
Teis Markfoged
Analyse: Hvad en testkamp mod Hvidovre kan fortælle
Brøndby spillede lørdag eftermiddag testkamp mod Hvidovre, hvor de blågule måtte se sig slået med 1-3. Men hvor meget skal der lægges i resultatet? Noget overhovedet? Og hvad kunne kampen ellers bruges til? 3point.dk trækker ekstraktet fra kampen i denne analyse.

Lad det være sagt med det samme. Det var en testkamp. Afblæs panikken over reslutatet, og tag kampen for netop hvad det var. En testkamp med 2 x 11 spillere (+ det løse) på banen undervejs. Relativt tidligt i preseason.
Men hvad kan kampen mod Hvidovre bruges til? Først og fremmest blev kampen afviklet i en fase af forberedelserne, hvor mange spillere stadigvæk får spilletid, og hvor minutterne blev fordelt ligeligt. Derfor synes det relevant først og fremmest at hæve sig op og se på nogle overordnede taktiske tendenser i kampen, og dernæst for en stund dvæle ved enkelte spilleres (ændrede) roller og præstationer i disse.
Ny taktisk struktur, unge talenter og højt pres
Det er værd at notere sig, hvordan Brøndby har stillet til kamp i en meget klart struktureret 3-4-3, den var også set benyttet i efteråret, men ikke med den spilleropsætning på banen, hvor der mod Hvidovre var to meget klart positionerede 10ere som den store forskel.
De startende 11 spillere var Pentz - Klaiber, Vraa, J. Rasmussen - Mensah, Nartey, Radosevic, Bischoff - Suzuki, Vallys - Omoijuanfo.
- Sean Klaiber blev (igen) prøvet af som højre yderstopper. Upsiden er hans kvaliteter i opbygningen, hvor han tilbyder flere forskellige værktøjer, i det han både kan drive bolden frem, ligesom han også kan forskyde frem på midtbanen og blive et aktiv som opspilsstation.
- Brøndby benytter yderstopperne meget aggressivt i opspillet, og lader dem skyde højt i banen. Dybest set ligner det et klart forsøg på at få det samme fra højre yderstopper som Jacob Rasmussen har tilbudt fra sin venstre yderstopper position.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
- Det klædte Omoijuanfo at være solo 9er. Han arbejdede langt mere vertikalt i banen, fremfor at blive fanget i store horisontale forskydninger. Kom også frem til et par gode muligheder.
- Brøndby ønskede tydeligvis at lægge en meget høj preslinje i de sekvenser, hvor modstanderne skal sætte spillet igang fra fx. målspark.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
- Preslinjen bliver trukket dybere i de momenter, hvor modstanderen etablerer deres opbygning og ikke åbner op for Brøndby kan initiere et højt og aggressivt pres.
Clement Bischoff. En interessant mulighed som wingback, kan gå ind centralt som inverted fullback (og åbne bredt til Vallys) eller gå bredt og udfordre.
— Kasper Pedersbæk (@kasperpeders) January 22, 2024
Hurtig og driblestærk, går tæt på sin modstander.
Kan også sagtens spille wing eller 10er.#brøndby #sldk #masterclass pic.twitter.com/O2SdzH10LB
- Clement Bischoff var placeret som venstre wingback, og vekslede mellem at gå ind i banen som inverted fullback og gå på ydersiden. Spillede en fremragende første halvleg, hvor han konstant var en trussel både i dybden og ind i banen. Er hurtig, og udnytter sin fart til at gå tæt på sin direkte modstander for at udfordre. Kastede også et (godt nok forkert dømt, forseelsen var lige uden for feltet) straffespark til Brøndby af sig.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
- Noah Nartey kan også sætte et flueben ud for boksen "vist sig godt frem". Dækkede banen felt-til-felt og fik faciliteret opspillet med spiludviklende afleveringer. Kunne momentvis komme lidt til kort i nogle fysiske dueller, men det skal ikke sværte en udmærket præstation til.
- Som 10er har Suzuki haft en stærk opstart. Han opererer som en fisk i vandet i mellemrummet, og er dygtig til at stille modstanderne i et dilemma - skal de skubbe frem op japaneren og efterlade bagrum, eller skal de afvente og give ham plads til at vende. Er dygtig til at modtage og blive retvendt med bolden.
- På faldet rebet over enkelt noteringer kommer Kowalczyk. Polakken bød sig til i opspillet, var fysisk stærk og skilte sig godt af med bolden. Kunne have scoret, men blev to gange afvist af overliggeren.
Ingen roser uden torne
At Hvidovre scorede tre mål og Brøndby blot et var i høj grad et strejf af fodboldgudernes påvirkning. Sagt med andre ord, Brøndby konverterede langt fra deres muligheder, ligesom gæsterne fik maksimalt produkt fra deres anstrengelser. Uden at det gjorde kampen til en formfuldendt præstation fra de blågule.
Der var en række spillere for hvem der var et stykke fra den kvalitet og spilpåvirkning som var ønsket, men det kan for undertegnede ikke blive en markant bekymring at Daniel Wass ikke spiller den mest produktive kamp, eller at Vallys ikke helt havde den store inflydelse på spillet (som set i efteråret) eller at Divkovic var mere fraværende offensive i sine 45 minutter på banen.
Når det så er sagt, så var der også torne på stilken. Hvis det første pres blev spillet forbi var Brøndby sårbare i bagrummet bag de to yderstoppere. Det åbnede for nogle omstillinger på direkte spil. Derudover var det en streg i regningen, at der blev indkasseret på (endnu) en defensiv dødbold.
Generelt var der nogle elementer i forsvarsspillet, hvor kommunikationne haltede. Nedenfor illustreret, hvordan Heggheim og Lauritsen kikser i zonedækningen, Hvidovre angriberne krydser og Heggheim lader sig rive med, bagrummet er ubekyttet og (bevares, heldigt ift førsteberøringen) gæsternes angriber scorer.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved