3POINT
Patrick Pentz

Freja Borne

Nyheder5. feb. 2024

Analyse: Er Patrick Pentz løsningen for Brøndby, og hvad han bringer til spillet

Brøndby lejede østrigske Patrick Pentz i sensommeren, hvor han blev hentet til fra en reservetjans i Leverkusen. 3point.dk har set nærmere på keeperens præstationer, og hvorvidt Pentz er løsningen for Brøndby fremadrettet.

3point person
Kasper Pedersbæk5. feb. 2024

ANALYSE-SPONSOR: 3point.dks venner

Vil du have mere analyse fra Kasper Pedersbæk? Så meld dig ind i 3point.dks venner og støt os med et månedligt eller årligt beløb. På den måde sikrer du, at vi fortsat kan levere så meget analyse, som vi gør. MELD DIG IND HER.

Da Brøndby i sommerens transfervindue sagde farvel til Mads Hermansen åbnede det op for målmandskabalen på Vestegnen, for de blågule stod uden en reel førstekeeper, og med blot to mand i målmandsgruppen (Thomas Mikkelsen og Jonathan Ægidius).

De store spørgsmål om Pentz

3pont.dk søger i denne analyse at belyse spørgsmålene:

- Hvordan har Patrick Pentz præsteret for Brøndby?
- Er han løsningen for Brøndby på den lange bane?

Hvad siger data

I en sammenligning med de øvrige keepere i Superligaen ser Patrick Pentzs præstationer således ud:


1707095519-pentzvsligaen.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

På de klassiske keeperparametre rangerer Pentz højt på kategorier:

- Redningsprocent
- Clean sheets

På pasningsparametrene markerer den østrigske keeper sig også, hvor han generelt scorer højt på præcisionen (blandt andet de lange afleveringer).

Der hvor Pentz ikke markerer sig er på luftdueller og aktioner, hvor han forlader linjen (for fx aktivt at gå i feltet og angribe en høj bold).

I en sammenligning med en række andre keepere fra Superligaen fortæller det os, hvilken type keeper Patrick Pentz er.

Holdt op mod Kamel Grabara kan vi se forskellen:


1707095518-pentzvsgrabara.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Hvor Pentz er en meget pasningsorienteret keeper, så er Grabara en keeper, der dominerer spillet i luften foran sit mål og har mange aktioner i feltet.


1707095519-pentzvslossl.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Hos FCM er Lôssl en keeper med fokus på duelspillet i feltet, mens han ikke tilnærmelsesvis opererer som en aktiv del af et kort opspil.

Den målmand i Superligan som Patrick Pentz minder mest om er Andreas Hansen fra FCN. De overlapper hinanden på en del parametre, som dog ser Andreas Hansen med endnu flere korte / mellemlange afleveringer, men med Pentz dominerende på lange afleveringer (og præcisionen).


1707095519-pentzvshansen.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Hvad bringer Pentz til spillet

Et karakteristika for Patrick Pentz er hans styrke i en-mod-en-duellerne, populært kaldet friløbere. Her er Pentz dygtig til at være tålmodig, da han har roen til at blive på benene og tvinge den afsluttende spiller til at tage en beslutning. Det er der mange eksempler på, blandt andet her mod FCK:


1707095514-export(1).png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Her mod AGF:


1707095514-export(2).png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

For Brøndby er Patrick Pentz essentiel i opbygningen af spillet. Han er så pasningsstærk, at han kan agere som en teknisk dygtig og præcis playmaker fra hans dybe position. Det åbner op for at Brøndby kan lade en af yderstopperne træde længere frem i banen, og samtidig bevare et 3-mandsopspil.


1707095517-kortopspil1.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Ovenfor et eksempel, hvor Pentz oplagt kunne aflevere til Jacob Rasmussen, men hvor det samtidig ville åbne op for et pres fra FCK, der afventer den udløsende aflevering.


1707095517-kortopspil2.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

I stedet fører Pentz bolden frem, afventer at en af FCKs spillere går i pres, for så der at aflevere bolden frem og forbi FCKs preslinje.


1707095518-kortopspil3.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Afleveringen finder Nicolai Vallys, der nu kan blive retvendt på bagsiden af FCKs pres, der bliver afmonteret af afleveringen op gennem kæderne.

Med Patrick Pentz får Brøndby helt åbenlyst ikke en keeper, der udøver et meget aktivt duelspil i feltet. Han foretrækker at blive inde på stregen, og når han kommer ud, er det ikke altid for ham den mest bekvemme situation.


1707095516-export.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Det kan løses (og bliver af Brøndby ofte løst sådan) med en stærk fysisk tilstedeværelse af stopperne i feltet, hvis opgave det derfor bliver at sikre zonen og cleare boldene.

Perspektiv

I den nuværende keepergruppe er Thomas Mikkelsen 41 til sommer, og er ikke i spil som førstekeeper. Ægidius synes langt fra spilletid (fravalgt selv som reserve til fordel for Mikkelsen i hele sæsonen), hvilket efterlader Brøndby med nogle meget unge prospekter fra Masterclass.

Evaluering: Køb ham

For Brøndby er upsiden ved Patrick Pentz hans evner som shotstopper, og især spillet med fødderne. Østrigerens evner på bolden er afgørende for at frigive en af sidestopperne til at træde frem i banen. Patrick Pentz har alderen til at være førstekeeper flere år frem i tiden, min klare holdning har længe været: køb Patrick Pentz hvis muligt!

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder