Analyse: Brøndby vandt på det yderste i Viborg

Søndag aften vandt Brøndby med 2-1 på udebane mod Viborg efter et sent sejrsmål scoret af norske Thi Omoijuanfo.

Den taktiske ramme

Jesper Sørensen valgte at placere Nicolai Vallys et hak dybere på midtbanen i fraværet af karantæneramte Daniel Wass. Derudover fastholdt Brøndby Sean Klaiber som den yderste højre stopper, mens Sebastian Sebulonsen var placeret som wingback til højre. Det gav samtidig plads til Mathias Kvistgaarden i start 11eren, men dog i en noget mere flydende rolle som 10er agtig offensivspiller til venstre, mens Suzuki spillede rollen til højre.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Wingbackerne har en anden rolle i den stil Brøndby søger at praktisere. Det handler i højere grad om at udgøre et bredt opspilspunkt samt at kunne holde i bolden for at søge indspil i mellemrummet, fremfor - i kampen mod Viborg - at eksplodere fremad i bagrummet.

Udpluk fra kampen

• Brøndby angreb i den 3-4-3 som foråret har åbenbart, med flydende roller til Kvistgaarden og Suzuki
• Mod bolden havde Ohi Omoijuanfo en opgave med at neutralisere Viborgs dybe opspilspunkt på midtbanen (Mbom)

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

• Viborg udfordrede Brøndby ved meget aggressivt at lade deres to 8ere løbe i feltet, begge Viborgs solide chancer i første halvleg kom efter de (8erne) ikke blev samlet op

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

• Det er en strukturel udfordring for Brøndby, you win some you lose some, uden en decideret 6er (Heller ikke når Wass er med) er der risiko for de rum ikke bliver beskyttet (hvis ikke bagkæden får kommunikeret tydeligt sammen)
• I anden halvleg kvalte Brøndby kampen, og Viborg blev begrænset i deres chanceproduktion
• Vanlerberghe udgjorde en stor del af den kontrol anden halvleg bød på, hvor han flere gange kunne drive bolden forbi Viborgs første pres og tage brodden af dette (Viborgs pres)
• Klaiber præsterede markant bedre som wingback end som stopper (hvor han flere gange blev lokket frem i et pres og efterlod bagrum i første halvleg)
• Forsvarsspillet ved Viborgs mål var rent ud sagt elendigt af Rasmus Lauritsen, der mistimede sin duel

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Viborgs kvalitet låste kampen

Det er naivt blot at kalde årsagen til den manglende kvalitet alene for Brøndbys egen skyld. Viborg lykkedes med at kopiere kampforløbet fra det omvendte opgør i efteråret, hvor det også var et meget chancefattig opgør. Viborg er dygtige til at stå dybt, minimere mellemrummene og ad den vej skabe en lukket kamp. Samtidig med de søgte at angribe Brøndbys felt med deres 8ere, når de kom i gennembrud på kanterne.

Brøndby manglede tempo, og de manglede bevægelse i kampens indledning. Opspillet i bagkæden bliver dræbt, når Rasmus Lauritsen skal sætte tempoet. Lige så god han (ja ja, han lavede fejlen ved målet, I know) kan være i duellerne, lige så tempoløst er hans spil med bolden. Samtidig blev Brøndby også udfordret bag Sebulonsen, der forsømte at orientere sig tilstrækkeligt. Det gav unødvendigt plads til Viborg.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Ovenfor et eksempel på hvordan Viborg udnyttede Rasmus Lauritsens begrænsninger i opspillet. I det sekund afleveringen går fra Jacob Rasmussen går Viborg i pres, Lauritsen lukker med sin kropsholdning banen mod højre, og bliver låst i sine muligheder for at aflevere bolden frem.

Mål er i sagens natur altid afgørende. Men især Brøndbys scoring i første halvleg (på en dødbold) gav dem muligheden for at kvæle kampen i anden halvleg. Skal man kritisere Jesper Sørensen for dispositioner i forbindelse med kampen mod Viborg, så skulle det være at det mere lugtede af at sikre det opnåede (1-0 føringen) end at jagte det næste mål.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Det gav anden halvleg et udtryk med et meget kontrollerende Brøndbyhold, der gjorde det svært for Viborg at angribe og opnå bare EN reel mulighed. Det til trods for at Viborg skubbede kæderne langt højere i banen, og søgte at presse Brøndby langt mere aggressivt! Det taler bare til Brøndbys kvalitet i den opbyggende fase, hvor det er så utrolig svært (når ellers Brøndby har kvalitet og tempo i opspillet) at presse de blågule til at begå fejl.

Omvendt fik Brøndby også fingrene i maskinen, da de selv kiksede på det lange målspark (HVORFOR??? Efter så konsekvent at spille den kort ud) i minut 90!

De bedste fem minutter kom nærmest efter Viborgs udligning, hvor Brøndby spillede langt mere aggressivt og offensivt og direkte op gennem kæderne. Der kom tempo og bevægelse, og især Noah Nartey (der indtil da ikke havde haft et supergodt indhop) viste hvilken type spiller han er, da han to gange får sat en medspiller op. Sidste gang var det heldigvis med en formidabel ydersideafslutning fra Ohi Omoijuanfo til følge, og så kunne Brøndby med møje og besvær tage hjem med sejren.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved