.jpg%3F2026-07-03T14%253A10%253A33.448Z&w=3840&q=75)
Teis Markfoged
Analyse: Brøndbys restforsvar
Det har været et tema for Brøndby. Restforsvaret. Ikke at blive fanget i ubalance ved boldtab. Men det har stadig sine mangler. Randers udstillede det tydeligt. Læs her en analyse af kronjydernes andet mål i kampen, og bliv klogere på, hvilke udfordringer Brøndby stadig slås med.

ANALYSE-SPONSOR: 3point.dks venner
Vil du have mere analyse fra Kasper Pedersbæk? Så meld dig ind i 3point.dks venner og støt os med et månedligt eller årligt beløb. På den måde sikrer du, at vi fortsat kan levere så meget analyse, som vi gør. MELD DIG IND HER.
Det har været et fokuspunkt for Brøndby. Restforsvaret. Alligevel blev holdet mod Randers fanget og udstillet i en situation, hvor restforsvaret var alt andet end i balance.
Hele sekvensen starter med et forsøg på en bold i bagrummet til Tobias Klysner. Den bliver opsnappet af Frederik Winther, der cleaerer den kontrolleret hen til Nicolai Vallys på midtbanen. Brøndbys bagkæde er kommet lidt i ubalance her, Sebulonsen og Lauritsen står lidt dybere end Winther (der netop har læst afleveringen fra Enggaard og clearer den til Vallys) og Mensah.
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
I samme sekund Mads Enggaard opfatter hans aflevering er blevet opsnappet sætter Randers-spilleren selv i et genpres på Nicolai Vallys. Vallys står tilpas længe og træder i bolden.
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Herefter bliver der begået en serie af fejl. Vallys starter med at tabe bolden, fordi han står for længe med den og Randers er gode til at lukke hans muligheder ned. Kehinde opsnapper bolden efter Enggaards tackling og spiller et-to med Klysner der trækker Winther med sig frem i banen.
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Anis Slimane forsømmer at tage returløbet for at lukke mellemrummet netop foran bagkæden, og lader Odey stå helt upresset til at modtage Kehindes førstegangsaflevering efter han får sin et-to aflevering retur fra Klysner.
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Hvorfor Winther lader sig trække med Kehinde ind centralt er uvist. Slimane får stadig ikke lukket Odey ned. Klysner vender på Winther, og til trods for Lauritsen meget tydeligt med råb og fagter markerer Klysner skal følges til dørs, er der ingen der tager returløbet. Mensah står passivt og ser Klysner løbe dybt. Klysner modtager første gangsafleveringen fra Odey (der aldrig bliver lukket ned centralt), og kan løbe upresset mod mål og score.
Brøndby agerer passivt i restforsvaret, der mangler tydeligvis aftaler og man misser at lukke essentielle zoner ned. Dette er ikke en personlig kritik mod enkelte spillere, men en generel kritik af holdets restforsvar, som langt fra er på plads endnu.