Analyse: Frederiksens Fundament

Niels Frederiksen stod ved en skillevej. For efter at have indledt sæsonen i en 4-3-3 begyndte Brøndby at slå sprækker. Offensiven løb tør for krudt, og omvendt var forsvaret om ikke hullet, så ikke stærkere end de eneste clean sheets var kommet mod Silkeborg og Hobro. I runde 12 ventede FC København i sæsonens første derby, en kamp der på godt og ondt definerede Niels Frederiksens første sæson som træner i Brøndby. For det var her han lagde Frederiksens fundament.

Kasper Pedersbæk12. aug. 2020

Indledningsvist åbnede Niels Frederiksen sæsonen som Brøndbytræner med at sætte sit hold op i en 4-3-3. En væsentlig note er her, at der i den opstilling ikke var en eneste Masterclass-spiller. Det var med Arajuuri & Hermannsson som stoppere, 95’erne Gammelby, Hermannsson & Schwäbe som yngste spillere på holdet og oppe foran var det med en angriber (Uhre) på den ene kantplads & Simon Tibbling, som næppe kan beskrives som en hurtig og aggressiv kant på den modsatte side.

Analyse

Sprækkerne viste sig

Men der gik ikke mere end en håndfuld kampe af sæsonen før end sprækkerne begyndte at vise sig. Det blev sværere og sværere for Brøndby at skabe score mål og på samme tid blødte man defensivt. Et kig på indledningen på sæsonen ses nedenfor. Helt skidt blev det i kampen hjemme mod AGF, hvor et svidende nederlag på 0-3 tydeliggjorde at noget ikke fungerede.

Et kig på kampene i den periode bød det på en track record der hedder 5-1-5 i de 11 kampe før skiftet til 3-5-2 i runde 12. Målscoreren lød på 19-18. Rent konkret betød det at Brøndby snittede 1,72 scorede mål, men samtidig også i snit indkasserede 1,63 mål.

Analyse

Fundamentet lægges i derby-sejr

I runde 12 ventede FC København i det første derby på Brøndby Stadion i sæsonen. Til den kamp lagde Niels Frederiksen sit fundament til resten af sæsonen, da han linede sit hold op i en 3-5-2, hvor nyerhvervelsen Andreas Maxsø blev placeret i hjertet af forsvaret som styrmanden i den nye tremandskæde og med to wingbacker til at udgøre bredden.

FC København blev taget på sengen i den kamp. På trods af 58% boldbesiddelse lykkedes det aldrig for gæsterne for alvor at prikke hul i Brøndbys nu solide defensiv, og skiftet til 3-5-2 var en succes. Men det de underliggende tal for kampen fortæller også en historie om, hvilke udfordringer Brøndby kom til at kæmpe med resten af sæsonen. For de 3 mål blev scoret på baggrund af 1,67 xG, noget der fortæller om en virkelig flot udnyttelse af chancerne (kvaliteten hos afslutterne). Den defensive tilstandsrapport var omvendt flot, for FCK blev holdt på begrænsede 1 mål på 0,67 xG i kampen.

Hvad man kan udlede fra den kamp var, at Brøndby stod med et solidt defensivt fundament, men også at man godt kunne risikere at blive straffet offensivt mod hold der ikke lod Brøndby stå så dybt på banen, men tvang Niels Frederiksens tropper til selv at skabe kampene.

3-5-2 tog fusen på de fleste

Skiftet til 3-5-2 var umiddelbart en øjeblikkelig succes. Men igen er det nødvendigt at tage et kig på de underliggende tal. For efter den umiddelbare succes med 5 sejre i træk efter systemskiftet kom der skår i glæden med 3 nederlag og 1 uafgjort i de sidste 4 kampe før vinterpausen.

Analyse

Hvis vi tager udgangspunkt i det statistisk sandsynlige antal mål Brøndby havde skabt chancer til lå holdet ganske enkelt ikke til mere. Som det kan aflæses i ovenstående grafik (faktisk antal scorede mål og xG for de enkelte kampe) dropper holdets generelle kvalitet i afslutninger i perioden op til vinterpausen, og det at score mål udvikler sig i negativ retning.

Men det skal alligevel noteres, at Brøndby i perioden får lukket af defensivt. Track recorden hedder 5-1-3, og man står med en defensiv der har forbedret sig fra at lukke 1,63 mål ind i snit til i denne periode kun at lukke 1,22 mål ind i snit. Offensivt har man løftet sig til 2,0 (in mente skal dog være at 5-2 sejren over Randers fylder godt i den statistik). Målscoreren hedder 18-11.

vis vi tager udgangspunkt i det statistisk sandsynlige antal mål Brøndby havde skabt chancer til lå holdet ganske enkelt ikke til mere. Som det kan aflæses i ovenstående grafik (faktisk antal scorede mål og xG for de enkelte kampe) dropper holdets generelle kvalitet i afslutninger i perioden op til vinterpausen, og det at score mål udvikler sig i negativ retning.

