3POINT
wass

Teis Markfoged

Nyheder22. dec. 2022

Analyse: Brøndbys farlige zoner

23 gange har netmaskerne blafret i Superligaen med en Brøndbyscoring som resultatet. Men hvorfra kommer målene? Fra hvilke zoner skaber Brøndby egentlig målene?

3point person
Kasper Pedersbæk22. dec. 2022

En ting er selve eksekveringen af en afslutning og forvandle den til et mål. Noget andet er at se hvad der ligger forud. Fra hvilke zoner er Brøndby bedst til at sætte chancerne op.

Fodboldbanen kan inddeles i 18 zoner. 1-6 er ens bagerste tredjedel af banen, 7-12 den centrale del af banen og med 13-18 som den forreste tredjedel af banen, hvor modstandernes mål er.

Zonerne på banen

Den inddeling af banen bruger vi, når spaden stikkes dybere ned i ophavet til Brøndbys mål - og vi ser på hvilke zoner de blågule hyppigst får arbejdet sig frem til chancer via.

På grafikken nedenfor er angivet assist (markeret med rød stjerne) samt anden assist (markeret med lilla stjerne), og det tegner et interessant mønster i Brøndbys spil af hvilke vi kan afkode nogle teser.


1671682854-assistog2assistbrøndby.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Dangerzone (zone 17) samt zonen netop foran denne (zone 14) er et samlingspunkt for assists til målene. 11 mål har hafte en assist lagt fra en af de to zoner. Positionerne hvorfra assisten er lagt er markant domineret i højre side af zonen.

Tager vi hjørnespark ud af ligningen er det blot 2 mål der har deres assist fra siderummene, og der ligger ingen anden assists fra hverken zone 16 eller 18.

Brøndby finder en klar overvægt af anden assists fra zonerne 11, 12, 14 og 15, og igen fra den højre side af midteraksen.

Isolerer vi til kun at kigge på siderummene - og trækker hjørnespark fra, så er venstresiden underrepræsenteret med blot 1 assists og 2 2.assists, mens højre siderum har 3 assists og 7 anden assists.

En dominerende faktor

Da Brøndby hentede Daniel Wass hjem til Vestegnen hentede de også en magtfaktor til det opbyggende spil. Efter sin hjemkomst har landsholdsbacken leveret en pasningsmæssig fremragende indsats, hvor han især fra positionen som højreback dominerer de blågules opspil, og har en vægtig fod med i det aftryk på assists og anden assists der ses på grafikken ovenfor.

Wass leverer flest afleveringer til banens sidste tredjedel pr. 90 minut, ligesom han også leverer det bedste snit (tæt forfulgt af Vallys) set på expected assists (0.18 pr 90 min).

I stor stil har det været Wass og Vallys der har tegnet sig for at flytte spillet fra cirkulation af bolden og til afslutning.

Hvad der er mere skuffende er det manglende offensive islæt fra venstresiden, som i den grad ikke har leveret mange bidrag til samlingen.

For Brøndbys nye cheftræner må det være på opgavelisten at få balanceret spillet, så chanceopbygningen bliver mere jævnt fordelt på tværs af banen.

Mest kommenterede nyheder