
Carl Johan Dahl
Analyse: Brøndbys potentiale uindfriet, mental sårbarhed og dybe forsvar bremser resultaterne
Analyse: Brøndby har spillet bedre, end deres nuværende placering som nummer 5 i Superligaen antyder, især med en stærk offensiv og gode chancer i de fleste kampe. Problemerne ligger primært i mental sårbarhed og udfordringer mod dybt forsvarende modstandere, hvilket har ført til pointtab på trods af stærke præstationer. Cheftræner Jesper Sørensen står nu overfor opgaven med at styrke holdets moral, så deres præstationer kan omsættes til bedre resultater i tabellen.

ANALYSE-SPONSOR: 3point.dks venner
Vil du have mere analyse fra Kasper Pedersbæk? Så meld dig ind i 3point.dks venner og støt os med et månedligt eller årligt beløb. På den måde sikrer du, at vi fortsat kan levere så meget analyse, som vi gør. MELD DIG IND HER.
Brøndby er aktuelt placeret på en 5. plads i Superligaen med 11 point efter 7 kampe, 6 point fra 1.pladsen, der aktuelt huser FC Midtjylland (17 point).
Selvom en 5. plads i tabellen umiddelbart ikke imponerer, og et gennemsnit på 1,57 point pr. kamp virker lavt for en klub som Brøndby, er spørgsmålet, om denne placering faktisk afspejler holdets præstationer. Hvordan har spillet udviklet sig, og hvilke tendenser har vi set i kampene? Den største udfordring for cheftræner Jesper Sørensen ligger muligvis et andet sted end spillestilen.
Det bedste offensive hold i Superligaen
I de første syv kampe af sæsonen har Brøndby hovedsageligt spillet i en 3-4-3 formation med tre stoppere, wingbacks, to offensive midtbanespillere bag en enkelt angriber, samt to defensive midtbanespillere som base.
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Brøndby har i boldbesiddelse arbejdet ud fra et ekstremt højt positioneret hold, hvor bagerste mand efter Frederik Alves’ tilbagekomst har været halvvejs oppe på modstandernes banehalvdel.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Brøndby præsterer Superligaens næsthøjeste løbende gennemsnit på expected goals, hvor de blågule stabilt har præsteret +0,50 xG over sæsonens kampe.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Brøndby har skabt nok chancer til at vinde deres kampe, og selv i kampene, hvor point er gået tabt, har de aldrig haft en negativ xG-difference.
Brøndby har løbende forbedret deres evne til at penetrere modstandernes felt med bolden, og er det hold i Superligaen, der præsterer bedst på dette parameter.
Uden bagrum og mod dybe modstandere
Expected goals retfærdiggør ingen resultater. Expected goals giver ingen point. Men hvad xG giver os, det er indikationer for præstationerne og en ide om hvilken retning Brøndby trender hen.
Grundlæggende skaber Brøndby chancerne til at vinde alle deres kampe. De har i 2024/25 sæsonen vist en overordnet imponerende evne til at komme ind i modstandernes felt og komme til en afslutning. Den offensive kvalitet bliver bakket op af at Brøndby er det hold med den løbende største offensive produktion.
Når Brøndby ikke har trukket flere point ind på kontoen bør vi derfor kigge nærmere på tendenserne i de kampe, hvor Brøndby har tabt point:
- Viborg - Brøndby 3-3
- Brøndby - AGF 0-1
- Brøndby - Randers 2-2
- FCK - Brøndby 3-1
Fællesnævneren for de kampe:
- Modstandere der har forsvaret sig dybt
- Statistisk modgang på at indkassere mål.
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Selvom Brøndby skaber mange chancer, har de haft udfordringer mod hold, der forsvarer sig dybt og lukker af for mellem- og bagrum. Modstandere som Viborg, AGF og Randers har i flere tilfælde haft succes med at frustrere Brøndbys spil og stække deres offensive output.
.png)
Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Det var kampe med en tætpakket central akse på midten, og med modstandere, der var komfortable med at cleare indlæg og ellers lukke Brøndbys foretrukne kanal til at sætte deres chancer op. Tænk AGFs dybe femmandskæde, FCKs tætte kæder med marginalt mellem- og bagrum mv.
Her kommer lejemålet af angriberen Mileta Rajovic ind i billedet. Som en fysisk stærk targetspiller kan han være nøglen til at bryde igennem mod dybt forsvarende modstandere, hvor Brøndby tidligere har manglet et alternativ til de hurtige kombinationer og dybdeløb.
Mental sårbarhed
Selvom Brøndby har præsteret på et højt niveau i mange af kampene, er der en tendens til, at modstanderne scorer flere mål, end deres chancer egentlig berettiger til. Det tyder på, at Brøndby i nogle tilfælde har manglet mentalt overskud til at holde føringer og lukke kampe.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Ikke afgrundsdyb uretfærdighed, men dog en væsentlig detalje i det, der overordnet set lugter af noget helt andet:
Mental sårbarhed.
Brøndby er ikke i en fundamental spillemæssig krise eller i en nedadgående trend. Spillet på banen er overordnet set godt. Der bliver skabt de fornødne chancer og der bliver afgivet et acceptabelt niveau af chancer imod = potentialet er tilstede.
Det kunne derfor pege mere mod en opgave for Jesper Sørensen, der handler om at rejse moralen på holdet. Troen på at niveauet af det præsterede berettiger til mere.
Facit peger ikke på et spillemæssigt dysfunktionelt Brøndbyhold. For Brøndby har grundlæggende præsteret til en placering i sub-top 2. Men på en baggrund af en delvis underpræstation holdt op mod potentialet og to hold (Silkeborg og AGF) der har reddet på en medvind af gudernes vind presser det Brøndby ned på en 5.plads!

Kasper Pedersbæk © All rights reserved
Der er to sandsynlige veje frem for Brøndby:
- Præstationerne, med det menes der potentialet, fortsætter og outputtet retter sig til over tid.
- Præstationerne (potentialet) fader ud og holdet tager et grundlæggende dyk i både præstationer og potentiale.
Denne mentale sårbarhed kan være en af de største udfordringer for Jesper Sørensen og hans stab. Selvom præstationerne på banen generelt er positive, og holdet har potentiale til at ligge højere i tabellen, skal der arbejdes med at hæve troen på egne evner og sikre, at holdet udnytter sit fulde potentiale.