3POINT
Ohi Omoijuanfo

Teis Markfoged

Nyheder16. aug. 2024

Analyse: Fra profil til bænkvarmer, Ohi Omoijuanfos fald i Brøndby

Ohi Omoijuanfo har oplevet en markant nedgang i sine præstationer for Brøndby over de sidste 12 måneder, hvilket har ført til, at han er blevet overhalet af andre spillere i truppen. Hans bidrag som målscorer er faldet drastisk, delvist på grund af en ændring i Brøndbys spillestil, som ikke længere favoriserer hans styrker. Med en kontraktudløb i 2025 og en dalende formkurve, er det tvivlsomt, om han vil fortsætte i klubben på længere sigt.

3point person
Kasper Pedersbæk16. aug. 2024

Ohi Omoijuanfo har oplevet en markant nedgang i sine præstationer i Brøndby det seneste år, hvilket rejser tvivl om værdien af at forlænge hans kontrakt, som udløber i sommeren 2025. Så spørgsmålet er, hvori finder vi kilden til den recession som Ohi Omoijuanfo oplever? Og hvorfor er det kommet dertil?

En mand højt i hierarkiet 

Den høje norske angriber har været en af Brøndbys profilerede spillere, som viceanfører og medlem af spillerrådet. Med Kevin Mensah ude af billedet, har Omoijuanfo ofte fungeret som holdets uofficielle anfører, og han er kendt for sin opbakning og støtte til holdkammeraterne. Ohi Omoijuanfo sidder på en truppens dyreste kontrakter, han han underskrev en 3-årig aftale, og blev købt som en profil.

Produktionen falder

I 2022/23 sæsonen bidrog Ohi Omoijuanfo med en markant vare i butikken: Skud. Gode skud. Han leverede ganske enkelte tæt på 2,5 skud pr 90 min, og landede en npXG på 0,50 pr 90 min., med et faktisk målsnit på 0,6 pr 90 min!


1723779214-ohiskud22-23.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Hans bidrag kom efter tilstedeværelse i feltet, hvor han markerede sig med en del boldberøringer.


1723779215-ohivsleague22-23.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Og det ER det Omoijuanfo gør bedst, og det han bidrog med. Nordmanden var ikke en derudover produktiv angriber. Han skabte ikke chancer til sine medspillere, havde ikke en xA værd at nævne og var heller ikke en stor bidragsyder til at flytte bolden fremad banen. Han skabte groft sagt ikke sine egne chancer, men levede som en dygtig afslutter i feltet. Han var ikke spilleren, der selv satte sine skud op.


1723779214-ohiskud23-24.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Skudvolumen faldt markant i sæsonen 2023/24, hvor Omoijuanfos skud pr. 90 minutter droppede til under 2. Samtidig tog hans npXG et bekymrende dyk til 0,30 pr. 90 minutter, hvilket afspejlede sig i et tilsvarende fald i hans målsnit til 0,3 mål pr. 90 minutter.


1723779215-ohivsleague23-24.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Spol frem til medio august 2024, hvor nordmandens indledning har været katastrofal. Han får stort set ikke sat nogle skud ind mere, hans npXG er forsvindende lille og hans rolle er decimeret til indhopper, og værre - for nogle kampe er han slet ikke kommet på banen!

En status som Jesper Sørensen over for 3point.dk også åbent taler om nordmanden ikke kan være tilfreds med, underforstået: ingen spillere der ikke spiller kan forventes at være tilfredse med at kigge på udefra:

- Jeg tror da langt fra at Ohi er tilfreds, tværtimod tror jeg da han er meget utilfreds med mig, og det må han også godt være. Alt andet ville da være unaturligt.

Men som bare erkender at andre har overhalet Omoijuanfo for nu:

- Ohi Omoijuanfo er blevet overhalet for nu. Ikke at det er permanent, det kan ændres på træningsbanen. Og det arbejder han på hver dag på træningsbanen.

Et fald i evner eller spillemæssig årsag?

Ohi Omoijuanfo er nu 30 år, og det er derfor rimeligt at antage, at angriberen har nået sit maksimale potentiale. Så spørgsmålet er, er Omoijuanfos fald i bidrag en midlertidig varians, har den rødder i en aldersmæssig recession eller hvad ligger der bag?

