
Teis Markfoged
Analyse: Høje 8'ere udfordrede Brøndbys opspil
I et opgør, hvor gæsterne fra AaB ikke ligefrem havde et ocean af chancer, trak de sig alligevel fra kampen med tre point efter de lykkedes med at ”tvinge” Brøndby frem på banen for at skabe kampen efter den tidlige straffesparksscoring. Udfordringerne for Brøndby var to 8’ere – Vigen & Tibbling – der for ofte positionerede sig for højt i banen samtidigt, det udfordrede opspillet fra bagkæden. Sammenholdt med en solid gameplan fra AaB var det opskriften på et nederlag til hjemmeholdet. AaB var ikke den oplagte vinder, men tog alligevel en sejr mod et offensivt haltende Brøndbyhold.

I det omvendte opgør i Aalborg lykkedes AaB med at stresse Brøndbys opspil fra bagkæden ved at presse højt i deres 3-4-3 opstilling, som dog på græstæppet kan veksle fra 3-4-3 over en 5-4-1 uden boldbesiddelse til en en 5-2-3 ved højere pres og en 3-4-1-2 i boldbesiddelse. For AaB kom til Brøndby Stadion sat op i en 3-4-3, men, som skrevet i forrige sætning, med mulighed for at flexe rigtig meget i deres udtryk alt afhængig af kampens udvikling.
Tibbling & Vigen stod for højt
Brøndby stillede fra start i den særdeles velkendte 3-5-2, denne gang med en midtbanetrio indeholdende Tibbling, Frendrup & Vigen som det mest bemærkelsesværdige. Tibbling & Vigen som de vekslende 8\\\\\\\\\\\\\\\'ere og med Frendrup i sin efterhåden faste rolle som patruljerende 6\\\\\\\\\\\\\\\'er foran bagkæden.

3point.dk © All rights reserved
AaB lod som regel deres wingbacker falde tilbage i bagkæden, så de spillede med 5 mand bagerst, når Brøndby var i gang med at sætte et etableret angreb op og lod så deres wingbacker gå en-mod-en frem og lukke af for Brøndbys wingbacker, således at henholdsvis Ahlman & Pallesen altid havde deres direkte modspillere foran sig og ikke skulle forsvare tilbage i banen (hvis de var positioneret for højt). Derudover lod man de tre forreste gå højt i presset på Brøndbys tre stoppere, når de forsøgte at bygge op.

3point.dk © All rights reserved
Det udlignede det ellers nummeriske overtag Brøndby ville have, hvis AaB kun havde presset med to eller færre spillere, og gjorde det svært for Brøndbys stoppere at slå de fremadrettede afleveringer til midtbanen.

3point.dk © All rights reserved
For her var Fossum & Kakeeto gode til at skubbe frem og presse / lukke ned for Frendrup. Vigen & Tibbling formåede nemlig ikke i tilstrækkelig grad at komme ned og modtage bolden i det bagrum AaB ellers åbnede for bag deres første pres.

3point.dk © All rights reserved
Det ses i eksemplet ovenfor, hvordan Maxsø, som har bolden ved fødderne, ikke har særligt mange muligheder for at aflevere bolden til. AaBs tre forreste er klemt sammen og presser Brøndbys stoppere, mens Kakeeto & Fossum som sagt er skubbet langt frem for at lukke rummet umiddelbart bag AaBs tre angribere (der er gået i pres) ned. Der var ganske enkelt alt for langt fra boldholderen til de to 8\\\\\\\\\\\\\\\'ere Tibbling & Vigen.

3point.dk © All rights reserved
Endnu et eksempel ses ovenfor, hvor AaB bare har lagt preslinjen lavere, og efterlader tæt på intet mellemrum mellem kæderne. Men igen med det her pres hvor wingbackerne dropper ned i bagkæden og efterlader Fossum & Kakeeto alene centralt mens de tre forreste skal lægge det indledende pres.
AaBs oftest begrænsede offensiv
Brøndby forsvarede sig ganske solidt mod gæsterne fra Aalborg, som ikke just vovede sig frem i en hæsblæsende offensiv. Men man kan spørge sig selv, hvorfor de også skulle det, når de derved bare ville risikere en omstilling imod sig. Ikke desto mindre, så lukkede Brøndby gæsterne pænt ned. Det var sjældent AaB havde etablerede angreb i kampen, faktisk lå de ekstremt lavt, hvilket også bliver underbygget med et kig på det gennemsnitlige antal angreb pr. minut herunder.

3point.dk © All rights reserved
Når AaB skulle forsøge sig var det med et velkendt mønster. For AaBs offensiv bliver baseret på to \\\\\\\"trekanter\\\\\\\" fremme på banen, som består af henholdsvis wingbacken i den pågældende side, den ene yderangriber fra samme side samt henholdsvis enten Patrick Olsen (hvis vi ser på trekanten til venstre i banen) eller Fossum (hvis vi ser på trekanten til højre i banen). Hvilket efterlader Kakeeto i den her rolle som opryddende 6\\\\\\\'er som skal være opmærksom i restforsvaret og hjælpe bagkæden.

3point.dk © All rights reserved
På den måde forsøger AaB så at overloade den ene af siderne, mens den modsatte trekants opgave så er at løbe i feltet ved et eventuelt indlæg. I søndagens kamp var det dog særdeles sjældent at AaB fik brudt igennem på den måde, og det kan man også rose Niels Frederiksens defensive koncept for. Brøndby gjorde det ekstremt svært for AaB at skabe chancer i kampen, hvilket en ekstrem lav xG (fraregnet straffesparket) også vidner om.
Lindstrøm gjorde forskellen & en Beckenbauer\\\\\\\'sk Maxsø
For Brøndby gjorde det en enorm forskel at få Lindstrøm på banen i en rolle som 8\\\\\\\'er. Det klædte i den grad den unge Brøndbyspiller at have et udgangspunkt længere tilbage på banen, hvor han kan bruge sin fart og spilforståelse til at aflevere, tage en ny position og få bolden igen for så at bryde igennem.

3point.dk © All rights reserved
Eksemplet ovenfor viser Frendrup (som igen var den midtbanespiller med flest fremadrettede afleveringer) der finder Hedlund (som har forfintet et løb dybt for så at falde ned og agere aflægger), som afleverer retur til Lindstrøm, som ligeledes har forfintet et løb og nu modtager en bold retvendt mod mål. Sekvensen fører til en afslutning der bliver afrettet og giver hjørnespark.
Jesper Lindstrøm skal have virkelig stor ros, og har i praksis vist, at han er et godt alternativ til 8\\\\\\\'er pladsen mod dybere beliggende modstandere, hvor Brøndby ikke i lige så høj grad kan stå og afvente omstillingerne. Lindstrøm imponerede og fortjener ros!
En anden knap Niels Frederiksen trykkede på mod AaB i anden halvleg var Brøndbys stoppere og deres rolle i opspillet. Som tilskuer så man Jung træde markant længere ind og op i banen, hvor hans teknik virkelig kom til sin ret. Generelt viste stopperne stor sikkerhed i pasningsspillet - de lå sammenlagt på 98 (HH), 99 & 99 pasninger i kampen (også et bevis på hvor dybt AaB stod og hvor meget Brøndby var på bolden) - de lå med en præcision på 95 % / 93 % & ganske bemærkelsesfærdigt Jung med den laveste træfprocent på \\\\\\\"blot\\\\\\\" 86%.

3point.dk © All rights reserved
Maxsø viste også flere gange sine kvaliteter på bolden, hvor han drev den frem centralt i banen for så at slå en tværgående aflevering der flyttede spillet og fik AaBs stringente defensiv til at krakelere. I eksemplet ovenfor ses Maxsø centralt i banen drive bolden frem, han har Bruus positioneret helt ude bredt (også ros til ham for at komme med frem og åbne siderummet) og samtidig har hedlund også positioneret sig i halvrummet, hvilket tvinger Ahlman til at blive inde centralt (og åbne siderummet til Bruus) af frygt for at Hedlund kan løbe i kanalen mellem Ahlman & Ross.
Konklusion
Brøndby kæmpede med den samme udfordring som de har gjort siden skiftet til 3-5-2 og efter den første \\\"chokeffekt\\\" hos modstanderne havde lagt sig - nemlig med at skabe en kamp fremfor at angribe på omstillinger. AaB stillede sig klogeligt længere tilbage på banen, og pressede derfra, fremfor at gå højt og risikere en omstilling imod sig. Klogeligt gjort, når nu udfordringen for Brøndby er at angribe mod et etableret forsvar.
Niels Frederiksen har fået skruet en solid defensiv sammen, og det koncept blev der ikke rykket sønderligt på i opgøret mod AaB. Fraregnet straffesparket var AaB så godt som ufarlige, og blev tæmmet udmærket af Brøndbys defensiv.
Den helt klare problemstilling var nogle 8\\\'ere der mindede alt for meget om hinanden ift deres positionering, hvorfor det blev svært at finde afspilsstationer for bagkæden, der samtidig blev presset en-til-en antalmæssigt af AaBs tre forreste spillere.
Det blev ændret med indskiftningen af Lindstrøm som langt mere bevægelig 8\\\'er sammen med en Slimane, som også trives med og kan vende med en modstander i ryggen.
Defensivt var det absolut en godkendt præstation, mens man offensivt haltede en smule, og først for alvor fik åbnet AaB op flere gange efter den føromtalte indskiftning af Lindstrøm & Slimane. Forrest er det tydeligt, at Brøndby mangler en angriber som lidt karikeret skrevet også sparker de halve chancer ind.
Et nederlag kan af og til være godkendt, hvis den overordnede præstation har været helstøbt. Mod AaB var det halvbegyndt, men ikke helt færdigt, hvorfor Niels Frederiksen heller ikke kan være endegyldigt tilfreds med indholdet på banen trods de manglende scoringer.