Freja Borne

Nyheder7. apr. 2023

Analyse: Brøndbys blueprint og vejen dertil

Brøndby tog med valget af Jesper Sørensen som ny cheftræner et skridt i retning af en ny fodboldfilosofi. Fra tiden med 352 og omstillinger videre ud i en boldbesiddende 433. Men betyder tallene på papiret så meget? Hvordan vil Jesper Sørensen have sit hold til at spille? 3point.dk beretter her om Brøndbys blueprint.

Kasper Pedersbæk7. apr. 2023

Brøndby tog et opgør i vinterpausen, da klubben sagde farvel til Niels Frederiksen og goddag til Jesper Sørensen som ny cheftræner. Efter et stagnerende og søgende 2022 var det nødvendigt med en ny ledestjerne at navigere efter i det, der skulle være en bæredygtig spillestil for fremtiden.

Alsidighed i tallene

I basketball opererede man i mange år med stationære positioneringer, der var bestemte roller til alle fem spillere på banen. Nytænkere i basketball begyndte dog med et mere flydende angrebsspil, en struktur der gjorde op med de faste roller, og gjorde angrebsspillet mere uforudsigeligt, mere flydende, et angrebsspil der flyttede rundt på modstandernes forsvarsspillere og skabte de fornødne åbninger til skud.

På samme måde skal vi tænke på fodbold. Når man skal nedbryde sine modstandere kan det betale sig at angribe med den størst mulige alsidighed for at trække modstanderholdet fra hinanden og skabe de åbninger, på den måde kan man maksimere sine muligheder for at komme til skud fra gode positioner.

Med udgangspunktet i 4-3-3 er ønsket at have den mest flydende formation, som muliggør forskellige variationer i spillet både med og mod bolden.

På grafikkerne ovenfor illustreres det hvordan netop 4-3-3 åbner op for at danne trekanter på banen, således at den boldholdende spiller til enhver tid har minimum to vinkler frem i banen til en medspiller for at bringe bolden op til den sidste fase i spillet.

Derudover er en 4-3-3 også en formation, der besætter alle fem vertikale rum på banen, så et hold kan angribe bredt og varieret.

Fleksibiliteten i systemet

I Brøndby vil Jesper Sørensen med udgangspunktet i 4-3-3 skabe sig en base, hvor fleksibilitet er nøgleordet. Formationen skaber et væld af muligheder for at spillernes positioner undervejs i en kamp bliver mere flydende.

Der er mulighed for at backerne trækker højt og bredt, og nærmest agerer som kanter, mens sideangriberne trækker ind i banen (læs: Vallys der med sit udgangspunkt til venstre vandrer ind i mellemrummet, mens en back ville kunne besætte siderummet og skabe bredden).

Ligesom en 4-3-3 lige så hurtigt kan justeres til en 3-4-3 i boldbesiddelsen, når en 6er dropper ned mellem stopperne, mens backerne igen skubber højt.

At læse spillet og løbe i nye frie rum som spiller undervejs i en kamp kræver træning, og indlæring af de mønstre, det kræver alt efter hvor bolden og modstanderne er. Systemet skaber muligheder for med konstant bevægelse til nye rum at trække og vride i modstanderne, som til sidst giver de fornødne åbninger.

1680812011-export(4).png

Ovenfor er taget et eksempel, hvor Vallys fra sit udgangspunkt til venstre i angrebet søger ind i banen for at besætte mellemrummet (mellem modstandernes forsvars- og midtbanekæde). Det skaber tvivl hos modstanderen om hvem der skal lukke Vallys ned, og samtidig forskyder Riveros på backen fremad i banen (og modsat er det Wass som går ind i banen, mens Hedlund - uden for billedet - besætter siderummet) og besætter siderummet - som dermed stadig er besat, og skaber en bred vifte for Brøndby af muligheder at angribe i.

Spillet mod bolden

Når det kommer til spillet mod bolden giver udgangspunktet i 4-3-3 også bedre - og nemmere - fleksible løsninger at tilgå. Løsninger som nemt kan varieres undervejs i kampene, alt afhængig af kampbilledet.

Der er mulighed for at lade frontkæden klemme sammen mod midten i forsøget på at gøre det svært for modstanderne at aflevere op gennem midten.

Det så vi senest i 0-3 nederlaget mod Viborg, hvor gæsterne lod deres angribere stå meget smalt i forsøget på at kvæle Brøndbys overgangsspil fra bagkæden (og Joe Bell) videre frem til Greve, Vallys mfl højere i banen. For i praksis ser det sådan her ud:

1680812012-export(5).png

Et alternativ er en mere afventende presstruktur, hvor sideangriberne dropper længere ned i hver sin side, og nærmest lader holdet formen en 4-5-1. Det ser ud som vist på grafikken nedenfor:

Selve preshøjden kan varieres alt afhængig af den givne situation. Der har været et skifte herover de seneste sæsoner, hvor det store fuldbanepres ikke længere praktiseres på helt samme måde, da det er svært at overloade modstanderne med modspillere når moderne keepere er blevet så gode med fødderne i opspillet, så det langt mere handler om at lokke modstanderne ud i nogle situationer, hvor de kan sættes under pres.

Det korte opspil

Et væsentligt punkt i den måde Jesper Sørensen ønsker at få Brøndby til at spille på er i den opbyggende fase. Det stiller nogle massive krav til keeperen, bagkæden og begge 6ere på holdet.

Under Sørensen har Hermansen oplevet en stigning i antallet af (korte) afleveringer frem i banen, ligesom stopperne og 6erne (især Bell, der har været den foretrukne til at droppe ned i opspillet og ladet Greve tage position lidt højere) også har en enorm vigtig rolle at spille.

Naturligvis er der større risici ved det korte opspil, men gevinsten er også desto større. For den lange sikre aflevering op i banen er den med mindst kortsigtet risiko, men også den der klart hurtigst sætter bolden på spil og giver modstanderne en ny chance for at angribe igen.

Omvendt, hvis det lykkedes for et hold med et kort opspil at lokke modstanderne i et højt pres, så er der også det mere at vinde på at spille sig forbi det pres, og kunne angribe ned mod et modstanderhold i ubalance.

1680812013-export(6).png

Ovenfor er taget fra FCNs kamp på udebane i Parken. FCK øjner muligheden for et højt pres og deraf høj erobring af bolden, da den fra stopperen spilles kort tilbage til keeperen, fremfor at blive tyret skødesløst frem i banen.

Men hjemmeholdet har gjort regning uden vært. For trods deres investering med 6 (og snart 7) mand i pres, så ved FCN hvad de gør og hvad de vil.

1680812014-export(8).png

Keeperen spiller den kort til Bidstrup, der har læst situationen og vender med bolden. Han snyder Peter Ankersen til at gå i pres på den oplagte modtager af afleveringen (Frese på backen), og vender i stedet med bolden.

1680812014-export(9).png

Bidstrup kan sende den frem til Diomande, der modtager bolden retvendt, på bagsiden af 7 (!!) FCK-spillere, og altså er kommet på bagsiden af hele hjemmeholdets organisation, og kan drive den fremad i en 3 vs 3 siuation.

Kravene i systemet

Den måde at spille fodbold på sætter naturligvis nogle krav til spillerne, deres indbyrdes forståelse og evnen til at læse spillet. Og er der få elementer der ikke sidder i skabet, så vil korthuset også hurtigere falde.

Derudover er der naturligvis en uendelig række af muligheder for at tweake på systemet og bevægelserne, tilpasset hver klub og trup. I Brøndby har det fx været Wass der gik ind i banen for at understøtte midtbanen, det kan være spillervalget inde centralt på midtbanen til muligheden for at bruge så forskellige typer som Evjen og Kvistgaarden på siderne i offensiven. Det er de taktiske forskelle der kan drejes og rykkes på afhængig af kampbilledet, modstanderen osv.

Der er naturligvis flere risici i den måde at spille fodbold på, men det er også en måde med stor fleksibilitet og variation at angribe på (såvel som at forsvare sig på).

Sideangriberne skal evne at læse spillet, og kunne angribe horisontalt og bevæge sig i mellemrummet. Det samme gør sig gældende for spidsen af midtbanen, hvor det er en spiller der i høj grad skal understøtte 9eren og arbejde i feltet for at komme i anden bølge løb for at afslutte.

En anden oplagt pointe er 9eren der kommer til at ligge for isoleret, såfremt denne ikke får støtte nok af enten en midtbanespiller og/eller sideangriberne. Understøttelse af den centrale 9er er vigtigt!

Dernæst er der opspilsfasen, hvor fokusset på at spille bolden kort op gennem midten stiller store krav til stopperne og især de(n) 6er(e) der har opgaven med at bygge spillet op (ift at vende med bolden, arbejde med bolden i små kompakte rum mv.).

Derudover vil der være en vis risiko forbundet med omstillingsspillet, hvor det stiller store krav til restforsvaret, så når der sker et boldtab højt i banen, så er dels restforsvaret på plads, og dels så ved holdet hvordan de skal omgruppere sig for at minimere modstandernes muligheder for at angribe i længderetningen med hurtige omstillinger.

Denne analyse forsøgte at ramme de væsentligste pointer i den måde Jesper Sørensen, som det ser ud udefra, forsøger at sætte sit hold op til. Den tager ikke stilling til om det er den rigtige eller ej, men forklarer pros and cons.

Analyse: Brøndbys blueprint og vejen dertil

Mest kommenterede nyheder