Analyse: Brøndby tændte for lyset

Det var en grænsende til bizar kamp fredagaften i Europa-playoff opgøret mod Randers. Første halvleg var en ørkenvandring af manglende slutprodukt, mens anden halvleg blev en tur i den vandrige oase (efter ørkenvandringen i første halvleg). For efter den anden scoring til Randers blev Brøndby vækket. Udeholdet blev presset helt i bund, presset var særdeles aggressivt og pasningsspillet begyndte at flyde. Sejren var langt fra ufortjent, mere overraskende at Randers klemte to mål ud af et begrænset chancehav. Foto: Teis Markfoged Randers kom til Brøndby med en klar gameplan. Luk af, spil defensivt og sats på en fejl i Brøndby-defensiven. For til kampen stillede Randers på papiret op i en kompakt defensiv 3-5-2, som i praksis blev til en 5-3-2. Formålet med den var at lukke midten ned for Brøndby og lade wingbackerne løbe i dybden. Brøndby lagde fra land i den velkendte diamant på midtbanen, hvor Tibbling skulle agere 10'er. Men meget kort inde i kampen blev der justeret, således at Brøndby gik over i en 4-3-3, hvor Uhre skubbede ud i den rolle som venstre wing, mens Tibbling så blev højre wing. Det skete i et forsøg på at, som det tidligere er set i sæsonen mod hold der stiller op henad hvad Randers gjorde, ramme det tomrum der opstår bag ved modstanderens wingbacks. Men Randers lod wingbackerne droppe meget langt tilbage i banen, som angivet på grafikken. Det betød at Randers relativ let kunne lukke midten ned, da man ikke tillod Brøndby at komme op og spille i mellemrummet mellem forsvar og midtbane. Samtidig var Brøndby ganske enkelt ikke hurtige nok i boldomgangen, og man fik slet ikke skabt et overtal på kanterne. Hverken Mensah eller Jung blev isoleret to-mod-en med deres direkte modstander, dertil var der ganske enkelt ikke nok støtte fra 8'erne på midtbanen. En sløv halvleg uden bevægelse Randers pressede, ligesom nærmest alle andre hold Brøndby har mødt i denne sæson, Brøndbys opspil med tre mand. En til at lukke Rado ned (typisk Kallesø som trak op fra midtbanen) og så de to angribere til at lukke Arajuuri og Hermansson ned. Ikke en handling der er dybt overraskende (som sagt er den form for presspil mod Brøndbys opspil nærmest blevet vane i dette forår), men som alligevel gjorde det svært for Brøndby. For at illustrere min point om manglende bevægelse og muligheder i spillet, så tag et kig på ovenstående grafik. Jung har kort forinden fået bolden fra Radosevic. Men han (altså Jung) har absolut, som i absolut ingen, fremadrettede afleveringskanaler. Alt er lukket ned. Alle medspillere, pånær Arajuuri (der står i en - for Randers - dejlig ufarlig situation 15 meter nede på egen halvdel). Randers har klogeligt deres to bagerste kæder samlet tæt på hinanden ( = intet mellemrum at spille i) og den brede femmandsmidtbane står tilpas forskudt, at alt fremad banen for Brøndby er lukket ned. Så Brøndbys opspil blev meget præget af at søge en aflevering til en (stillestående) mand, fremfor at aflevere i tomrummet til et offensivt løb og på den måde tvinge Randers ud af deres defensive organisation. For mange gange blev det bolde op i et ikke-eksisterende mellemrum. Ovenfor er der plads i bagrummet i Randers højre forsvarsside, men her savner jeg en Brøndbyspiller inde centralt i banen til at vende bolden op til Uhre længst væk. I stedet har Hermansson bare mere eller mindre 5 mand der står på den eksakt samme linje (som gør det væsentlig nemmere for Randers at forsvare). Randers var gode til at lukke Brøndbys opspil i første halvleg meget tæt på den samme model hver gang (ovenstående). Der manglede ro og kynisme i opspillet, for bemærk den mængde af plads der er i bag den kæde på fire Randersspillere. Aaquist er tilpas langt fra sin markering til at den Brøndbyspiller sagtens kunne modtage den, i stedet er det Radosevic (som allerede har en mand i nakken) der får den. Et af de opspil jeg bed mærke i, som lynhurtigt overspiller Randers' fire forreste i deres pres er denne variant. Kaiser tager et veltimet løb på tværs af banen, modtager den lange aflevering fra Schwäbe, lægger den af til Mensah som (fordi Conboy er trukket ind i banen) har plads til at føre bolden frem over kanten. Helt generelt kom Randers ikke langt frem på banen. Men når de gjorde det var det typisk fordi Brøndby enten lavede en opspilsfejl eller forsvarede med hovedet under armen. I den her situation skubber Mensah frem, tiltrods for at der både er Vigen og Tibbling tæt på boldholderen. I stedet åbner det bagrummet helt op for en potentiel aflevering. De tre markerede Brøndbyspillere ligger perfekt på linje, og dækker nærmest kun den samme vinkel ned i banen. Her kunne jeg godt savne at der blev dirigeret mere inde centralt fra forsvaret, så Mensah ikke ender i det her pres. I viste situation lykkedes det Conboy at drible sig selv ind i to Brøndbyfolk, men havde han haft et my af overblik havde han slået den i dybden til Saba med en 1:1 duel til følge mod Hermansson. Det er set før for nylig - Evander kopi Randers havde, indtil Kallesø bragte dem foran, ikke haft en afslutning indenfor målrammen. Primært fordi Brøndby var gode til at stresse Randers i afslutningsøjeblikket. Men da Randers scorede var det også efter et ualmindeligt passivt Brøndby hold mere eller mindre bare stod og kiggede bold. Det starter med midtbanen, hvor mellemrummet (angivet på grafikken) slet ikke bliver lukket ned. Randers har massiv overvægt inde centralt. OG får både tid og plads. Jeg har tidligere været efter Radosevic for af og til at blive for udisciplineret til pladsen som 6'er, fordi han har en tendens til at drifte væk i et forsøg på at rette op på egne eller andres fejl istedet for at beskytte rummet foran forsvaret. Her kommer han fuldstændig på bagkant af situationen og må halse tilbage i banen efter Kallesø. Kallesø får omvendt et super løb af sin medspiller på hans højre side, da han tvinger Jung til at blive derude og lukke ham ned (Jung excellerer ellers i den egenskab at være god til at trække ind og tackle af på modstanderen i situationer som denne, da Arajuuri har enorm stor tendens til bare at bakke i disse situationer). Da hverken Hermansson eller Arajuuri trækker op får Kallesø al den tid i verden han har brug for. Jeg savner lige præcis den koordinering mellem stopperne jeg nævnte tidligere. Eller dirigering fra Schwäbe. Hermansson og Arajuuri må for det første ikke bare blive ved med at bakke og sekundært, så må og skal de ikke løbe nærmest i vejen for hinanden som de gør i sekundet før Kallesø scorer. Chancen er på ingen måde stor, men Brøndby lader den blive stor ved dårligt forsvarsspil. I en optimal situation (det er altid nemt at være bagklog) havde Arajuuri skubbet op, mens de tre resterende forsvarsspillere havde trukket sig sammen og ladet Randers få pladsen på kanterne fremfor centralt som de ender med at få. En flad der vækkede Brøndby Randers gav Brøndby en flad kort inde i anden halvleg, da man, igen, efter passivt forsvarsspil og en ekstrem grad af manglende opdækning, tillod Nordsjælland-lejesvenden Mads Åquist at stå helt alene i feltet og relativ let score. Igen er det altså et dårligt afstemt midterforsvar der giver Randers plads. Arajuuri og Hermansson står og træder hinanden over fødderne. Imens står to Randersspillere helt frie inde i feltet, og efter et indlæg scorer Randers. Men det vækkede i den grad Brøndby. Nogenlunde samtidig blev lyset på stadion tændt, og man kan fristes til at tro det gjorde en forskel i evnen til at se holdkammeraterne. For efter et lettere sløvt og dårligt koordineret pasningsspil, så blev det meget meget skarpere fra Brøndbys side af. Kaiser og Vigen kom meget mere på bolden - og slipper meget bedre af med den. Lasse Vigen har i første halvleg kun træf på 36% af sine fremadrettede afleveringer, mens han i den tid han er på banen i anden halvleg har et træf på 83%. Mens det for Kaiser hedder 50% kontra 75%. Op til Brøndbys mål er Vigen på sin vis arkitekten. Han finder Tibbling, som liggere indlæg der går i duel. MEN bemærk allerede Hermansson. For han tager en rigtig klog beslutning. Han stopper nemlig op og venter, hans markering søger pr. automatik ind i feltet, så da bolden dumper ud til Hermansson har han relativ god tid til at slå indlægget ind som Wilczek scorer på. Stor ros til islændingen for den aktion! 8'erne åbnede banen og gav plads på kanterne Det træk der i mine øjne virkelig gjorde forskellen var i opspillet. Efter at have haft problemer med opspillet i første halvleg begyndte Brøndby at søge noget nyt. Man fandt så at sige en måde at åbne op for Randers og fuldstændig skævvride deres organisation. I opspillet lod Brøndby de to 8'ere (Radosevic lå centralt som den dybe 6'er på den tremandsmidtbane der blev skiftet til ved ændringen til 4-3-3 kort inde i kampen) tage løb ned som illustreret på grafikken - SAMTIDIG med at henholdsvis Jung og Mensah løb vertikalt højt i banen (bemærk Mensahs placering på ovenstående grafik - et godt stykke inde på Randers halvdel). Det betød at Randers' to wingbacker blev tvunget dybt ned i banen for at følge med Brøndbys backs, men samtidig tvang man også Randers' tre midtbanefolk til enten at slippe markeringen (og lade Vigen / Kaiser få plads til at føre bolden op) eller også at følge med, men så samtidig åbne rummet inde bag dem, som Brøndbys to fløje (primært Tibbling) kunne trække ind i. Eminent træk der fuldstændig lagde Randers ned. For det betød at fx Jung, som vist på grafikken ovenfor, fik plads på kanten, i en situation, hvor han nemlig lige præcis har modtaget bolden fra Vigen efter et opspil efter den eksakt beskrevne skabelon i forrige afsnit. Randers kunne afgjort ikke lide at Brøndby lod Kaiser og Vigen drive langt mere ned og ud i banen. De håndterede situationen rigtig dårlig og Brøndby begyndte at få plads. Pres, opspil og boldomgang Randers blev presset i bund. De kunne ikke finde åbninger frem i banen, dertil lukkede Brøndby ganske enkelt bare kanalerne ned. Presset lignede igen noget der skete ud fra en fælles plan, og ikke et alibi enkeltmandspres. En ting der også ændrede sig i Brøndbys spil var deres valg af pasninger. I første halvleg var der alt for mange afleveringer på tværs af banen som ikke "gjorde ondt" på Randers. Forskellen på de to halvlege var at Brøndby i anden halvleg gik fra 90+ afleveringer på tværs af banen til kun at have ca. 60. Der blev spillet hurtigere og mere direkte op gennem Randers' kæder. I grafikken ovenfor er det Mensah, som bevarer roen og spiller den op gennem midten. Med EN pasning er Brøndby forbi intet mindre end 6 (!!) mand i Randers' pres. Igen spiller man en simpel bold til en af 8'erne, og kommer på den måde på bagsiden af Randers' pres. Konklusion Presspil har mange former. Tidligere har man i Brøndby set det i den Zorniger'ske diamant på midtbanen. Mod Randers blev det praktiseret i en mere bredstående 4-3-3. Mod Randers handlede det klart mere om gameplan og strategi end om talformation. Jeg har måske været lidt efter Retov i tidligere kampe for valg af gameplan, men mod Randers tog han konsekvensen og ændrede meget kort inde i kampen setup. Det tog en halvleg at få gang i Brøndby, men i anden halvleg blev der udført et presspil defensivt såvel som et pasningsspil offensivt som virkelig fortjener ros. Midtbanens dynamik i opspillet, måden at lade dem trække ned i det halvrum som blev ledigt når backerne samtidig trak højt var for mig virkelig en af nøglerne der gjorde Brøndby viste formatet og klassen i anden halvleg. Fortjent og flot sejr!