3POINT
Anthony Jung og Jens Stage

Teis Markfoged

Nyheder25. sep. 2020

Analyse: Hvad fortæller præstationerne før runde 3?

Der er spillet to runder i årets Superliga. Det er blevet til to sejre mod henholdsvis FCN og FCK, sejre som i begge kampe er kommet i hus takket være sene sejrsmål. Men, in mente det begrænsede datagrundlag, hvad vej peger pilen for Niels Frederiksens tropper? Hvad fortæller præstationerne os indtil nu? 3point.dk har taget et kig på xG og analyserer på Brøndbys præstationer og aktuelle form efter de første to runder.

3point person
Kasper Pedersbæk25. sep. 2020

Det er relevant kort at beskrive de begreber analysen indeholder. xG er Expected Goals; den statistiske sandsynlighed for at score på de afslutninger et hold har lavet. xGC — Expected Goals Conceeded — er det samme, blot med omvendt fortegn, altså de chancer som modstanderholdet har i en kamp. xGD er Expected Goals Difference, noget der specielt er interessant at kigge på, for den viser nemlig forskellen på egne og modstanderens chancer. For hvad nytter det at være et power houseoffensivt, hvis man samtidig har black friday udsalg i defensiven, og tillader det samme eller mere målt på værdien af chancer til modstanderne. Reelt gælder det altså om at have et “plus på xGD kontoen”, da det vidner om, at man da skaber flere scoringsmuligheder end sin modstander.

For at simplificere det, så betyder en xG værdi på fx. 0.30, at der i snit scores på 3/10 afslutninger med disse forudsætninger. En stor chance vurderes fra 0.20 xG og opefter (altså en scoring på 2/10 afslutninger).


1601067376-F6EBB525-EA24-414B-882D-EB8744FE5FE3.png

Nanna Møller Karlsen © All rights reserved

Defensiven

I sidste sæson (19/20) udviklede defensiven sig til at være Brøndbys største styrke. Set over 36 kampe tillod Brøndby modstanderne i snit 1.33 xGC, hvilket blev til faktuelle 1.17 scorede mål imod holdet i snit. En difference som bestemt ligger inden for det forventelige, og et parameter, som viste det langt fra var \\\"tilfældighedernes spil\\\" at der ikke blev indkasseret mere.

I 20/21 sæsonens to indledende kampe har man i snit tilladt 1.36 xGC, hvilket har resulteret i 1.50 indkasserede mål. Naturligvis er datagrundlaget begrænset qua der netop kun er tale om to kampe, men det fortæller os, at defensiven har holdt en fornuftig stand - på papiret. Brøndby ligger blot med en forskel på +0.14 på det der statistisk set burde have resulteret i mål og de mål der rent faktisk er scoret. Et dyk ned i de to spillede kampe fortæller, at de tre chancer der er scoret på mod Brøndby var Wilczek (0.37 xG), Diomande (0.32 xG) og Rygaard (0.16 xG). Det betyder at modstanderne har omsat tre chancer mod Brøndby med en samlet værdi på 0.85 xG til 3 mål.

Breaker man de tre scoringer ned er det rimeligt at sige, at både Wilczeks og Diomandes afslutninger var af en sådan karakter, så de statistisk set ville gå ind i henholdsvis 3 og 4 gange ud af 10. Altså rimelig store chancer. Mens Rygaards blot har en værdi på 0.16 xG, og altså vidner om, at denne type afslutning langt fra ofte også resulterer i mål.

Mod FCK var Brøndby mere over i afdelingen for medgang og kvalitet hos Marvin Schwäbe. Med ikke mindre end 3 store chancer i kampen (altså over 0.20 xG) + en håndfuld solide chancer omkring 0.15 xG var det utroligt FCK ikke scorede mere end et mål.

Hvor bringer det os så hen? Det bringer os til den konklusion, at defensiven i de første to kampe har præsteret godkendt omend lidt mere på hælene mod FCK end man kunne ønske sig. Omvendt kunne Brøndby sagtens have oplevet en smule \\\"held\\\" (at Rygaards afslutning ikke resulterer i et FCN mål), men generelt har det været fornuftigt. Det er ikke mesterskabspotentiale (der skal man gerne ned omkring 1.00 xGC i snit), men godkendt.

