3POINT
1737581968-Birk.jpg

Simon Kammer

Nyheder29. jan. 2025

Analyse: Direkte spil og struktur - Frederik Birks vision for Brøndby

Frederik Birk introducerer en mere direkte spillestil, der bygger på hurtigt opspil og reduceret afleveringsvolumen, som demonstreret i pokalkampen mod AGF. Denne tilgang fokuserer på at udnytte modstanderens ubalancer.

3point person
Kasper Pedersbæk29. jan. 2025

Da den nytiltrådte cheftræner Frederik Birk blev spurgt, hvilken form for fodbold tilskuerne på Brøndby Stadion kunne forvente at se – Jesper Sørensen-fodbold eller Alexander Zorniger-fodbold – svarede han: "Frederik Birk fodbold".

Spørgsmålet blev yderligere uddybet, og Birk forklarede, at pokalkampen mod AGF indeholdt mange af de elementer, han ønsker at se i sit holds spil:

- Der var en del af de tendenser i spillet, som forhåbentlig kommer til at lade sig udfolde på Brøndby Stadion igen, lød det fra Frederik Birk.
    
Selvom en enkelt kamp ikke kan tages som facit, kan vi trække nogle interessante pointer fra sejren på hjemmebane mod AGF:

    1. Afleveringsvolumen: Den samlede mængde afleveringer i kampen var mere end 100 lavere end Brøndbys gennemsnit det seneste år. Til gengæld var volumen af fremadrettede afleveringer næsten identisk, hvilket naturligt betød en højere frekvens af direkte spil.
    
    2. Angrebsopbygninger: Brøndby havde kun 13 etablerede angrebsopbygninger mod AGF, sammenlignet med et gennemsnit på 30 pr. 90 minutter det seneste år. Dette antyder en klar bevægelse mod en mere direkte spillestil.
    
Frederik Birk har i et interview med BrøndbyLyd forklaret, at han ønsker en mere direkte spillestil, bygget på en struktur, han selv har været med til at opbygge som assistent under Jesper Sørensen.

Mit bud er det her er et eksempel på “Birk-bold”; hurtig boldomgang trods et relativt højt pres og numerisk mange modstandere kommer #Brøndby fri (af presset), kædebrydende afleveringer til spillere i frie rum og dynamiske løb.#sldk #birkbold #opspil pic.twitter.com/rQTbN4m2Vz

— Kasper Pedersbæk (@kasperpeders) January 22, 2025

I en videosekvens fra træningskampen mod Hvidovre ses et eksempel på denne spillestil. Bolden spilles hurtigt og koldblodigt frem fra bagkæden for at tiltrække Hvidovres høje pres (med bevares et moment af tilfældighedens held, da afleveringen fra Lukas Larsen går til Bischoff forbi Vallys). 

Dette skaber en ubalance, som Brøndby udnytter. Sean Klaiber bevæger sig ind i det centrale rum for at forkorte afleveringsafstanden, og bolden spilles hidsigt og direkte gennem Hvidovres forsvarskæder.

Sekvensen kulminerer med, at Rajovic sætter hovedet på et præcist indlæg fra Sean Klaiber – et billede på det hurtige og direkte spil, Birk ønsker at implementere.

Perspektiv og fremtid

Pokalkampen mod AGF og træningskampen mod Hvidovre er tidlige indikatorer for Frederik Birks spillestil,og det bliver interessant at se, hvor effektiv tilgangen kan vise sig på sigt. Den reducerede afleveringsvolumen og højere frekvens af direkte spil kan skabe mere dynamiske og uforudsigelige angreb, men risikerer samtidig at gøre holdet mere sårbart over for boldtab og kontraangreb. Hvilket der skal arbejdes for at finde løsninger på for at finde balancen.

Det bliver interessant at følge, om denne stil kan forbedre Brøndbys præstationer over en hel sæson, eller om der skal justeres undervejs.

Mest kommenterede nyheder