Analyse: Et skridt tilbage mod FCN

Det blev til det der bedst kan kaldes for et klart nederlag, da Brømdby søndag eftermiddag mødte FC Nordsjælland i Superligaens sidste runde i grundspillet. Brøndby lagde fra land i - Jesper Sørensens foretrukne struktur - en 433, hvor Wass igen var at foretrække som højreback, og hvor de største ændringer var Alves forblev blandt de startende 11 som afløser for skadede Tshiembe og Kvistgaarden som erstatning for sygdomsramte Simon Hedlund. På modsatte banehalvdel var det et hjemmehold sat op i samme grundformation (433), hvor det mest iøjenfaldende var at flytte Svensson op på midtbanen ved siden af Jacob Steen Christensen og Bidstrup, mens Diomande blev skubbet frem til venstre i angrebet.

Powerpres i Farum

Kampen åbnede med et voldsomt aggressivt hjemmehold. FCN gjorde det mere end svært for Brøndby at spille sig op fra bagkæden, og de gjorde det ved at lade kanterne lukke vinklerne ud i banen for de to stopppere, mens FCNs to 8ere Svensson og Bidstrup, som to dieselmotorer, pumpede frem i et aggressivt pres på Bell og Greve hver eneste gang de to blågule 6ere søgte ned for at modtage bolden fra enten Hermansen eller Alves / Winther.

Det voldsomme pres formåede Brøndby for sjældent at spille sig ud af, og det betød en minimal tid på bolden og spillere som søgte forgæves efter andre løsninger. I bagklogskabens lys kunne man pege på backerne, der kunne gå ind i banen som inverted halfbacks og søge halvrummet. Men hvorvidt det var en overvejelse og blev droppet ved kun trænerteamet. Fakta var at FCN var lynskarpe i presset, og terroriserede Brøndbys opspil.

Bell og Greve havde en svær dag på kontoret, og kom alt for sjældent på bagsiden af FCNs første pres med bolden i fødderne, og når de endelig modtog den var deres tid og muligheder fremad banen minimal.

Det er nemt at pege på enkelte spillere - men i bund og grund var det hele opspilskæden der var udfordret for Brøndby. Flot presspil af FCN, som forhindrede at bagrummet på Nagalo blev udnyttet mere end den ene gang hvor Kvistgaarden kom i dybden tidligt i kampen.

Den unge offensivspiller var en af få der kom til reelle skud i kampen, og kunne med en køligere afslutningsfod have signeret et mål efter føromtalte dybdeløb bag Nagalo.

Brøndby på bolden

Det er et spørgsmål om hønen og ægget om det var Brøndby der fik taget trykket af FCNs pres eller FCN der trak sig og tillod Brøndby mere tid på bolden. Men ikke destomindre slog vinden så at sige om midtvejs i første halvleg. Brøndby kom mere på bolden, og afgørende var at de blågule fik gang i Bell og Greve. Backerne kom en kende højere i banen og skabte vinkler frem i banen for både stoppere og 6ere, mens Evjen arbejdede mere på siderne af FCNs midtbane og fandt rum at løbe i.

Skudproduktionen var stadig begrænset (udover Kvistgaardens bagrumsløb og efterfølgende skud), om end det var i denne periode af kampen Evjen scorede åbningsmålet. Det kom efter Daniel Wass endelig kom frem i halvrummet højt i banen, hvorfra han centrede bolden (hvor Kian Hansen og Andreas Hansen kolliderede og gav Evjen et gratis skud fra tæt hold).

Brøndbys udfordringer var ikke mindst at få flyttet bolden frem til banens sidste tredjedel. Over en bred kamp kom Vallys, Evjen og Kvistgaarden alt for lidt på bolden - og det mellemrum som Vallys normalt huserer i nåede han slet ikke ind i. Og virkeligheden var, at den offensive profik nok skal være glad for ikke at ryge tidligt i bad efter to oplagte gule kort.

Trekanter på Farum Park

De blågule spillere blev efter, når FCN var på bolden, fanget i et netværk af trekanter op igennem halvrummene. Det var bemærkelsesværdigt, hvordan FCN, lige så kompakte de gjorde banen i spillet mod bolden, modsat tømte det centrale rum i boldbesiddelse, og lod henholdsvis Svensson (mod venstre) og Bidstrup (mod højre) søge halvrummene, hvor de i samarbejde med henholds back og wing i de respektive sider gjorde de blågule spillere rundtossede i trekantskombinationer. Det forårsagede en overload i siderummene som Brøndby havde svært ved at håndtere, for når Bell eller Greve forsøgte at trække ud for at bistå deres medspillere i siderummene, så droppede Marcondes ned i banen i det rum der blev efterladt.