Der er et gennemgående element i angriberen Ohi Omoijuanfos virke som målscorer. Langt langt langt de fleste scoringer kommer på førsteberøringen, og fra cutback afleveringer fra især højre halvrum. De kommer efter hurtige gennembrud og indspil i feltet, hvor Omoijuanfo er en hund til at snuse de gode positioner op inden det forsvarende hold får lukket zonerne. Han lever af sine medspilleres oplæg i feltet. Målene falder tæt inde under mål, gerne lige omkring kanten af det lille felt. Jo flere skud jo flere mål synes mantraet at være for Ohi Omoijuanfos karriere.

Så det er et problem for Ohi Omoijuanfo, når Brøndby har set deres spillestil de seneste 18 måneder blive flyttet i en retning, der ikke længere profiterer den norske angriber. Fra at være den centrale måltrussel har nordmanden set mere bevægelselige offensivspillere tage de forreste pladser. Uanset antal af angribere.

Netop dette erkender cheftræner Jesper Sørensen også, da 3point.dk talte med ham om Ohi Omoijuanfo tidligere på ugen:

- Vores spil har udviklet sig i en anden retning, en retning der måske ikke har favoriseret Ohi på det sidste. Så har det været Kvistgaarden, Bundgaard og Suzuki der har været mere på banen, og det er anderledes typer end Ohi.

Brøndby har i stedet benyttet Mathias Kvistgaarden, som både kan falde ned i banen, bevæge sig ud på kanterne og true i dybden.


1723779213-kvistvsohi23-24.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Mens Filip Bundgaard kan operere i små rum, afdrible en mand og besidder en mere allround pakke af både assisterende og afsluttende spil.

Japanske Yuito Suzuki falder (ofte) ned i banen, arbejder (også) i mellemrummene og er en langt mere bevægelig type.

I 2023/24 ændrede Ohi Omoijuanfos præstationsdata sig. Et nærmere blik under motorhjelmen fortæller om en angriber, der forsøgte at bidrage med alt andet end det, der i virkeligheden var hans kernekompetence.


1723779216-ohivsohi22-2323-24.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Det kom til udtryk på en trist måde. Det offensive bidrag blev middelmådigt, og målsnittet faldt, fordi Ohi Omoijuanfos betydning på banen falmede.


1723779212-export(52).png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Da Ohi Omoijuanfo var bedst og scorede mange af sine mål var det efter oplæg fra især to spillere: Simon Hedlund og Nicolai Vallys. De to har lavet halvdelen af oplæggene til nordmandens mål i åbent spil. Wass har lavet tre (to på dødbolde) og selv har Omoijuanfo sparket en håndfuld straffespark i mål.


1723779212-export(51).png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Kill your darlings - det bliver et farvel til Ohi Omoijuanfo

Når en spiller sidder på en af de dyreste kontrakter i truppen og er hentet til for at være en bærende profil, så er det uholdbart, når den selvsamme spiller finder sig selv siddende på bænken. Ikke fordi nogle skal være for fine til det en kamp eller to. Men når pilen peger så markant ned som den gør for Ohi Omoijuanfo, så forsvinder det langsigtede perspektiv i tågerne.

Ohi Omoijuanfo har kontraktudløb om et år. En forlængelse under den aktuelle formkurve er alt andet end god forretningsførelse, og hvad venter der når kalenderen skifter til 2025 og dåbsattesten viser 31? Er nedturen midlertidig og kan han kravle tilbage op gennem hakkeordenen? Eller er det et reelt og konstant dyk i evnerne hos Ohi Omoijuanfo?

Selvom Ohi Omoijuanfo er en vellidt og respekteret person, tyder meget på, at hans tid i Brøndby er ved at løbe ud. Kommer der et bud fra Norge allerede i dette eller vinterens transfervindue virker det ikke urealistisk, at Brøndby overvejer at acceptere.

Det er samtidig en angriber, der åbent har talt om mentale udfordringer, når præstationerne på banen ikke kørte. En spiller for hvem anførerbindet synes som en unødig stor byrde.

Det er en seriøs overvejelse for Brøndby, om det er tid til at kill a darling.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder