3POINT
Blas Riveros

Teis Markfoged

Nyheder3. nov. 2022

Analyse: Er Riveros nøglen i offensiven?

Den sydamerikanske back har siddet, når han ikke har været skadet, tungt på pladsen som venstreback hos Brøndby. Men som efteråret er skredet frem er produktiviteten hos backen dalet, og de seneste kampe har afsløret hvordan de blågule ganske simpelt får for lidt ud af Riveros. En af nøglerne til at kickstarte den offensive produktion findes i venstre siderum hos Blas Riveros.

3point person
Kasper Pedersbæk3. nov. 2022

Produktiviteten er ikke god nok. 0 mål og 0 assist står Blas Riveros noteret for hos Wyscout i indeværende sæson efter 869 minutters Superligafodbold fordelt på 9 kampe. Og kigger vi på de underliggende parametre - og vurderer potentialet, så siger tallene samlet 0.22 xG og 0.51 xA, ikke tal der fordrer et potentiale for utappede mængder af mål og assists.

Hvorfor får Brøndby ikke et højere udbytte af den driblestærke back? Han bliver ikke sat nok i scene i de zoner af banen hvor det er mest fordelagtigt, og han vælger de forkerte løsninger.

Sammenligner vi de to første kampe i sæsonen med de efterfølgende 7 Riveros har spillet, så er det gået fra 4 skudassist til 1 i, fra 6 progressive løb med bolden pr kamp til under 2 - og fra 9 indlæg med en modtager til 7 indlæg med modtager. Læg dertil 12 skud i sæsonen med blot 8.3% inden for rammen.

Skud på mål

Blas Riveros har en tendens til at vælge dårlige skudlokationer. For få gange bringer han sig selv i en position der er værdi i at skyde fra, og for ofte foretager han et skud fra positioner med meget lav værdi. Et kig på Riveros' shotmap fortæller en grum sandhed in mente den samlede xG for backens 12 skud er 0.22!


1667440896-Skærmbillede2022-11-03kl.03.00.21.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Trænerteamet skal have skolet backen i at tage færre skud, og blive dygtigere til at bringe sig i positioner hvorfra det giver mening at foretage skuddene. Af de 12 skud er ikke et med en xG over 0.06!


1667443013-Shots-B-Riveros.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Ovenstående eksempel er fra kampen mod AGF, hvor Riveros tager et skud fra en værdiløs lokation, i en situation hvor der er mere værdi i at holde i bolden for at sætte en bedre skudsekvens op. Derfra hvor det giver mening er som i opgøret mod FCN, hvor backen tager et skud fra en position i feltet.


1667443014-Shots-B-Riveros(1).png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Sættes op i de rigtige zoner

Når det kommer til det assisterende spil, så handler det for Brøndby også om at bringe Riveros i spil i de ønskværdige zoner på banen. Riveros skal sættes op højt i siderummet, hvorfra han kan udfordre sin direkte modstander for at komme til indlæg - hvadenten det er højre eller langs græsset.


1667441526-Skærmbillede2022-11-03kl.03.09.02.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Indledningen på sæsonen bød på en Riveros med indlæg fra høje positioner i banen, hvor han kom på bagsiden af modstandernes forsvar - og herfra kunne vælge mellem afleveringer i luften eller de skrå flade afleveringer til andenbølge indløbende spillere i feltet. Ovenstående grafik er fra Riveros' mest produktive kamp i sæsonen, hjemme mod FCN, hvor han havde 4 key passes på indlæg fra dybe positioner.


1667441533-Pass-to-penalty-area-B-Riveros.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Med Ohi Omoijuanfo liggende som aftager af indlæggende inde i boksen er der en mand at ramme, men hidtil har Riveros ikke connected med Omoijuanfo i nogen videre ud tilstrækkelig grad. Nordmanden har været modtager på under 3 indlæg fra Riveros siden han ankom til klubben.

Sammenfatning

Blas Riveros er  en af nøglerne til at få kickstartet den offensive produktion. Med 0 mål og 0 assist har produktionen hidtil ikke været god nok. Backen har hidtil i de 9 kampe han har spillet slet ikke fået nok ud af anstrengelserne, og kan med en smartere beslutningestagen omkring skudlokationer optimere sit spil ligesom han generelt skal sættes i scene højere i banen, så han kan komme til indlæg fra dybere positioner for at ramme blandt andet Omoijuanfo (med hvem man også må forvente at samarbejdet bliver bedre, når backen lærer den nye angribers løbemønstre og servicebehov at kende).

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder