Analyse: Fra gennembrud til omveje - Brøndby har mistet kvaliteten i spillet

Det startede godt for Brøndby efter Steve Cooper tog over. Men sidst på efteråret var der en negativ spirende tendens, der for alvor slog rødder op mod vinterpausen - for at manifestere sig i forårets hidtil seks spillede kampe, der ikke har budt på hverken sejre eller overhovedet et mål til de blågule.

Perioden under Cooper kan derfor inddeles i følgende tre faser:

• God start (13/9 - 9/11)
• Spirende efterårsnedtur (23/11 - 8/12)
• Forårskrise (8/2 - 22/3)

Brøndbys problem er dog ikke bare, at de skaber færre chancer nu end de gjorde i starten under Steve Cooper.

Problemet er mere grundlæggende: Brøndby kommer stadig relativt ofte ind i farlige zoner, men de omsætter det til langt dårligere chancer - samtidig med at de giver modstanderen flere og bedre muligheder.

Analysen peger på et Brøndby-hold, der i den gode periode under Steve Cooper, var mere direkte, var skarpere og gennembrudsstærke, men som i den seneste tid er blevet:

• Mere omstændige i boldomgangen
• Har øget volumen af indlæg uden at få kvalitet fra det
• Oftere kikser i den sidste handling før chancen bliver skabt
• Dårligere til at kontrollere spillet mod bolden

Kort sagt: Brøndby har mistet kvalitet uden at miste aktivitet.

Fra kontrol til kollaps i chancebalancen

Da Steve Cooper kom til, lignede Brøndby hurtigt et hold i fremgang. Resultaterne blev bedre, xG-tallene pegede opad, og holdet havde i en periode en tydelig positiv chancebalance.

Men dykker man ned i tallene fra september og frem til nu, tegner der sig et klart billede af et hold, der gradvist har mistet noget helt centralt: evnen til at omsætte sit spil til chancer af høj kvalitet. For Expected goals giver en nådesløs vurdering af Brøndbys udvikling:

I Coopers gode start producerede Brøndby 1,95 xG pr. kamp og tillod 1,31 xGA. Det gav en positiv xG-difference på +0,64. I foråret er billedet vendt fuldstændigt. Brøndby er nede på 0,91 xG pr. kamp og oppe på 2,03 xGA. Nu hedder xG-differencen -1,12.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Det er ikke en mindre regression, det er ganske enkelt et markant skifte i kampenes kvalitet.

De kommer frem - men skaber ikke længere farlige chancer

Det mest interessante er, at Brøndby ikke er forsvundet fra modstanderens felt. Tværtimod har holdet i den dårlige periode stadig mange penetreringer af - og mange berøringer i feltet. Problemet er, at outputtet fra de aktioner er faldet markant.

I den gode periode genererede Brøndby 0,087 xG pr. feltpenetrering. I den dårlige periode er tallet nede på 0,039. xG pr. skud er samtidig faldet fra 0,152 til 0,099. Det fortæller om et hold, der stadig kommer frem i banens farlige zoner, men som langt sjældnere får skabt de “rigtige” og værdifulde afslutninger.

Tallene peger også på en ændring i måden, angrebene bliver sat op på. Brøndby spiller færre fremadrettede afleveringer, færre afleveringer til sidste tredjedel og lidt færre progressive afleveringer end i den gode periode. Samtidig stiger antallet af indlæg markant. Det ligner et hold, der i højere grad end tidligere bliver skubbet ud i siderummene og må forsøge at skabe chancerne gennem volumen frem for gennemspillede gennembrud centralt.

Når boldbesiddelse bliver en illusion

Det kan lyde paradoksalt. I den gode periode havde Brøndby bolden mindre. Under 50% af tiden - periodevis helt ned på 47%. Det interessante er derfor, at i den dårlige periode kommer Brøndby mere på bolden. Brøndby har bolden mere, men skaber mindre. De har kampene på egne fødder, men uden at få værdi ud af den øgede boldbesiddelse.

Brøndby ender groft sagt med:

• Mere boldbesiddelse
• Færre afleveringer
• Lavere kvalitet i pasningsspillet
• Lavere offensivt output

Det tegner et billede af et hold, der har mere boldcirkulation og mindre gennembrudsspil.

