Analyse: En duo der spænder ben for hinanden

Det taktiske skifte fra 3-5-2 til 3-4-3 efter vinterpausen viste allerede i kamp 1 nogle udfordringer i opsætningen. For det knirkede i spillet både med og mod bolden i en opstilling der indeholdte både Josip Radosevic og Joe Bell på banen i en 6er duo på midtbanen.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

De to spillere lå sideordnet på midtbanen, som illustreret på grafikken ovenfor, hvor den tredje midtbanemand var flyttet op som en af to 10ere bag den enlige 9er i forreste kæde. Bagved stod der stadig tre stoppere, mens bredden blev udgjort af to wingbacker.

En snæver udfordring

Udfordringerne med både Radosevic og Bell på banen sås i det opbyggende spil, når de to spillere ligger placeret netop foran bagkæden. Nedenfor ses en eksempel fra åbningskampen i Farum, hvor det i begge spilleres natur - og fortolkning af 6er rollen - byder dem at søge ned for at modtage bolden i opspillet fra stopperne.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Men det bliver meget snævert, det bliver meget lukket, og når der allerede er tre stoppere i bagkæden bliver det mange mand der ofres til opspillet (5 mand), konsekvensen er færre stationer fremme på banen til at udfordre modstanderne i længderetningen.

Det samme rum

Som en 6er duo ender Radosevic og Bell med at træde hinanden over tæerne i det opbyggende spil. De søger de samme rum. De søger at positionere sig centralt i en lige linje op fra den centrale stopper. Nedenfor illustreret hvordan det betyder de løber i vejen for hinanden, samler sig i det samme område og generelt lukker banen ned og gør det nemmere at lukke dem begge ned i opspillet.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Det er ikke svært for - i dette tilfælde på grafikken - Silkeborg at lukke Brøndbys forsøg på at bygge op (en note ift at man nu senest har spillet i en 4-3-3 er, at der i opspillet er fjernet den centrale stopper, men stopperne i hver side har stadig muligheden for at danne en trekant med 6eren og den modsatte stopper eller med 6er og back i den pågældende side til at cirkulere bolden).

Mellemrummet

Der hvor problemerne virkelig bliver udpenslet ses i evnen til at beskytte mellemrummet. Altså det rum der findes mellem midtbanekæden og forsvarskæden. Let forsimplet kan det sidestilles med zone 14 - Danger Zone. Vist på grafikken nedenfor. En zone man som forsvarende hold rigtig gerne vil beskytte og holde modstanderne fra at modtage bolden og blive retvendt i.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

For som sidestillet duo på midtbanen, alene med ansvaret for at lukke områderne ned blev Radosevic og Bell ofte fanget på bagkant, og uden at de fik beskyttet mellemrummet. For som sidestillet var der ikke den ene dybe 6er der kunne ligge og patruljere zonen, hvorfor der ofte opstod plads på bagsiden af Radosevic og Bell, men foran bagkæden af stopperne. Det tvang stopperne til at forcere i et pres, hvorved der så igen åbner rum bag ved dem.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Ovenfor fra et opgør mod Silkeborg, hvor både Bell og Radosevic er endt i et pres lidt ude mod siden, og komplet åbner mellemrummet - hvor Silkeborg kan stå med ikke mindre end tre spillere til at modtage bolden og blive retvendte. Bemærk hvordan det i situationen tvinger Rosted frem i et pres, og åbner rummet bag ham. Det bringer den defensive organisation ud af sync.

Iscenesættelsen af Bell som solo 6er

Som solo 6er får Joe Bell pladsen til at diktere spillet, hvadenten det sker via cirkulation af bolden mellem ham og stopperne (som stadig kan danne trekanter og vinkler frem i banen for den boldbesiddende spiller), eller ved at han kan vende med bolden centralt i banen og aflevere fremad.

I de kampe Bell og Radosevic var det bemærkelsesværdigt, hvordan Radosevics antal af modtagne afleveringer dykkede markant under hans sæsongennemsnit, ligesom Bell havde færre fremadrettede afleveringer end de kampe, hvor han spillede sole 6er på midtbanen.

Uden en sidestillet 6er bliver pladsen ikke overrendt af en medspiller der søger samme rum, ligesom Brøndby skubber en spiller (en stopper) fra bagkæden og frem på banen i en anden og mere offensiv rolle. Man går ikke med livrem og seler, og med en boldfast spiller som Bell giver det mening.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

For foran 6eren (Joe Bell) har han nu to backer der åbner banen bredt, to 8ere til at søge halvrummene, eller sågar ud i siderummet bag backerne og ikke mindst tre angribere i forreste kæde til at søge i feltet. Niels Frederiksen har efterlyst flere løb i feltet, og med ikke mindre end tre i forreste kæde forsvinder undskyldningerne for ikke at komme i boksen. Ligesom de to sideangribere i øvrige kan falde ned i banen for at modtage bolden i halvrummene, eller vente på 9eren dropper ned og spiller dem fri i bagrummet (såfremt modstandernes stopper følger efter).

Sammenfatning

Josip Radosevic og Joe Bell indledte sæsonen i en 6er duo på midtbanen, men det fungerede ikke optimalt. De søgte de samme rum, og trådte nærmest hinanden over tæerne. Begge spilleres indflydelse dykkede, de kom mindre på bolden, havde færre afleveringer og bidrog i mindre grad til det offensive afleveringsspil. Det betød også at Brøndby havde endnu en spiller der gerne søgte dybt ned i det opbyggende spil, og på den måde blev det (opbyggende spil) meget isoleret og konsumerede (for) mange spillere.

Med Joe Bell som solo 6er og kun to stoppere har man fjernet livremmen og selerne, men øget det potentielle offensive output med flere spillere placeret højere i banen. Man har en dedikeret spiller til at lukke mellemrummet ned for modstanderne uden at gå på kompromis med antallet af midtbanespillere, der med tre i alt har mindre sandsynlighed for at blive udmanøvreret centralt.

Det åbner for muligheden for et højere og mere aggressivt pres på modstanderne.