Dety var et klogt træk at lade Diomande spillet højt i banen, for det blev en stor mundfuld for Wass i Brøndbys højreside at skulle dæmme op for Diomande, Svensson og Freses hurtige kombinationer. Man må også anerkende værternes brug af Marcondes som falsk 9er - den lejede offensivspiller var god til at placere sig i de zoner, hvor tvivlen om hvem der skulle dække ham op opstod.

Nuamahs terror

Post-pausen var det, sat på spidsen, slut for Brøndby. Det blev tungt, de faldt for langt tilbage på banen i spillet mod bolden, presset blev alibiagtigt og langt fra koordineret. Den ro i boldbesiddelse som Brøndby har vist i de forrige forårskampe kom slet ikke ind i rytmen, FCN dikterede spillet og kværnede på.

Det var ikke en voldsom chanceproduktion FCN havde i anden halvleg, men det var med en massiv dominans i spillet - og det sled minut for minut Brøndby ned, skabte sprækkerne og gjorde det til ren overlevelseskamp for de blågule. For der kom ikke meget den anden vej fra gæsternes side af. Det var tæt på at Ohi Omoijuanfo blev tvunget til at betale entré for kampen, for han endte mere som en tilskuer end et aktiv isoleret helt i front, der kom ikke meget at arbejde med fra holdkammeraternes fod for den lange nordmand.

En af de store hovedpiner for Brøndby var Ernest Nuamah. Den offensive profil var ren gift for Brøndby med sine indløb centralt fra halvrummet, om det var aftaler der glippede og hvad der gik skævt er umuligt at spå om, men faktum er Nuamah ikke blev samlet op forud for udligningen. I sig selv ikke en stor chance med høj værdi, men Nuamah gjorde det til en sådan med kvaliteten af sit skud.

Jespers justeringer

Der blev forsøgt med justeringer fra Brøndbys bænk. Cheftræner Jesper Søremsen sendte Anis Slimane og Josip Radosevic på banen, men uden den store effekt. Med indskiftningen af Radosevic var det givetvis tanken at kroaten skulle beskytte rummet foran Brøndbys bagkæde. Men han fangede aldrig kamprytmen, og blev aldrig en faktor i spillet mod bolden, og slet ikke i spillet med bolden - som tydeligvis ikke er kroatens livret.

Slimane var givetvis tiltænkt som en fysisk stærk modtagestation i opspillet, en som kunne suge bolden til sig og blive retvendt inden den blev distribueret videre. Det lykkedes bare aldrig for Brøndby at erobre et momentum i anden halvleg som man havde gjort i anden halvleg.

Der blev også skiftet på den ene back, ikke som tidligere set ved at flytte Wass op på midtbanen, men hvor Wass blev hevet ud og erstattet 1:1 med Sebulonsen. Nordmanden leverede fornuftigt, men det var svært at komme ind og træde vande i en kamp så entydigt domineret.

Et lident overraskende nederlag

At hjemmeholdet vandt kan ingen indvende noget mod efter kampens udvikling. FCN dominerede, og lykkedes med deres gameplan langt henad vejen. Omvendt havde Brøndby en svær dag, hvor den fart i både tanke og handling de blev mødt med fra FCN var svær at håndtere i store dele af kampen.

Piller man straffesparkskendelsen ud af kampen kan det nok være FCN ikke tog en enorm mængde af skud fra lokationer med høj sandsynlighed for mål. Men dels lurede de konstant i overfladen som et glubsk byttedyr, og dels havde de også en række spillere der viste så stor kvalitet i det de foretog sig, så det blev farligt.

Nuamah er en lysende offensiv profil, Bidstrup som den evindelige motor på midtbanen og Marcondes med kloge positioneringer i de frie rum. Ikke desto mindre må en spiller som Jacob Steen Christensen også høste store roser for at binde spillet sammen centralt, og agere som den hub hvor en stor del af FCNs spilvendinger fra en side til den modsatte går igennem, eller har sin fadder hos.

FCN skabte en kamp med potentialet til en sejr, og de slap, trods det de kom bagud, ikke grebet i den, og kvalte lige så stille Brøndby indtil den blågule defensiv ikke længere kunne holde stand. For Brøndby var der en enorm mængde læring i kampen, læring i at skulle håndtere et så aggressivt pres med varierende højde i det (presset), at skulle yderligere udvikle de rytmer og mønstre der ligger i at modtage, aflevere og rykke i nye rum.

Der var ikke noget at indvende i sejren. Det er bare med at tage læring fra kampen, og så huske at nyde Mads Hermansen så længe han er i Brøndby. For med den præstation kan han hurtigt lande i udlandet på større adresser.