Analyse: Brøndbys fremtid - Bygger Niels Frederiksen fundamentet?

Halvvejs inde i Superligaens slutspil anno 2022 ligner det ved første øjekast et anskudt Brøndbyhold. Både målt på de faktiske resultater, og ligeså hvad angår det taktiske udtryk, hvor de blågule startede foråret i Farum mod FCN i en 3-4-3, og senest har stillet til start i en 4-3-3 de seneste tre kampe.

Det er taktisk store skift de forsvarende mestre har været igennem, og murres der i krogene over taktisk rodløshed og konstante skift er det svært ved første øjekast ikke at lade denne tanke få lidt næring.

Dykker vi et spadestik dybere kan det vi ser på banen dog være Niels Frederiksens opbygning af et nyt fundament for fremtiden. En taktisk fornyelse der skal gelejde Brøndby videre i udviklingen, så man ikke stagnerer i den hidtil anvendte 3-5-2.

Begræsninger i en 3-5-2

Salget af Mikael Uhre var kolosalt influerende på det taktiske udtryk. Uden den lynhurtige og dygtigt dybdeløbende angriber manglede Brøndby den spiller der eksekverede en stor mængde af de blågules mål. Og efter vinterens transfervindue manglede man stadig den spiller der 1:1 kunne erstatte Uhre på nævnte kvaliteter.

En 3-5-2 har visse taktiske begrænsninger - eller mere korrekt - nogle naturlige til og fravalg. Et kan være en udfordring af lægge et højt aggressivt tryk på modstanderne qua de tre spillere der er bundet tilbage på banen sammen med wingbackerne.

Ved netop at binde en spiller som den ekstra stopper kommer det til at koste på mulighederne for et mere aggressivt tryk højere på banen.

Offensivt kommer begrænsningen især til udtryk, hvis et hold mangler den eller de angriber(e) der kan lægge et markant antal mål i nettet, medmindre produktionen fra wingbackerne er markant. I Brøndby har wingbackerne netop ikke bidraget i udpræget grad på den offensive konto.

Med andre ord - Brøndby i en 3-5-2 i foråret ville være præget af en tandløs offensiv produktion qua et manglende offensivt bidrag fra spillerne på de afgørende positioner.

Taktiske overvejelser som kan have ligget til grund for det skifte fra 3-5-2 som Niels Frederiksen drejede sig hold mod i vinterpausen.

Åbningskampene viste 3-4-3 heller ikke var svaret

Det fungerede ikke. Det der ikke fungerede var 6er makkerparret Bell og Radosevic - som udgjorde den centrale midtbane i den 3-4-3 foråret blev åbnet i. De trådte hinanden over tæerne, og især Radosevic blev en skygge af sig selv. Bevares, kroaten erobrede stadig sin del af boldene, men distributionen og antallet af afleveringer dykkede markant i kvalitet og antal, og Bell fik ikke nok bolde at arbejde med, hvorfor den nyankomne new zealænder ikke kom nok på bolden.

På trods af det endte med en 1-0 sejr i Silkeborg var det også en kamp der viste, hvor svært Brøndby havde det defensivt med blot to centrale midtbanespillere. For Silkeborg løb gentagne gange i mellemrummet på Brøndby, som slet ikke fik beskyttet forsvaret nok, og at de rødklædte fra Søhøjlandet ikke kapitaliserede mere på dominansen kan godt overraske deres generelle formudvikling in mente.

Så da de efterfølgende fire kampe blot resulterede i et point via 1-1 hjemme mod AGF kom skiftet væk fra 3-4-3 ovenpå 0-3 i Silkeborg, hvor Radosevic også endte med et rødt kort og efterfølgende karantæne.

4-3-3 er fundamentet for fremtiden

Hjemmekampen mod AaB var første smag på den 4-3-3 Brøndby siden har sat fra land i. For Brøndby handler det om at skabe flere målchancer ved at have flere punkter at ramme højere i banen. Som en kilde i fodboldmiljøet siger - \"Medmindre man vil spille som Atalanta, så er det svært at være en sælgende klub med så få offensive spillere på banen, der gerne vil spille et intensivt presspil i en 3-5-2\".

Og det er netop de udfordringer Brøndby ville risikere at rende hovedet mod, ligesom man offensivt - i en verden uden Uhre i klubben - mangler den profilerede målscorer der kan fuldende den 3-5-2 man tidligere praktiserede.

For at illustrere det skal vi tage et kig på nedenstående grafik, hvor de ændrede roller skal forsøges forklaret.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

I en 4-3-3 vil det kræve to dynamiske duelstærke stoppere der evner at bringe bolden fremad banen i pasningsspillet såvel som med den (bolden) for fødderne. For uden den ekstra stopper centralt kræver det en vis fart og/eller forudseenhed, når man både skal lukke sin zone og sørge for at bakke af for makkeren.

Backerne vil få et lavere udgangspunkt mod bolden i modsætning til i possession, hvor de skal udgøre bredden og skubbe højere i banen.

På midtbanen er 6eren afgørende. Det skal være den styrende spiller, den der sætter spillet - og veksler mellem at cirkulere bolden i bagkæden (hvor han skal være en konstant aftager af bolden til stopperne, så de har en vinkel frem i banen) og evne at vende med bolden for at drive bolden op gennem modstaderens kæder - igen enten ved pasninger eller med bolden for fødderne. Nedenfor kan det ses hvor essentiel 6eren er, han er bindeleddet mellem det opbyggende spil (populært kaldet fase 1) og det at få bolden bragt videre frem i den næste fase.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Udover 6eren kan der operere en variation på midtbanen alt afhængig efter modstander. Det kan blive en duo af 6ere i en meget defensiv opstilling (meget lidt sandsynligt), og det kan være to 8ere (mere sandsynligt i Brøndbys tilfælde) med licens til at søge halvrummene i hver side for her at danne trekanter med back og sideangriber i den pågældende side, se illustration nedenfor.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Med en sådan trio på midtbanen vil det også åbne op for at Brøndby bedre kan bringe typer som Cappis og Greve i spil, og rent faktisk drage fordel af deres kompetencer. Selve skiftet til 4-3-3 handler om at en stopper bliver vekslet til et punkt højere i banen. Mere sættes på spil mod en tilsvarende højere belønning.

I front taler 4-3-3 ind i de typer af spillere der allerede findes i truppen. Carl Björk har tidligere i sin karriere spillet mest på venstrekanten, og har nogle evner der taler for en rolle som yderangriber til venstre ligger bedre til ham fremfor som rendyrket 9er, fra siden kan Björk skære ind i banen for enten at komme til afslutninger eller sætte andre op, ligesom der i modsatte side er en Marko Divkovic med lignende kvaliteter der taler mere for en sådan rolle fremfor som rendyrket spidsangriber. Unge Mathias Kvistgården ville også kunne arbejde på begge sider i en sådan trio.

Det er væsentligt at forstå, at de to yderangribere ikke skal arbejde og agere som fløje, men som sideangribere. De skal som udgangspunkt ikke udgøre bredden, den skal udgøres af backerne der skal komme bagfra. Sideangriberne skal kunne arbejde i halvrummene, de skal både kunne arbejde i længderetningen såvel som droppe ned i banen for at agere spilstation. Og så skal de have en vis portion fart. Det ville også være oplagt på sigt, skønnes han god nok, at give minutter til Yousef Salech i den centrale rolle oppe foran, hvor han med sin fysiske styrke vil få bedre vilkår for at komme til sin ret.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

I spillet mod bolden vil man givetvis kunne se de to sideangribere arbejde udefra og ind, et pres der ikke er helt ukendt på Vestegnen, da det især under Zorniger var den foretrukne variabel af presopsætninger for at skubbe bolden ind centralt (hvor man står med flest spillere).

Kill your darlings - et tungt farvel

Skal den illustrerede 4-3-3 fungere for Brøndby kræver det to aggressive boldsikre og udfordrende backer, stoppere der er rolige på bolden og har gode pasningsfødder, en 6er der teknisk kan holde på bolden og diktere spillet enten ved hurtige pasninger frem i banen eller ved at vende med bolden, løbevillige og teknisk stærke 8ere, sideangribere med fart og evnen til at løbe dybt i halvrummene og en 9er der arbejder stenhårdt i presset og som kan veksle mellem dybdeløb og at sætte sine medspillere op via løb på tredjemand.

For Brøndby kan det betyde et farvel til en eller flere stoppere, hvor det kunne blive Sigurd Rosted og Andreas Maxsø der gik ud af døren (Maxsø med ønsket om en tur til udlandet in mente?). Ligesom det kan blive nødvendigt at slå en darling ihjel. Josip Radosevic. Indkøbet af Joe Bell kunne være optakten til et farvel til Vestegnen for den kroatiske hardhitter. Som en anden kilde i fodboldmiljøet tørt siger det - \"Joe Bell kan 95% af de ting som Radosevic kan defensivt og 2000% af de ting han kan offensivt\". En duo med Bell har ikke vist sig særlig godt fungerende.

Radosevic vil være for højt i hierakiet og for dyr på lønchecken til at sætte på bænken, ligesom der inden længe også skal tænkes de næste generationer ind i holdet. Det smerter at skrive, men et farvel til Radosevic kan være et mål for CV i sommerens vindue.

En forårsdag i helvede

Et af de store endagscykelløb bliver kaldt for en forårsdag i helvede. For Brøndby kan det ende med lidt mere end en enkelt forårsdag i helvede. For på den korte bane kan det meget vel betyde et hårdt resultatmæssigt forår, mens man såer de taktiske frø til fremtidens Brøndbyhold og måden man ønsker at spille på.

En af årsagerne til det kan blive et rigtig træls forår må også ligge i sammensætningen af truppen, hvor det ikke virker utænkeligt, at man i den sportslige administration har fejlvurderet det niveau flere af nyindkøbene kom med, hvilket på den korte bane her i foråret kan få resultaterne til bestemt ikke at være imponerende. Det kan uden tvivl godt koste en placering i top 4, og i den grad også sætte femtepladsen på spil.

Sammenfatning

Skiftet fra 3-5-2 over 3-4-3 til 4-3-3 handler for Niels Frederiksen om at så de taktiske frø til fremtidens Brøndby. Man veksler direkte en stopper for en angriber, og åbner banen op med endnu en aftager til afleveringer i længderetningen. Det er en taktisk tilpasning der ligeledes giver mening på en række fronter i spillertruppen hvad angår de typer der allerede er at finde, ligesom man sætter Joe Bell i noget nær en optimal rolle med mulighed for at diktere spillet. Cirkulationen af bolden skal hurtigere flyttes fra bagkæden og frem i banen, hvor igen en Joe Bell får en nøglerolle sammen med de to stoppere der skal starte. Wingbackerne skal udgøre bredden, og sideangriberne arbejde i halvrummene begge veje.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

4-3-3 åbner op for hele tiden at skabe en masse vinkler frem i banen for boldholderen, en masse trekanter hvor bolden kan bliver cirkuleret igennem hele tiden med flere aftagere til boden.

På kort sigte kan det få nogle hårde resultatmæssige konsekvenser der koster kampen om bronzemedaljer, ligesom en fjerdeplads er i farezonen for ikke at blive aktuel. Men det kan vise sig at være fundamentet for den fremtidige spillestil på Vestegnen.