Offensiven

Endnu et blik tilbage på 19/20 sæsonen, denne gang bliver det dog med fokus på offensiven. Over 36 kampe lå Brøndby med et snit på 1.48 xG pr kamp, det skal holdes op mod 1.56 scorede mål i snit. Igen en difference som er inden for det absolut tålelige. Men også et målsnit som havde en underliggende faktor, nemlig Kamil Wilczeks mange mål i efteråret, som \\\"pyntede\\\" på den konverteringsrate. Sandheden var, at offensiven for ofte manglede brod, og at det at score mål var noget Brøndbyholdet i den grad sled med efter vinterpausen.

Så hvor står offensiven efter to runder i 20/21 udgaven af Superligaen. Man står med 2.07 xG i snit pr. kamp, men man står til gengæld med 2.50 scorede mål i snit. Altså enten har man en særdeles dygtig afslutter eller to, eller også har man haft det \\\"held\\\", som jeg vil kalde for dygtighed mere end held. Men hvor ligger sandheden? Den ligger et bizart sted midt i mellem. For man har ødslet store chancer væk (husk indledningsvist blev en stor chance beskrevet som 0.20+ xG), hvor specielt FCN kampen var bizar.

Målene mod FCN blev scoret på en meget stor chance (Hedlund 0.70 xG), men så scorede Brøndby på Rosted (0.18 xG) og Vigens (0.08 xG) afslutninger. Mål som man bestemt ikke kan regne med bliver scorede hver gang, men som samtidig også vidner om en ikke uvæsentlig portion klasse hos de to nævnte spillere.

Det bizarre kommer ved de chancer Brøndby misbrugte i FCN var ikke uvæsentlige i xG værdi, det fortæller om at Brøndby skabte chancerne, men man havde ikke - hårdt sagt - spillerne til at omsætte de pågældende chancer.

Mod FCK vil jeg igen rette fokus mod dygtige afsluttere. Eller mere præcist. EN dygtig afslutter i form af Jesper Lindstrøm. Ikke for at tage det mindste fra Uhres gode forwardarbejde ved sejrsmålet (værdi på 0.72 xG), men at Lindstrøm sparker sin afslutning i mål (0.10 xG) fortæller en historie om en teknisk rigtig flot udført afslutning.

Hvis man så breaker den offensive indsats (slutproduktet i form af deciderede afslutninger) ned i kampen mod FCK, så fortæller det os, at 2 store chancer skabt mod FCK på udebane er fornuftigt, det er godkendt, igen uden at være top 2 potentiale. Men når man så rammer medgangen og scorer to mål på tre store chancer, så svinger pilen over på godkendt.

Det peger dog også i en retning, hvor en mere stabil afslutter på banen vil være kærkommen. For nu lykkedes man med at sprede målene ud, men på sigt skal flere af de store chancer udnyttes, så man ikke hver gang skal bero sig på den mindre sandsynlige scoring - altså dem der statistisk set scores sjældnere på. De \"nemme\" chancer skal også konverteres.

Kampen mod Horsens

Brøndby har indledt sæsonen med to sejre. Men de er begge kommet sent i hus. Mod FCN lå man med en solid plus værdi (1.85) målt på xGD, mens man mod FCK, trods Uhres store chance, lå på -0.43 xGD. Havde FCK taget et eller tre point ville man statistisk set ikke kunne have forventet meget andet fra Brøndbys side af.

Pilen svinger på godkendt, med to sejre kunne det næsten ikke være anderledes. Men mod AC Horsens søndag er min klare forventning, at vi skal se et Brøndbyhold, som defensivt formår at holde sig under 1.00 xGC og samtidig kommer over 2.00 xG i offensiven. Det skal være en helstøbt præstation gennem 90 minutter. Der skal være en variation i spillet mellem det direkte og det korte spil!

Mest kommenterede nyheder