Analyse: Forbliver Joe Bell relevant på sigt?

Joe Bell havde et svært første år i Brøndby, hvor spilletiden var begrænset - og når den kom, så skete det i et system og med en filosofi i spillet der ikke klædte den type spiller den unge Kiwi er. Med skiftet til Jesper Sørensen ved roret på trænerbænken skete der dog et skifte i filosofi der på papiret klædte midtbanespilleren bedre.

Da Brøndby hentede Bell i norsk fodbold var det ikke en 6er magen til den lederfigur blågule-fodboldfans gennem flere sæsoner havde været til i form af kroatiske Josip Radosevic. Af samme årsag syntes Joe Bell at være et fremedlegeme på Brøndby-holdet når han fra tid til anden fik chancen, det var ikke den maskine af en bolderobrer som Radosevic, der troligt lå og beskyttede bagkæden uden at tage store chancer i sit pasningsspil, men derimod en teknisk stærk og (til tider) modig pasningsspiller, som dog sled med at få drev i pasningsspillet qua det ikke var fokus på possession, men direkte spil fokus i høj grad var rettet på.

Rollen som bindeled

For at undgå at dissekere Jesper Sørensens spillestil fra ende til anden i denne analyse, så zoomer vi ind på den dobbelte pivot Jesper Sørensen har foretrukket at spille med på den dybe midtbane. Det betyder kort fortalt at der i bunden af midtbanen (se grafik nedenfor) er en duo af 6ere (de øvrige offensive spilleres positioner er mere flydende, og gør opstillingen kan veksle mellem 4-2-3-1, 4-5-1, 4-3-3 blandt andet).

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Den duo bagerst på midtbanen er betroet med rollerne der skal agere bindeled mellem opspillet i bagkæden (fase 1) og videre over det mellemspil der er med at få bragt bolden op tæt på modstanderens mål, hvor holdet så indleder fase 3 (altså selve den sekvens hvor holdet søger gennembrudet for at komme til afslutning).

Den dobbelt pivot har altså en vital rolle, da det uden et fungerende spil på disse pladser rigtig hurtigt risikerer at blive svært for holdet at få flyttet bolden væk fra egen første tredjedel af banen og videre frem til afslutninger. De to 6ere har en vigtig rolle i at turde placere sig på bagsiden af modstandernes første pres - se grafikken nedenfor: Joe Bell giver Tshiembe en mulighed for at spille bolden op centralt gennem modstandernes struktur, Bell orienterer sig synligt i det sekundet inden han modtager bolden (og ser sig fri af et umiddelbart pres), lægger bolden til rette og kan med næste berøring finde Hedlund i dybden.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Erobringsspillet er en anden version end den traditionelle 6er bagerst på midtbanen, som blev set i langt de fleste kampe under Niels Frederiksen. Hvor Radosevic især i mesterskabssæsonen og op til denne havde en klart defineret rolle med at patruljere rummet foran bagkæden, beskytte området og i sit spil på bolden søge (hvad han var ekstrem dygtig til) de direkte gennembrudsbolde i længderetningen, og i langt mindre grad søge det korte opspil i de små rum.

Når modet først svigter

Søndag eftermiddag mod FCN blev Joe Bell sat under et massivt pres i kampens indledning. Hjemmeholdet havde læst på lektien, og vidste de skulle fokusere deres pres intenst på Joe Bell i samme sekund Brøndby forsøgte at udvikle spillet fra det opbyggende videre til overgangsfasen (og efterfølgende fase 3 - afslutningsspil). Det betød at Brøndby utrolig sjældent formåede at komme op på banens sidste tredjedel.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Det kom sig til udtryk i indledningen på kampen, hvor der ikke var spillet mange minutter før end Bell egentlig indtager den rigtige position i opspillet, men får taget et for langt træk og mister bolden i området foran eget felt (grafikken ovenfor). Om det efterfølgende udelukkende var FCNs presspil, udelukkende det mentalte eller en kombination af begge dele, så kunne det i den efterfølgende periode bemærkes, hvordan Bell blev konservativ i sin boldomgang, og mistede den form for Bell-bold der gør ham god til pladsen.

