Analyse: En dominerende libero og et massivt pres

OB spillede på det nærmeste Brøndby af brættet, men endte alligevel som tabere i lørdagens afgørende kamp om den playoff-givende fjerdeplads i Superligaen. Det var en kamp, som logisk set på ingen måde burde have givet en Brøndbysejr. Men lav kvalitet i den sidste berøring og en Arajuuri der kom rigtig meget i vejen for OBs slutprodukt. Hele nøglen lå i en taktisk plan eksekveret til perfektion af OB. Brøndby fandt aldrig løsningen mod en dominerende libero og et massivt pres. Foto: Teis Markfoged Brøndby stillede fra start i den vanlige flade firebackkæde, diamanten på midtbanen og to oppe foran. En baggrund kunne være, at Brøndby har ønsket at presse spillet ind i midten, hvor man så centralt har ville forsøge at overmatche OBs centrale midtbane. I tidligere opgør mod OB har fynboerne specielt udnyttet wingbackerne i fremløb kombineret med at en enkel spiller fra den typiske 3 mandscentralemidtbane, typisk den yderste spiller i denne centrale trio, har trukket ud og skabt et overtalsspil mod Brøndbys enlige back (som så ikke har haft en kant til at støtte sig i det defensive spil).

Taktisk genistreg af OB

Og OBs typiske opsætning på banen i indeværende sæson har netop også været i en 3-5-2. Men mod Brøndby gik hjemmeholdet langt mere offensivt til værks i en 3-4-3, og en ting er tal på et papir, noget andet er valget af spillere og deres placering på banen. Den 3-4-3 var så kompromisløs som sjældent set, og satte Brøndby under et helt afsindigt pres fra kampens start af. OBs tre forreste (hvoraf de to, Casper Nielsen og Troels Kløve, er løbestærkespillere med normal placering på midtbanen) lå helt oppe ved Brøndbys bagkæde. Mens de to centrale midtbanespillere, Drachmann og Jens Jacob Thomasen, og kanterne Barret Laursen og Ryan Laursen alle stod placeret halvt oppe på Brøndbys halvdel. Et så aggressivt tryk gjorde det umuligt for Brøndby at sætte spillet op nedefra. Og med Radosevic og Arajuuri som to af de centrale aktører i opspillet på den bagerste tredjedel, så ved man også godt, at det ikke er deres kop te med sådanne arbejdsbetingelser. Ro og plads til opspil var en by i Rusland. Oftest var OB gode til at lukke alle mulighederne ned, og kun lade (som i eksemplet ovenfor) to ufarlige spillere stå fri aller længst væk. Jung har absolut ingen afspilsmuligheder. OBs pres var eksekveret rigtig flot i specielt indledningen af kampen. Brøndby havde store problemer med at holde fast i bolden efter at have erobret den. OB var lynendehurtige til at lukke mulighederne ned for den boldførende spiller i Brøndby. Det mellemrum som Brøndby ellers har været bedre til at finde i en periode var i kampen mod OB lukket ned. De to 8'ere, mod OB Kaiser og Vigen, blev lukket ned af de to centrale midtbanespillere hos OB som skubbede langt frem på dem. I teorien ville der være plads bag de to centrale midtbanespillere som skubbede frem, da der ikke var en tredje mand til at droppe ned og lukke det. Men her leverede Jacob Michelsen en taktisk genistreg, og i min optik, det der virkelig gav OB en massiv dominans. For den centrale forsvarsspiller hos OB, Jeppe Tverskov, spillede som en klassisk libero. Han skubbede nemlig klogt frem som 6'er og lukkede hullet når det blev aktuelt. Det OB fik ud af at spille i en 3-4-3 var et særdeles aggressivt udtryk. De to yderste oppe foran kunne lukke backerne ned og presse spillet ind mod midten. Hvor Kadri så enten kunne presse højt, eller falde og lukke Radosevic ned, hvilket efterlod de to Brøndbystoppere med absolut ingen muligheder for afspil.

Det flade svar

Før viseren havde rundet 15 spilleminutter kom det taktisk modtræk fra Retov. Brøndby gik over til en flad 4-4-2 i et forsøg på at lukke kanterne ned. Men OB ramte bare et rigtig højt niveau samtidig med at Brøndby aldrig rigtig fandt deres ben i kampen. Det var en boksekamp, hvor Brøndby parerede slagene og forsøgte at holde sig gående. Det var bestemt ikke skønspil hverken defensivt eller offensivt. Det blev en smule bedre efter den flade midtbane kom i spil. OB kom ikke i lige så mange raids op ad kanterne, ligesom Retov ved den justering fik hjulpet Mensah og Jung på backerne, som indtil da var meget meget udstillet i urimelige to-mod-en situationer. For OB var dygtige til at komme over kanterne specielt før Brøndby gik over til den flade midtbane, eksemplet ovenfor har Barret Laursen bolden. Han fører den frem, hvor Kløve løber bredt og trækker Mensah med sig, men samtidig løber den centrale angriber også i ryggen på Hermansson. Derudover har Drachmann al mulig plads inde centralt til at vende spillet over til modsatte kant. Her har Jeppe Tverskov bolden centralt på banen, OBs to 8'ere er skubbet langt frem centralt samtidig med at kanterne står ekstremt højt. Brøndby har simpelthen svært ved at lukke mulighederne ned, da det lige pludselig en fra bagkæden som fører bolden frem, og netop frigiver alle midtbanespillerne til at løbe fremad. Det kræver naturligvis også en hel del mod at "sælge" pladsen, da, hvis Brøndby vinder bolden, man nærmest kun står over for to OB-stoppere. Bemærk hvor højt oppe Jeppe Tverskov her befinder sig, hvor han lægger en dræber aflevering der skærer ned gennem Brøndbys forsvar og er tæt på at spille Ryan Laursen helt fri på baglinjen. Brøndby havde problemer med at skulle forholde sig til to trusler på samme tid i form af både det brede spil og spillet op gennem midten (hvor man med tre angribere virkelig kunne lægge et tryk).

Hvad virkede?

I en lidt krads verden kunne man sige, at intet rigtig fungerede for Brøndby. Mere nuanceret kunne man sige: Offensiven fungerede praktisk talt ikke. Wilczeks scoring var tæt på en af de eneste gange, hvor Brøndby fik kombineret hurtigt og kom igennem OBs defensiv. Ellers fandt man ikke rigtig melodien. Defensivt var det rigtig svært at håndtere OBs ekstremt aggressive udtryk og de muligheder for at komme i to-mod-en situationer på kanterne. Men til gengæld var der en finne i Brøndbys forsvar som havde besluttet sig for at komme i vejen for de fleste af OBs muligheder. Paulus Arajuuri var her, der og alle vegne i Brøndbys defensiv. Ikke altid det så lige kønt ud, nogle gange var det endda efter en fejl fra ham selv, men man kan ikke tage fra ham, at han kom i vejen for rigtig meget. Generelt ros til, isoleret set, enkeltmandspræstationerne i forsvaret. Som helhed var det svært at finde et modtræk, men der var en indædt vindervilje til at forsøge at vinde duellerne. Den ros skal de have. Der var en generel arbejdsvilje på holdet. Ingen slog op i banen.

Konklusion

En af de der kampe, hvor OB kunne have spillet endnu, og ikke scoret et mål. Brøndby havde "fodboldguderne" på deres side kombineret med. Fynboerne skabte egentlig absurd mange chancer til at score. Brøndby skabte en godt gennemspillet chance ved Wilczeks mål, og så stjal Uhre dygtigt bolden ved mål nummer to. Nogle gange har man bare lov til at være heldig. Det var Brøndby, OB led ufortjent et nederlag og røg ud i Europa-kulden. Så kynisme må være nøgleordet, og i hvilken kamp var det mere ønsket end lige præcis ude i en alt eller intet kamp mod OB. Stort plus på kynismen, så må vi forbedre spillet til på fredag.