.jpg%3F2026-07-03T14%253A11%253A45.400Z&w=3840&q=75)
Teis Markfoged
Analyse: Facit er en 6er
Cheftræner Jesper Sørensen står med en overvejelse i opstarten til sæsonen 2023/24. For hvem skal spille den dybe rolle på midtbanen? 3point.dk har kigget nærmere på problematikken i denne analyse.

Henover foråret 2023 blev en udfordring på Brøndbys midtbane krystalliseret - og stod skarpt frem i lyset. Den dybe 6er, der, i Jesper Sørensens filosofi, både skal kunne beskytte forsvaret samt facilitere det korte opspil, hvem skulle benyttes på pladsen? Joe Bell startede foråret i rollen, men halvvejs igennem kom kroatiske Josip Radosevic retur på holdkortet. Men hvori består Jesper Sørensens hovedbrud?
Holder vi Joe Bell op mod de øvrige midtbanespillere med samme funktion i Superligaen fortæller den om en dygtig pasningsspiller, der ligger i top på antallet af afleveringer og præcisionen i dem. Han afleverer en pænt del af dem fremad banen, og finder også sine medspillere. Generelt performer Bell blandt den femtebedste percentil på en lang række pasningsparametre i Superligaen.

Henrik Thustrup © All rights reserved
- Bell performer kun let over middel, når det kommer til at erobre bolde (interceptions).
- Det er heller ikke midtbanespillerens livret at drive bolden frem, hvor han ligger under middel.
- Det samme gør sig gældende for accelerations, situationer, hvor en spiller bruger sin fart til at flytte bolden forbi modstandere.
Josip Radosevic er en elite defensiv midtbanespiller, når det kommer til spillet mod bolden. Kroaten excellerer ganske enkelt helt i top, når det kommer til at beskytte sin bagkæde og erobre bolde (interceptions), ligesom han har et højt antal af defensive dueller (og vinder en stor del af dem).
Men her falder han på pasningsparametrene, hvor Radosevic har en træfprocent under middel. En tendens der gør sig gældende i de fleste afleveringstyper der udvikler spillet og flytter bolden frem på banen.

Henrik Thustrup © All rights reserved
- Radosevic er ikke midtbanespilleren, der driver bolden frem.
- Han forbliver helst dybt i banen, og har tæt på ingen løb med bolden.
- Ligesom han heller ikke ynder at accellere og gå forbi sine modspillere med bolden.
Mathias Greve er meget. Men han er ikke en dybdeliggende playmaker på midtbanen. Han har ikke mange dueller, men vinder dog et middel antal af dem han har.

Henrik Thustrup © All rights reserved
Greves data fortæller om en dynamisk boks til boks midtbanespiller, en spiller der tilbyder noget få andre i truppen for øjeblikket markerer sig i. Greve scorer fornuftigt på:
- Progressive runs med bolden
- Markerer sig højt på accelerations. Han flytter altså ofte bolden over afstande ved at drive den fremad fremfor at aflevere bolden (frem).
Den dybe midtbanerolle - og castet til den - må for nuværende give panderynker hos Jesper Sørensen. I Radosevic har han en elite erobringsspiller, der patruljerer rummet foran bagkæden, men som har lav pasningstræfprocent og ikke driver bolden frem. Det gør det alt andet lige nemmere for modstanderen at falde, når Radosevic har bolden, velvidende kroaten foretrækker at aflevere fra den dybe position, og ikke gerne begiver sig frem i banen i det opbyggende spil. Det hæmmer især ved brugen af en trebackkæde, når både der er tre stoppere og en midtbane, der forbliver dybt.

Henrik Thustrup © All rights reserved
Bell giver pasningssikkerhed, men, som med Radosevic, et fravær på at drive bolden frem. I modsætning til kroaten har Bell det udmærket med at arbejde i små rum og aflevere herfra. Han flytter bolden fornuftigt, og faciliterer opspillet. Men for Bell er akilleshælen spillet mod bolden. New Zealænderen har ikke vist sig nær så stærk i erobringsspillet, som det er nødvendigt at være i en solo 6er rolle.
Brøndbys trupkonstruktion udfordres på stående fod, når det kommer til at finde den spiller, der kan balancere mellem at erobre boldene dybt på banen og samtidig deltage bidragende i opbygningsspillet med bolden i besiddelse. At bruge enten Radosevic eller Bell har hverisær en pris:
For Radosevic er prisen en mindre bold-minded sekser, der beskytter bagkæden og patruljerer mellemrummet, men også en spiller, der hellere søger ned i banen og derved trækker endnu en brik væk i opspillet og ikke selv driver bolden frem.
En omvendt pris betales der for brugen af Bell. Her får Brøndby pasningerne og sikkerheden i opspillet, men på bekostning af en markant mindre defensiv stærk spiller, færre erobringer og et generelt mindre defensivt bidrag.
Det identificerer et klart transfermål for Brøndby, en ny sekser.