Det første eksempel ses herunder, hvor Bell får en aflevering fra Winther - Bell har muligheden for at vende op i banen mod sin venstre side og penetrere det centrale rum, der er tomt og vil forcere det øvrige FCN-hold til enten at bakke eller gå i pres og åbne rum bag sig, væk fra det pres der kommer på hans højre side, men vælger alibiafleveringen retur til WInther.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Når Bell (eller den anden 6er) ikke vender op i banen med bolden og bliver retvendt, hvorfra han så enten kan drive bolden frem eller aflevere i tomme rum, bliver Brøndbys kontrol over en kamp udfordret, fordi det bliver sværere at trykke modstanderen tilbage på banen og deraf også at skabe skud.

I de situationer hvor Bell bliver passiv i sin boldomgang, og mister modet til at sætte den (bolden) på spil, det er de kampe hvor Brøndbys spil stagnerer. Eksemplet nedenfor illustrerer med al tydelighed de elementer i Bells spil som Jesper Sørensen og co. skal have hevet ud af den unge midtbanespillers præstationer - og give ham redskaberne til at blive ved med at have modet på bolden.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Iskold ro er Bells trademark

Joe Bell viser i sit spil, når han præsterer på sit bedste, en iskold ro på bolden. Han tør tage sig den tid på bolden der giver ham åbningerne, tør modtage afleveringerne fra sine medspillere i små kompakte rum på bagsiden af det første pres modstanderne ligger.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Ovenfor søger Bell op i rummet mellem modstandernes kæder, hvor han får orienteret sig og allerede før han modtager bolden ved hvor han skal sende den hen, ud i et nyt ledigt rum, hvor Brøndby kan tvinge modstanderen til at forcere i et pres og rykke rundt på sin organisation (uorden i organisationen skaber de åbninger der skal til for at udvikle spillet).

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Pudsigt nok kom Bell i en lignende situation i kampen som den, hvor han efter få minutter mistede bolden foran eget mål. Denne gang kom situationen i Brøndbys gode periode i kampen, hvor holdet fik cirkuleret bolden hurtigere, og den vej igennem taget dampen af FCNs pres.

Denne gang løste new zealænderen bare situationen bedre, hvor han allerede før modtagelse af bolden havde scannet banen og fundet løsningen - en aflevering over de to forreste FCN-kæder der punkterede presset og satte Ohi på bolden på FCNs banehalvdel.

Flere facetter

Bell har også vist gode evner i at modtage bolden og derpå drive den fremad som en kile i en sprække. En facet af spillet der gør ham farlig for modstanderne - for går de aggressivt på kroppen af ham vender han på dem og driver bolden frem, bakker de af for at afvæbne vendingerne giver de ham tiden til at aflevere bolden frem.

Det handler (blandt andet) om for 6erne at forudse spillet, og erobre boldene ved at være forudseende, og efter brydningne på spillet at sætte tempo den modsatte vej. Det er et element i sit spil som, når det fungerer for Bell, er med til at definere hans spillestil - eksemplificeret i nedenstående grafik.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Bell træder frem i banen for at imødekomme Silkeborgs omstilling, og opsnapper bolden. Men i stedet for at træde på den vælger han at drive den fremad.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Og han går videre i aktionen, hvor han kiler sig op igennem modstandernes organisation, og kommer på bagsiden af deres midtbane - hvor han slutteligt, i det han penetrerer den sidste tredjedel af banen, åbner pladen op og sender bolden i højre halvrum til en medspiller (Hedlund i dette tilfælde) der kan sætte chancen op derfra.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Et lignende eksempel ses mod FC Midtjylland, hvor Bell netop bliver retvendt med bolden, da han med en kropsfinte går fri af det pres der ellers bliver lagt på ham af en modstander.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Hvilket igen åbner banen op for ham.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

På godt og ondt

Med Joe Bell på midtbanen er der nogle præmisser der skal opfyldes for at Bell kan lykkedes som spiller. Bell er en spiller der er afhængig af relationerne til sine medspillere, er afhængig af at have bevægelighed foran sig. Bell er overgangsspilleren der faciliterer opspillet og binder fase 1 sammen med fase 2. Bell er afhængig af at have en række punkter foran sig til at aftale bolden, det kræver spillere i offensiven der bevæger sig og søger de rum som Bells afleveringer skal finde.

For mangler Bell mulighederne foran sig mister han et markant element i sit spil. Motoren mister omdrejninger, og Bell vil jokke rundt i bolden eller blive reduceret til en ligegyldig boldflytter uden det rykker noget i opspillet.

Så får Bell punkterne foran sig får han også bedre muligheder for at realisere sit spil og sætte sig igennem.

Prisen for at spille den slags fodbold som det for nuværende er udtrykket hos Brøndby kommer i form af risikoen for at hele holdet bliver fanget højt i banen ved boldtab - en indbygget risiko hvis man ønsker det korte possessionspil og sætter bolden hyppigere på spil. Ved den omstillingsstil der var basen i blandt andet mesterskabssæsonen var udgangspunktet lavere, den defensive organisation stod markant dybere og man passede groft sagt  på med ikke at blive fanget i omstillinger.

Det sætter Joe Bell i en kattepine, og er med til at udstille hans udfordringer - for hvis Brøndby mister bolden højt i banen, og modstanderne accelererer omstillingen bliver det på hælene at Brøndby skal forsvare sig, medmindre genpresset er koordineret og sidder i skabet.

For når omstillingen kører mod Brøndby udstiller det hurtigt de to 6ere, hvis ikke de har positioneret sig fornuftigt. Det rammer i dette tilfælde Joe Bell på farten, hvis han skal halse efter modstanderne retur i banen fremfor at deltage i et koordineret genpres fremad banen. Joe Bells fart har været et tema, og bliver udstillet, når han ender ude i umage positioner, ude af position og på hælene hvis ikke genpresset fungerer og modstanderne får spillet sig forbi den første presbølge. Joe Bells fart er ikke i sig selv problemet, det er et ikke-fungerende genpres der er den største hurdle, og virkelig udstiller de mulige problemstillinger.

Skal Joe Bell forblive relevant

For at forblive relevant på pladsen er det vigtigt for Joe Bell at han fortsætter med at udvikle sit spil. Han skal forblive højt i banen for at udgøre en vinkel fremad, fra bagkædens opbyggende spil og til at binde opspillet mod modstanderens bagerste tredjedel sammen. At holde tryk på modstandernes organisation ved konstant at cirkulere bolden aggrressivt for at søge de momenter hvor en sprække opstår og en aflevering frem i et nyt mellemrum kan søges. Han skal ikke falde for langt ned i banen, foretage for mange alibi afleveringer, men have modet til at tage fremadrettede beslutninger med bolden.

For at illustrere det handler det om for trænerteamet af få mindre af denne slags situation - alibispil, hvor Bell ikke risikerer noget, ikke udnytter sine kvaliteter, men er for konservativ på bolden - omend han naturligvis heller ikke skal være skødesløs.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

I stedet skal han flytte bolden - hvad enten det er ved at drive den fremad med fødderne eller med hurtige pasninger der binder overgangen fra den opbyggende fase til næste skridt i angrebsopbygningen sammen.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Ovenfor hvor han modtager den i en snæver korridor før end han driver den fremad og udvikler spillet til næste fase.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Skal Joe Bell forblive relevant på den bagerste midtbane skal han være bindeleddet mellem det opbyggende spil og overgangen til det næste skridt. Han har vist kvaliteterne, men også vist hvor potentialet for forbedring ligger. Foråret må vise hvor langt i udviklingen new zealænderen er, og om han fortsat skal have en fremtid som starter i Brøndby - på både den korte og lange bane. Kun en mand har svaret - og han hedder Jesper Sørensen, men Bell har potentialet til at forblive i klubben hvis han forløses til fulde.