauritsen. Bolden sættes igang, Lauritsen får bolden fra Pentz og sender den straks videre op til Vanlerberghe.
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Vanlerberghe har en suveræn stærk pasningsfod. Også med venstre. I dette tilfælde trækker han ned i banen før end han sender bolden stik modsat over til venstre siden, hvor der netop er plads og rum at spille den videre fra.
Den overdrevne ro og sammenligningen med Tshiembe
Jordi Vanlerberghe har en næsten overdrevet ro på bolden. Det der er hans store styrke er også hans potentielle akilleshæl. For det er belgierens store tro på egne evner, der også fra tid til anden kan trække ham i uføre.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Holdt op mod de øvrige stoppere i Superligaen markerer Vanlerberghe sig også med mange drives og aggressive fremadrettede (og vellykkede) afleveringer.
Det ER et begrænset grundlag at sammenligne på (Vanlerberghe har spillet ca 550 minutter for Brøndby), men gør vi det alligevel, så kan det give os et lille fingerpeg om forskellene på Kevin Tshiembe og Jordi Vanlerberghes udfyldning af rollen som højre yderstopper.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Vanlerbeghe har en langt større volumen af afleveringer pr. 90 min., og det er spiludviklende afleveringer. Det er lange sideskift, progressive afleveringer og generelt bare fremadrettede afleveringer. Læg dertil en større mængde drives frem i banen med bolden. Tshiembe har haft flere hovedstødsdueller (og vundet flere procentvis) end Vanlerberghe.
Derfor ender han i Brøndby
Så hvorfor spiller Jordi Vanlerberghe i Brøndby og ikke i en større europæisk liga som 27-årig? Fart er acceleration og fart. Især i duellerne mod bolden kan belgieren godt blive udfordret, hvis han kommer over for en dribler med et lavt tyngdepunkt og kommer “på bagkant” i duellerne.
På bolden kan Vanlerberghe godt blive for modig. Hvilket kan bringe ham i uføre med boldtab højt i banen som følge.
Et andet element er, at stopperen begår forholdsvis mange frispark (1,5+ pr. 90 min. i Brøndby).
Evalueringen - et godkendt køb
Jordi Vanlerberghe er især god på bolden, både i afleveringsspillet og med bolden for fødderne, hvor han gerne driver bolden langt frem. Han har en fornuftig fart, men kan blive udfordret over for hurtige driblere. Han har tilføjet en hidtil ikke set kompetence for Brøndby i opbygningsspillet, og er indtil videre en absolut godkendt transfer, der udfyldte et reelt hul i truppen.