Transferblodbadet

Hvis vi tager udgangspunkt i bevist kvalitet, så var vintertransfervinduet et blodbad for Brøndby, og en presbold til Niels Frederiksen med den fortsatte ambition om en plads i top 3. Afgangen af Mukhtar, Kaiser & den polske topscorer var markante ift Brøndbys evne til at omsætte chancer til mål.

Analyse

For målt på evnen til ganske simpelt at ”have overskud på chancekontoen” – altså lidt forsimplet at være bedre til at skabe kvalitetschancer (xG) holdt op imod det man tillader modstanderne (xGC) – viste det at Brøndby på tidspunktet for vinterpausen i forvejen ikke var dem der skabte markant mere end modstanderne målt på xGD (xG – xGC = xGD).
Kun et virkelig sløjt kørende FCK (af de 6 hold som endte i mesterskabsslutspillet) hold lå under Brøndby målt på det rullende gennemsnit over seneste 5 kampe. Men stadig med et hold hvor der var kvalitetsspillere til rådighed, som kunne trække læsset for Østerbro-klubben.

Bland-selv slik for en femmer

De 6 kampe der blev spillet fra vinterpausen sluttede til slutspillet gik i gang var på mange måder bland-selv slik for en femmer. Det varierede i kvalitet, i holdets udtryk og det man rent faktisk fik med fra kampene. Men overvejende viste et nærmere kig på perioden, at Brøndbys udfordringer var de samme. Offensivt havde man ganske enkelt for svært ved at sætte tingene sammen og skabe chancerne der skulle til for at vinde. Mens man defensivt var blevet rigtig dygtige til at holde modstanderne væk fra de største chancer.

Analyse

I ovenstående grafik kan aflæses de rullende gennemsnit over 5 kampe for henholdsvis xG (egne chancer) og xGC (modstandernes chancer). Det afslører hvordan Brøndby virkelig kæmpede i perioden efter vinterpausen og frem til slutspillet med at skabe chancer og lave mål efter afgangen af 3 vigtige målscorere i transfervinduet.

Men det viser samtidig også hvordan man med hårdt arbejde på træningsbanen får vendt den negative udvikling, og langsomt får øget sin chanceproduktion. Udfordringen består så primært i også at få udnyttet de chancer.

Post-vinterpause tal

Perioden efter vinterpausen og frem til og med slutspillets afslutning byder på 16 kampe. 6-6-4 hedder facitlisten fordelt på 19 scorede mål, og 13 indkasserede. Det interessante her er, at man defensivt er nede på imponerende 0,81 indkasserede mål i snit! Et tal som er mesterskabskandidatværdigt! Specielt når man husker, at 12 af kampene er mod hold der ender i top 6.

Offensivt er det så bare ikke mesterskabskandidatværdigt. For med 1,18 scorede mål i snit peger det i en tydelig retning for der hvor Brøndby skal lægge markant på sit spil.

Sæsonanalyse

Endnu et blik på xGD (altså evnen til at skabe flere chancer end sin modstander, xG – xGC = xGD) viser glimrende den udvikling Brøndby var igennem i sæsonen.

Analyse

Efter en udmærket starter knækker filmen langsomt for Brøndby, et skift til 3-5-2 får holdet til at blomstre op, men udfordringerne (og begrænsningerne ved holdets defensive udtryk) viser også hurtigt efter sit ansigt, da det ganske enkelt bliver svært for Brøndby at skabe egne målchancer. Man ender med at bero meget på sin defensive stabilitet.

Efter vinterpausen, og den åreladning af profiler man er igennem, hakker motoren lidt, men man finder langsomt melodien igen, inden man rammer et slutspil, hvor man rent defensivt præsterer til UG. Udfordringen ligger glasklart i offensiven. Man skal delvist udvikle sin chanceskabelse og blive bedre til at skabe flere chancer i kampene, og så skal Brøndby øge kvaliteten i frontkæden, hvor man i første halvdel af sæsonen havde en polsk angriber der scorede mål på kvarte chancer. Der skal hentes en mere stabil målscorer.

Konklusion

Niels Frederiksen overtog Brøndby på nogle ganske anderledes præmisser end han startede med. Men fra at starte sæsonen med et kæmpe fokus på individuelle profilers præstationer når det kom til målscoring har Niels Frederiksen flyttet Brøndbys styrke over på en kollektiv stærk defensiv (specielt efter salget af profilerne i vinters).

Det har ikke været gnidningsfrit, udfordringerne har vist deres ansigt i form af en til tider haltende evne til at skabe kampene i åbent spil. Brøndby har været bedst i kampe mod hold, som ikke nødvendigvis stillede sig dybt på banen og tvang Brøndby til at gå højt i banen og skabe kampene.

Men fra at være afhængige af individualister i offensiven har Niels Frederiksen lagt et defensivt fundament der kan bygges videre på.

Er det så en godkendt sæson? Under de forudsætninger der har været, ja. Er det dermed det samme som at sige det samme gør sig gældende for næste sæson, nej. Men med den udvikling der har været i sæsonen er der lagt et fundament. Nu handler det om at lægge på, og se et Brøndbyhold, som bliver bedre offensivt.

Analyse: Frederiksens Fundament

Mest kommenterede nyheder