Fremdriften er forsvundet fra spillet

Det interessante ligger i hvilke afleveringer, der har ændret sig for Brøndby. For heri ligger der en sandhed:

I den gode periode var Brøndby bedre til at flytte bolden fremad. Der var:

• Flere fremadrettede afleveringer
• Flere afleveringer til banens sidste tredjedel
• Flere kædebrydende afleveringer

Forårets kampe har peget på en række udfordringer, der skal adresseres:

• At få etableret et bedre fremadrettet opbygningsspil tidligt på banen
• At få forbundet bagkæden og offensiven
• At arbejde bolden ind i de rigtige zoner hurtigere og med timing

Et af de problematiske områder er opspillet fra bagkæden. Her bærer Luis Binks og især Ben Godfrey et stort ansvar. Lejesvenden Godfrey har vist sig særdeles duelstærk, men i fremdriften med bolden bringer englænderen ganske enkelt for lidt.

For meget fremadrettet pasningsspil og alt for meget bagudrettet til keeperen. Der kommer for lidt værdi fra Godfrey på bolden. Det sætter et større pres på Binks, der i højere grad har synes frustreret i forsøget på at skulle skabe endnu mere spil fremad.

For mange situationer starter her - med en mulighed for en pasning frem i banen.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Og ender i stedet for sådan her:

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

For når vi kan se at xG pr skud er faldet så markant, så peger det entydigt mod at nok kommer bolden frem i banen, men slet ikke med kvalitet og timing til de ønskværdige zoner.

Indlæg som symptom - ikke løsning

En ting springer i øjnene: Brøndby har øget volumen af indlæg. 

For i den gode periode havde Brøndby blot ca. 10 indlæg pr kamp, mens foråret har budt på knap 18 indlæg. I kampen mod Viborg på udebane lavede Brøndby som eksempel hele 24 indlæg (blot 5 vellykkede)!

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Men værdien af indlæg bliver ikke høj, når feltet ikke fyldes op med flere spillere.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Den øgede volumen kan tolkes på to måder:

1/ En måde der ses med milde øjne er Brøndby søger alternative veje til chancer

Og så er der den næste mulighed:

2/ Brøndby af nød ofte ender med en løsning med indlæg, når det centrale gennembrudsspil ikke fungerer.

De kolde facts er indlægs volumen er steget, men xG pr. Skud er dykket markant. Det peger mod at angrebsopbygningen bliver for omstændig og mindre direkte.

Et forsvar under voksende pres

Brøndbys defensiv har taget et hård slag siden Cooper tog over.

Expected goals imod er gennem de tre omtalte perioder under Cooper gået fra 1.31 til 1.90 til 2.03 xG imod pr. 90.

Volumen af skud imod er steget, xG imod er steget. Modstanderne afslutter hyppigere og fra bedre positioner.

På samme tid er der en stigning i omfanget af clearinger - et tegn på Brøndbys spil mod bolden er blevet mere stresset.

Et pres uden effekt

Der er en rød snor gennem Brøndbys spil mod bolden og konsekvenserne heraf.

PPDA er kort fortalt, hvor mange afleveringer et hold tillader modstanderne inden der igangsættes en form for defensiv aktion.

En lavere PPDA kan være et solidt tegn på et mere aggressivt pres.

Det interessante i analysen af Brøndby ligger i den tidlige periode under Steve Cooper og den udvikling i henholdsvis PPDA og resultater / præstationer, der siden ramte de blågule på banen.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Hvorfor? Fordi Brøndby i starten under Cooper stod mere afventende at tolke ud fra PPDA som lå på 14.84 til forårets tal på 9.77 i snit. Ændringer i udtrykket der omvendt er slået stik modsat ud på både volumen af skud og xGA imod Brøndby.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Det kan pege på to ting hos Brøndby:

1. Enten kommer Brøndby oftere ud i kampe, hvor de jager og derfor presser højere
2. eller også bliver presset mindre sammenhægende og derfor nemmere at spille udenom og igennem, så kampene bliver mere åbne bag første linje.

Det sidste er i hvert fald en nærliggende tolkning, når man ser den samlede udvikling.

Hvad virkede i starten?

Da Steve Cooper tog styringen i Brøndby fulgte der en periode med gode resultater. Og det var ikke bare et resultat af held og tilfældigheder. For performancedata bakkede resultaterne op. Brøndby var bare overvejende det bedst præsterende hold i kampene i denne periode.

Brøndby i den gode start var kendetegnet ved:

1. Høj chancekvalitet

• 1,95 xG pr. kamp
• 0,152 xG pr. skud

2. Mere vertikalitet

• flere fremadrettede afleveringer
• flere afleveringer til sidste tredjedel
• flere progressive afleveringer

3. Bedre effektivitet på banens sidste tredjedel

• flere positional attacks ender med skud
• Højere output pr. berøring i boksen

4. Bedre balance

• positiv xGD (+0,64)
• færre skud imod
• lavere xGA

Konklusionen peger mod at Brøndby stod mere afventende i presset, men var dygtige til hurtigt og med direkte spil at få bragt bolden op på banens sidste tredjedel.

Hvad er gået galt siden?

Den dårlige periode er ikke kun et spørgsmål om, at Brøndby scorer færre mål. Det er et spørgsmål om, at holdet leverer mindre kvalitet på en række væsentlige parametre.

Den dårlige periode er kendetegnet ved:

1. Lavere kvalitet i afslutningerne

• xG falder voldsomt
• xG/skud falder voldsomt
• afslutningsdistancen stiger lidt

2. Mere volumen uden samme værdi

• flere indgange i feltet end tidligere
• flere berøringer i feltet
• flere indlæg
• men langt mindre output pr. aktion

3. Svagere fremdrift i pasningsspillet

• færre fremadrettede afleveringer
• færre afleveringer til sidste tredjedel
• lavere præcision, især i foråret

4. Mere sårbarhed uden bold

• flere skud imod
• højere xGA
• flere clearances
• lavere PPDA, men uden bedre defensiv effekt

Det centrale paradoks

Det mest interessante ved tallene er måske dette: Brøndby kommer faktisk stadig ofte ind i feltet i den dårlige periode.

Det er ikke et hold, der er helt væk fra modstanderens boks. Men de gode perioders “besøg i feltet” gav:

• bedre skud
• mere xG
• mere output

De dårlige perioders feltbesøg giver:

• mere indlægsvolumen
• flere halve situationer
• mindre reel chancekvalitet

Det peger på, at krisen ikke kun handler om mangel på “territorium”, men om mangel på klarhed, timing og kvalitet i den sidste fase.

Når resultaterne skjuler problemerne

Brøndby har ikke indkasseret mange mål i foråret, men tallene bag fortæller om en anden virkelighed.

I foråret er Brøndbys snit:

• 0,91 xG for
• 2,03 xGA imod
• men kun 0,33 mål imod pr. kamp
• Det er et kæmpe mismatch.

Med andre ord: resultaterne har i perioder været mindre dårlige end præstationerne. Defensivt er Brøndby blevet skånet af, at modstanderne ikke har omsat deres chancekvalitet fuldt ud. Det gør situationen mere bekymrende, ikke mindre.

For hvis performance er så dårlig, men resultaterne ikke helt afspejler det endnu, kan der godt ligge en forsinket regning og vente.

Konklusion: Fra gennembrud til omveje

Hvis man skal skære det helt ind til benet, så er Coopers Brøndby gået fra: at være et hold, der kom frem til gode chancer via mere direkte og mere værdifuld progression til at være et hold, der har mere bold og flere angrebssekvenser, men får mindre kvalitet ud af dem - samtidig med at modstanderne får mere imod dem.

Brøndbys udvikling under Steve Cooper er ikke bare en historie om manglende scoringer. Det er en historie om et hold, der har mistet kvalitet i sit spil.

I starten under Cooper var Brøndby kendetegnet ved direkte angreb, høj chancekvalitet og en fornuftig balance mellem offensiv og defensiv. De skabte gode muligheder og tillod relativt lidt imod.

I dag er billedet vendt. Brøndby har mere boldbesiddelse, flere angrebssekvenser og flere indlæg - men får markant mindre ud af det. 

Chancekvaliteten er faldet, og angrebene er blevet mere omstændige og mindre gennembrudsstærke.

Samtidig er holdet blevet mere sårbart mod bolden. Modstanderne skaber flere chancer, og det øgede pres har ikke ført til bedre defensiv kontrol - snarere tværtimod.

Det mest bekymrende er, at resultaterne i perioder har været bedre end præstationerne. Brøndby tillader mange chancer, men er ikke blevet straffet fuldt ud endnu.

Derfor er udfordringen ikke kun at finde målene igen. Det er at genfinde kvaliteten i både chanceproduktion og defensiv struktur.