Analyse: Har NF fundet svaret på duoen Rado og Bell?

Den ene bekom det ikke vel at skulle op mellem modstandernes første pressende spillere for at agere aftager til bolden i opspillet, den anden ville gerne op og modtage boldene i de små rum, vende med bolden for at igangsætte angrebe med korte pasninger derfra.

To typer til en rolle

Det handler om 6er positionen. Det handler om den dybe midtbanespiller der skal beskytte området foran bagkæden. Det handler om to spillere til den samme position med hvert sin måde at udfylde rollen på. Det handler om Josip Radosevic og det handler om Joe Bell.

Josip Radosevic er den disciplinerede bolderobrer, som med sin fysik og bidske tacklinger patruljerer zonen foran sin bagkæde. Han er opmærksom, og lukker rummene ned før de bliver til åbne sår. På bolden vil han helst ikke op mellem modstanderholdets pressende linjer. Han søger ned i banen for ikke at skulle arbejde med modspillere på flere side, men holde spillet (og modstanderne) foran sig. Radosevic mestrer de lange afleveringer - i en grad, så han sæson efter sæson har ligget i toppen af de blågule spillere over dem med flest af slagsen. En dygtig spiller til afleveringerne i bagrum eller de lange diagonaler.

Joe Bell er den spillende forudseende bolderobrer. Ligesom Radosevic har Bell en enorm løbekapacitet. Han forudser gerne spillet og opsnapper modstandernes afleveringer, men går ikke af vejen for en tackling. Til tider en anelse mere ukontrolleret end sit kroatiske sidestykke. Bell er eminent til at ligge højt i banen i opspillet for at modtage boldene oppe mellem modstandernes organisation, han har roen og teknikken til at vende med bolden, og veksle mellem pasninger frem i banen eller drive den fremad ved fødderne. Bell er med andre ord eminent til at cirkulere bolden, og konstant piske spillet fremad banen, eller tage trykket i modstandernes pres med en aflevering til et ledigt område.

To alen af samme stykke

Brøndbys udfordring med at bringe både Radosevic og Bell på samme tid kom især til udtryk, når de blågule var i boldbesiddelse. Og især var det en tung omgang, da Brøndby spillede med 3 stoppere. For ikke nok med der så var de 3 stoppere på banen, så var der også 2 x 6ere på banen. I alt 5 mand (læg dertil keeperen) til at varetage det opbyggende spil i den første fase.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Oven for et eksempel fra foråret mod Silkeborg, hvor Brøndby her står med 5 markspillere og 1 keeper bag bolden og skal spille den frem derfra. Antallet af spillere bag bolden er en hæmsko for at udvikle spillet, og bringe bolden fremad banen. Desto flere bag bolden, desto færre stationer foran bolden til at udgøre en afleveringsmulighed.

Brikkerne flyttes, brættet rokeres og alt ændres

Fast forward til efterårssæsonen, vi ser Niels Frederiksens gameplan udrulle sig for øjnene af os. Fra en udfordring og et hovedbrud er Radosevic og Bell på banen samtidig blevet et aktiv. Men hvordan blev de det?

Først og fremmest ændrede NF fundamentalt på strukturen på holdet, da han fjernede en stopper, som inddirekte blev skubbet frem på midtbanen. Men fra at have bøvlet med at spille med enten den ene eller anden i rollen som 6er, og fra at Bell gerne ville søge det centrale 6er rum i opspillet, selv når han var startet i en position som 8er, og dermed stod i det samme rum som Radosevic (som startende 6er), så har et værktøj i NFs taktiske værktøjskasse vist os, hvordan der er plads til begge.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Svaret ligger i matematikkens verden. Nærmere bestemt i en rombe som vist på grafikken ovenfor. Niels Frederiksen fjernede den midterste stopper, men beholdt rollen i opspillet. Med et slag får han det bedste fra to verdener.

Radosevic dropper i samme sekund Brøndby starter opbygningen ned bag de to stoppere - for på den måde at tilbyde en vinkel til hver af stopperne, i en art liberorolle. Bell optager ligeledes en centralt position, hvor han fra sin 8er position i presspillet glider ned som toppen af romben dannet mellem ham, Radosevic (den modsatte spids) og de to stoppere.

For at genbruge situationen fra forårets kamp mod Silkeborg, bare justeret med den rollefordeling der ses brugt nu:

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Brøndby sikrer sig et nummerisk overtag (mod de fleste hold) i opspillet, skal et modstanderhold presse Brøndby for alvor, så kræver det tre mand for at udligne det, og der har man stadig muligheden skråt frem (for de to stoppere) til at finde Joe Bell. Det handler om trekanter - at boldholderen konstant har to vinkler at lægge bolden af på. Romben tilbyder en smuk geometri af vinkler - som afkræver modstanderen mange folk i presset til at trykke Brøndby.

Styrkerne bruges

Ved at lade Radosevic droppe ned som libero beskytter NF også kroatens akilleshæl - spillet i de små rum, hvor der skal vendes og afleveres kort. Spillet bliver holdt foran den vikarierende anfører. Men NF får samtidig også bevaret kroatens styrker på banen for at slå de lange diagonaler - og den defensive indsats Radosevic tilbyder.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Det valg supplementerer Joe Bell, og sætter Bells kvaliteter i scene ved at lade ham være den centrale spiller på midtbanen til at diktere spillet. Han mestrer spillet i de små rum, han kan modtage og vende med bolden med modspillere på alle sider af sig, og han har visionen i spillet til at cirkulere bolden og søge den fremadrettede korte aflevering. Ligesom new zealænderen gerne selv driver bolden frem ved fødderne. Bell bliver derfor en trussel i det korte opspil for modstanderne, for søger de at lukke ham ned åbner de flankerne, hvor backerne kan drive bolden frem i stedet, eller Radosevic kan lave de diagonale skift.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Havde man fastholdt Radosevic i 6er rollen i opspillet og fastholdt Bell i en mere traditionel 8er rolle havde man mistet det bedste fra begge spillere. Længere fremme af banen giver det muligheden for 10eren til at søge ned i det ene halvrum for at supplere den anden 8er (den som groft sagt er ladt tilbage når Bell falder ned fra den plads til rollen som spilopbyggende 6er).

De mange muligheder

Så for at opsummere det vil det groft sagt give den af Bell eller Radosevic der er på bolden i opspillet flere muligheder i form af to brede backer i siderummene, to spillere (8eren og 10eren) i siderummene og de to angribere i det centrale rum (hvor man med fordel så kunne spille ned en der kunne droppe ned og en der kunne strække banen).

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Så fra at være et hovedbrud hos Niels Frederiksen er Radosevic og Bell blevet en styrke - og en mulighed for at sikre både restforsvar og opspil fra bagkæden. Er det så ensbetydende med denne måde skal være hakket i granit som svaret i al fremtid? Nej, naturligvis ikke. Men det er et solidt værktøj i værktøjskassen altafhængig af hvad NF og hans Brøndbyhold står over for af modstandere.