Analyse: FCK afventede, slog til og Brøndby så stod tilbage med ingenting

I derbyet mod FCK var det et atypisk afventende FCK-mandskab, som gæstede Brøndby Stadion. Men Ståle Solbakkens taktik lykkedes til trods for et tungt Brøndb-ypres, for det var gæsterne, der tog hjem til Frederiksberg med tre point. Men hvad var det der lykkedes så godt for FCK? Og hvorfor scorede Brøndby, trods overvægt i skudforsøg, ikke mere end et mål? 3point.dk har taget kampen en tur i juicemaskinen, og presser her essensen ud til dig. FOTO: Teis Markfoged En spillers fravær på FCK's midtbane har nok haft sit at sige omkring Solbakkens valg af strategi forud for kampen mod Brøndby. For med karantænen til anfører Carlos Zeca var FCK uden sin vigtigste bolderobrer på midtbanen. I hans sted spillede Nicolaj Thomsen fra start sammen med Rasmus Falk på den centrale midtbane. Resten af FCK's opstilling var der ikke den store overraskelse i. For Brøndby havde Retov valgt Kevin Mensah som startende venstreback. Et taktisk kløgtigt valg, da Mensah med sin fart kunne følge med enten Skov eller Ankersen (når sidstnævnte kom i overlap), samt have en naturlighed i at forsvare ind i banen, når (det er ikke et spørgsmål om - men kun når) Skov trak ind i banen. Inde på midten i forsvaret var Arajuuri selvskrevet (til at tage duellerne med N'Doye) og som makker stod Hermansson med Gammelby på højrebacken. På midtbanen spillede Radosevic fra start, formentlig ud fra den antagelse, at han skulle hjælpe stopperne med at "pakke" N'Doye og Wind ind i den tro at FCK mødte Brøndby længere fremme på banen. Som 8'ere startede Kaiser og Tibbling, et makkerpar som jeg virkelig synes klædte hinanden godt. Kaiser som den der blev forholdsvist centralt i banen som boldfører og Tibbling der drev frem i de områder mellem FCKs kanter og backs, som illustreret nedenfor. Fremme lå naturligvis Mukhtar som 10'er med Hedlund og Wilczek foran sig som angribere.

Fremadrettet forsvarsspil fremfor at stå på hælene

Det der indledningsvist lykkedes for Brøndby var det fremadrettede forsvarsspil. Brøndby fik skubbet fremad rigtig hurtigt, derved kunne Hermannsson og Arajuuri få duellerne retvendte fremfor at skulle tage dem i løb ned mod eget mål (som vist til rigelighed er set ikke er Brøndbydefensivens stærkeste side). Samtidig var FCK utrolig afventende, og var komfortable med at stå dybt og aflevere langt og højt. Ovenfor ses hvor aggressivt et tryk Brøndby ligger på gæsterne. Arajuuri er helt fremme midt på FCKs halvdel, hvor han tackler N'Doye og genvinder bolden. FCK var klart mere afventende end havde man haft Zeca med, dertil er Nicolaj Thomsen og Zeca bare for forskellige som fodboldspillere. Og med Rasmus Falk som makker er det heller ikke her FCK skulle kigge hen efter generobringerne, idet begge spillere snitter under 7 generobringer pr. kamp modsat Zeca der snitter ca. det dobbelte. I grafen foroven ses PPDA-tallet, som dybest set illustrerer hvor mange afleveringer et hold tillader det andet hold at lave før end man foretager en defensiv aktion. Brøndby var ekstremt aggressive, mens FCK var meget atypisk afventende. FCKs sæsonsnit ligger på ca. 8 i PPDA statistikken til sammenligning. FCK valgte at stole på deres forsvars duelstyrke og evne til at vinde bolden her. Nedenfor ses hvor dybt gæsterne stod i store dele af kampen.

