Analyse: Brøndbys forsømte forår

Et pointsnit på et stort rundt tykt 0. Det er facit for Brøndby ved et kig på slutspillets tabel i årets Superliga. At det er en resultatmæssig fiasko kræver ingen doktorgrad i raketvidenskab. Men hvordan er det kommet dertil? I analysen fjerner vi held og tilfældigheder fra resultaterne, skærer ind til benet og viser den egentlig præstation.

Udfordring 1 - markant drop i kvaliteten af score mål

Vinterens transfervindue havde en stor indvirkning på truppen, især ved salget af topscorer Mikael Uhre. Over en bred kam kan det antages, at de forskellige transfers afsted kom Niels Frederiksen og trænerteamet foretog en taktisk justering fra 3-5-2 til en 3-4-3.

Efter de første fire kampe af foråret pegede det mod en udfordring der skulle håndteres. For man anede et let fald i evnen til at skabe chancer, xG droppede ned under gennemsnittet for ligaen og tilsvarende cirklede evnen til at konvertere chancer til mål ned under det forventede. I de sidste fem kampe af grundspillet bliver det til 5 mål (et snit på 1.0 pr 90 min). Det er signifikant hvordan Brøndbys evne til at score uden Uhre styrtdykkede ned under hvad man kan forvente af det gennemsnitige output.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Den (manglende) evne til at konvertere chancer til mål har også forfulgt Brøndby desto længere hen slutspillet udviklede sig. Den stiplede linje på grafikken ovenfor angiver det statistisk forventelige ud fra chancerne i kampen, den faste linje det faktiske output. Set over tid har de blågule været ramt af en vis offensiv modgang, hvor man godt kunne forvente flere mål.

Niels Frederiksen og hans team tog konsekvensen, og skiftede undervejs til 4-3-3. En tese kan være for at fylde feltet mere op og øge frekvensen af skud fra Brøndbys side af. Men det har været tandløst, og kvaliteten hos de afsluttende spillere har simpelthen været langt fra god nok, hvorfor man også kan se på en horribel konverteringsgrad.

Udfordring 2 - de personlige fejl vælter korthuset

Analyserer vi på evnen til at forsvare - og igen over tid ser på evnen til at afholde modstanderne fra chancer, så starter foråret uden de store gnidninger for Brøndby. Trods en tur på plastikken i Silkeborg rammer de blågule kun en gang over 1.0 xGA i forårets fire første kampe, og indkasserer 1 mål (hjemme i 1-1 kampen mod AGF).

Ingen faresignaler hidtil i foråret. Men så væltede korthuset i runde 22, nedturens epicenter. For nedslagtningen i Aalborg blev fundamental for Brøndby. Skal der udpeges et nedslagssted, så var det her nedturen startede. Det gik helt galt for de forsvarende mestre, trods et straffespark, der ikke tæller med i datagrundlaget, skabte AaB over 3.0 xG mod Brøndby, og de konverterede alt i alt til en sejr på 3-0. Hvad der også var slemt - selv 11 mod 11 skabte man tæt på ingen chancer. Lige over 0.5 xG akkumulerede de blågule i den kamp.

Ingredienserne til nedturen skal også findes i røde kort og straffespark. Kampen i Aalborg havde begge dele. De to ting har sidenhen været en mare der har redet Niels Frederiksens tropper. For de to røde kort har betydet at Brøndby i knap 180 minutter har spillet en mand i undertal. Dernæst har de blågule spillere begået ikke mindre end 5 straffespark på 7 kampe - det er 0.7 straffe begået pr. kamp.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Det er voldsomt på så få kampe. Det er massive indvirkinger på taktiske oplæg til kampen, og gør det alt andet lige også svære at opretholde den samme defensive disciplin. Et kig på grafikken ovenfor afslører med al tydelighed det anker der tynger Brøndby lige nu. Siden runde 22 har røde kort og straffespark haft en voldsom indflydelse, og kostet dyrt på xGA. Tilsvarende oplever Brøndby også en vis statistik negative korrelation - i og med man indkasserer lige det mere end man egentlig kunne forvente. Den lange stime af kampe op til hvor Brøndby oplevede vægtenskålen tippede mod 0 fremfor 1 mål til modstanderne oplever man nu på vestegnen tipper til 1 mål fremfor 0 til modstanderne.

En evaluering af den defensive evne efter skiftet til 4-3-3 sker på et lille datagrundlag, men piller vi straffespark ud af det, så har man indkasseret 3 mål på 4 kampe med 4-3-3 som udgangspunktet. Læg dertil enorme fejl som fx Radosevics boldtab ved 1-3 mod FCM, så peger det umiddelbart ikke mod defensive udfordringer med 4-3-3 i udpræget grad. Af fire kampe har et hold været over 2.0 xGA, ellers har to kampe budt på under 1.0 xGA og en enkelt midt i mellem.

Brøndby er udfordret

Kampen mod AaB i runde 22 var epicenteret i nedturen. Det var patient 0 kampen. Den har sat tunge aftryk på det videre forløb i slutspillet, hvor Brøndby i 4 ud af 6 kampe enten har fået et rødt kort eller begået et straffespark siden den famøse præstation i Aalborg.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Brøndby kan dog grundlæggende ikke se tilbage på slutspillet og føle de skulle have haft mere med fra kampene. For trods tegn på små forbedringer efter skiftet til 4-3-3 ligger de blågule stadig i et præstationsmæssigt minus på expected goals difference, og får også resultater herefter. Det er ikke uheld og tilfældigheder, men pinlig sandhed, at de blågule er holdet der har vist mindst kvalitet indtil nu. Man ligger som man har redt.

Brøndby er uden tvivl det mest forsmsvage mandskab på de underliggende performancedata. At man taber kampene er ikke et spørgsmål om en vægtskål der snert tipper, for over tid vil Brøndby, som de præsterer nu, tabe langt flere kampe end de vil vinde. Modstanderne har igennem slutspillet langt overvejende haft bedre muligheder for at tage sejren end Brøndby.

Sammenfatning

Brøndby indledte foråret i et forsøg på at adressere de offensive udfordringer man vidste ville komme efter salget af topscorer Mikael Uhre, da Niels Frederiksen tog skiftet til en 3-4-3. Over forårets første kampe viste det sig dog ikke som den store lykke, og 3-4-3 blev skrottet efter især den defensive nedsmeltning i Aalborg til fordel for 4-3-3. Men siden runde 22 har Brøndby været martret af en række stygge personlige fejl. Det er kommet enten i form af røde kort, begåede straffespark eller eklatante boldtab med åbne skud imod til følge.

På alle måder har slutspillet skreget på manglende kvalitet. Offensivt skaber Brøndby kun 1.02 xG pr 90, og formår ikke engang at konvertere det. Men rammer blot 0.3 mål pr 90 min. Defensivt tipper det ekstra tungt til modstanderne, for mens defensiven \"kun\" er blevet ca. lige så dårlig som gennemsnits xGA i Superligaen, så bliver Brøndby \"straffet\" med 2.0 mål imod på 1.36 xGA pr 90 min.

Mens man på området for indkasserede mål kan \"forsvare\" sig med både straffespark og røde kort, så er det voldsomt markant med en offensiv stort set blottet for kvalitet til at konvertere med 0.3 mål pr 90 min. De største problemer skal findes i personlige fejl (røde kort og begåede straffespark) samt en eklatant mangel på noget så simpelt som at score målene i en fodboldkamp. Krisen er ikke tilfældig, den er fostret af manglende offensiv kvalitet.

Det er vigtigt at dele udfordringerne op. Der er den kortsigtede, hvor en absurd mængde af røde kort og begåede straffspark reelt mudrer det aktuelle billede til, de ting kan og skal italesættes af trænerteamet her og nu. Og så er der de langsigtede udfordringer, som beror i kvaliteten i spillertruppen, hvor man for nuværende, uden der tages hånd om det på et strategisk plan, kan risikere at udfordringerne går fra en her og nu kvalitetskrise til en længerevarende krise der flyder ind i den kommende sæson.