FCK's plan, Brøndbys akilleshæl

FCK's afleveringsmønster var relativ tydeligt. En lang bold op mod de fysisk stærke angribere som skulle forsøge at ligge den af til en fremadstormende kant - der så enten kunne trække ind i banen og afslutte eller afvente en back der kom i overlap på ydersiden. Og nummerisk er det klogt mod et Brøndbyhold uden kanter, da det, hvis det lykkedes at vende spillet hurtigt, netop er backerne der kommer i undertal. Nedenfor ses et klassisk FCK-opspil, op centralt, ud på kanten (hvor N'Doye klogeligt har listet sig ud) og efterfølgende indløb i feltet. Brøndby forsvarede sig fremadrettet rigtig flot. Problemerne kom i defensiven, når FCK spillede sig forbi det første pres og kom i løb ned mod forsvaret. Det skete ikke ofte, men mod et koldblodigt tophold var det nok. Robert Skov udlignede også efter noget der mindede om det, så vi tager et kig på det sekvens for sekvens. Først afleveres der igennem preslinjen og FCK kommer i mellemrummet, hvor kun Kaiser og Radosevic er tilbage for at lukke af udover bagkæden. Her begynder fejlene at snige sig ind. Allerede nu står Robert Skov og vifter med armene og tilkendegiver han er klar. Samtidig er der ingen der følger med den kant (Fischer) som er gået ind i banen og har fundet sig masser af ledig plads (her burde Hermansson skubbe frem, da Gammelby skal ud og lægge pres på Boilesen). For N'Doye er faldet dybt i banen og kun Wind (som Arajuuri har kontrol over) er fremme i forreste linje. Fischer ender med at fiksere Hermannsson fuldstændig, selvom han "bare" træder over bolden og lader den passere. Nu er det så Arajuuri som for sent opfatter hvad der sker, modsat Jonas Wind der allerede her er igang med at positionere sig og ved bolden kommer (han er ved at dreje kroppen). Robert Skov står stadig og vifter med armene uden at blive dækket. Jonas Wind lægger den af, og Skov har bare så god en sparketeknik, at den sidder utageligt for Schwäbe (Skov har endda også muligheden for at spille den bredt til en helt blank Peter Ankersen med frit løb ind i feltet).   Endnu et eksempel det FCK gerne vil kan ses nedenfor, hvor deres backs står bredt, mens deres fløje trækker ind i banen for at tage imod lay offs fra de to angribere. Og det er her Brøndby i langt størstedelen af kampen fik holdt et så solidt pres mod FCK, pånær de fatale 5 minutter op til pausen...... Når FCK blev farlige skete det med et Brøndbyhold fanget i ubalance. Scoringen til 2-1 viste med al tydelighed hvad det er for situationer som er farlige for Brøndbydefensiven. Mukhtar mister bolden omkring midterlinjen, og FCK kommer lynende hurtigt ind i mellemrummet. Brøndbys bagkæde bliver fanget helt ude af organisation. Mensah er langt fremme i venstresiden, Arajuuri er ude på Mensahs plads, og Hermansson står alene inde midt for. Her går det stærkt, og man ender med at skulle forsvare "bagud". Inde midt for mål er der ingen stoppere der ellers normalt ville tage den duel der kom midt for. Ingen kan forsvare rummet. Arajuuri er i desperat spurgt på vej tilbage, og Hermansson er blevet trukket fra højre centralstopper til at være ude for at forsvare som første mand i venstre side. Samtidig er Fischer igang med at tage et løb ind i det åbne rum - intelligent set, idet han ikke har nogen modstander foran sig til at lukke den mulighed ned. Og foran mål ender Victor Fischer med at kunne løbe bolden upresset i møde og lægge den i kassen bag en prisgivet Schwäbe. Brøndby skabte chancer, men spildte dem Brøndby har fået mere gang i offensiven. Eller, det vil sige forsyningslinjerne frem til offensiven. Her spillede Kaiser igen en stor rolle, idet han ofte "fodrede" Mukhtar i mellemrummet. Ovenfor afleverer Kaiser mellem 4 modstandere og finder en fri Mukhtar der kan vende. Igen ses Tibblings rolle også - da han er trukket frem for at supportere Mukhtar i mellemrummet. På en måde kan man sige, at det Halimi var så god til i sidste sæson har Tibbling taget til sig på det seneste. Det her med at søge frem i banen og agere legekammerat med Mukhtar i småspillet netop foran modstanderens bagkæde. Ovenfor viser Radosevic at han godt kan spille op gennem linjerne, da han finder en fri Hedlund i mellemrummet. Samtidig fungerede genpresset også. Her bliver Mukhtar tacklet i FCKs felt, de forsøger at cleare bolden, men den bliver straks samlet op af Brøndbys andenbølge, og bevarer momentum langt fremme på banen. Det blev desværre bare til for meget lige ved og næsten for Brøndby. Ud af 19 afslutninger var kun 2 (!!) af dem inden for målrammen. Kvaliteten i afslutningerne var simpelthen for ringe. Specielt Mukhtar havde med 5 forsøg størstedelen af afslutningerne, men for ofte rammer den ellers tekniskstærke tysker ved siden af målet. I anden halvleg valgte Retov at pille Radosevic ud. Isoleret set gav den udskiftning god mening af flere grunde. Dels skulle Brøndby frem og jagte et resultat, hvorfor det var naturligt at ofre en defensivmidtbanemand og samtidig så var FCK slet ikke kommet ud med det pres man ellers kunne forvente af dem, hvorfor Radosevic blev "tvunget" mere ud i en playmakerrolle end måske der havde været tilsigtet (i og med FCK mødte Brøndby meget længere tilbage på banen og efterlod 6'er rummet upresset i Brøndbys opbygningsfase). Kun ved målspark gik Falk op fra den centrale midtbane og lukkede de korte opspil af. Brøndby havde, som tidligere vist i analysen, også heldet med at spille sig gennem kæderne på FCK. Her er man kommet i en perfekt situation med Kaiser der driver bolden frem, kommer forbi FCKs midtbane og ind i mellemrummet. Men her sker der så to ting - først og fremmest mangler der nogle (brede) løb der åbner banen op for Kaiser for at kunne spille chancen større og så er man oppe mod et særdeles velafstemt forsvar. Bemærk hvor disciplineret FCKs bagkæde holder linjen. Og dernæst hvor dygtigt de samler sig i en blok centralt, hvilket giver de mest optimale forhold at forsvare sig under. Her savnede jeg, som angivet nedenfor på grafikken, at Brøndbyspillerne tog nogle løb ud i de åbne områder for på den måde at komme bag om den godt organiserede bagkæde hos FCK.

Konklusion - mulighederne kommer, mere tålmodighed

Defensivt er det tydeligt hvad der fungerer for Brøndby. Der skal forsvares fremad, duellerne skal tages retvendte. Ender man i løbedueller tilbage i banen er kvaliteten ikke til at kunne forsvare sig godt nok. Styrkerne er klart den anden vej med en fremragende duelspiller som Arajuuri. Offensivt formår man at spille sig op gennem kæderne. Men det er som om der stadig ligger så meget AZ-spillestil i det, at man (for) hurtigt søger en afslutning? 19 skud på mål siger at man har haft forsøgene, men kun 2 inden for rammen er ikke godt nok. Sammensætningen er fin på 8'er pladserne. Men (og det var uventet mod FCK) mod hold der giver meget plads i opspillet på 6'er pladsen står vi bedre med en Kaiser dernede, som konstant forsøger at holde fart og bevægelse i bolden ved at aflevere på første eller anden berøringen. Stor ros til Mensah, Arajuuri, Kaiser, Tibbling og så Mukhtar der var god til at finde pladsen, men ris til ham for nogengange at skyde for tidligt / for ukoncentreret. Hedlund fortjener ligeledes rosende ord for et utrætteligt løbearbejde i offensiven. Chancemæssigt en lige kamp. FCK var koldblodige, bedst illustreret i anden halvleg, da de stiller sig ned i en 5-3-2 og bare kvæler kampen langsomt. På trods af en tumultarisk sæson, så en godkendt indsats mod det aktuelle tophold i Superligaen.